Hej med dig.

Det er fint, du er kommet her til Cyberhus for at dele de problemer, du føler, du brænder inde med. Selvom man forsøger at leve en god tilværelse, kan livet nemlig nemt nogle gange gå imod en, og så er det fint at finde nogen at tale med det om. Det må ikke være rart for dig at lide af psykiske sygdomme, og det må også være hårdt, at du går og føler dig dum og oveni købet er begyndt at tænke mange store tanker. Jeg er ikke sikker på, om jeg kan give dig svaret på, hvad der er rigtigt for dig at gøre, men jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig på vej og give dig nogle bud på, hvad du kan gøre.

Jeg forstår virkelig godt, at det ikke er nogle rare følelser, som dine sygdomme bringer op i dig. At have en eller flere psykiske sygdomme er et hårdt livsvilkår, som der desværre er mange unge, der lever med. Når man har en sygdom, kommer man meget nemt til at gøre sygdommen til en del af sig selv. Med det mener jeg, at mange kommer til at tænke på sig selv som fx skizofrene, depressive osv. i stedet for at se på sig selv som en person MED en psykisk sygdom. Forskellen ligger i, om man tænker sygdommen som det, man er, eller om man tænker sygdommen som noget, man har med sig. Det kan være utrolig hårdt hele tiden at tænke på sig selv som en med en psykisk sygdom, og derfor tror jeg, det vil være en idé for dig at forsøge at finde ud af, om du mon tænker sådan. Hvis du finder ud af, at du sjældent føler dig normal, men det meste af tiden ser på dig selv som psykisk syg, er der nemlig nogle ting, du kan gøre for at ændre på dit billede af dig selv:
1) Du kan prøve at sætte dig ned og skrive op i hvilke situationer, du føler dig som en psykisk syg og i hvilke, du føler dig mere normal. Det kan være, du fx glemmer, at du har nogle sygdomme, når du dyrker motion, er sammen med din familie, går en tur, er sammen med dine kæledyr eller noget helt andet. Ved at finde ud af på hvilke tidspunkter, du "glemmer" dine sygdomme, kan du prøve at opsøge disse situationer noget mere. Det hænger nemlig sådan sammen, at jo mere man befinder sig i de ubehagelige situationer, desto større magt risikerer man, at ens sygdom får. Som eksempel kan jeg nævne, at nogle mennesker fx er født med kun et ben, men når de fx er ude at spise med vennerne og sidder med benene gemt væk, har de slet ikke fokus på, at de er anderledes og føler sig derfor særligt godt tilpas. Måske har du også nogle situationer, hvor du befinder dig rigtig godt, som du kan begynde at dyrke noget mere?
2) Jeg ved ikke, om du kender til kampagnen "En af os". Det er en kampagne, som sætter fokus på, at man egentlig er ligesom alle andre, selvom man har en psykisk sygdom, og at det ikke er farligt at tale om det. Du beskriver, at du føler, omverdenen ser ned på dig, og det er netop sådan nogle ting, kampagnen forsøger at gøre noget ved. Jeg ved, at mange unge har fået noget ud af at læse kampagnens budskaber og de mange historier, som andre unge fortæller på deres side. Det kan være, det kan være en hjælp for dig at kigge på, hvordan andre unge med sygdomme går og har det. I hvert fald kan du kigge på siden her.
3) I dit brev fortæller du ikke, om du er i behandling for dine sygdomme. Hvis du ikke er det, tænker jeg, det er en god idé at undersøge dine muligheder for at komme det. Man kan nemlig nå rigtig langt med den rigtige behandling ved fx en psykolog. Du kan starte med at tage til lægen og fortælle alle de ting, du har skrevet til os. Ud fra det tror jeg, han vil kunne forstå, at du har brug for hjælp, og han vil også kunne fortælle dig hvilke muligheder, du har for at få hjælp. Jeg tror, du har brug for hjælp. Der er ingen mennesker, der hverken kan eller skal bekæmpe deres problemer alene.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at du meget nemt kommer til at trække dig fra sociale situationer, når du lider af social angst. Det er dejligt at høre, at du har en kæreste. Jeg kommer til at tænke på, om du mon har talt med ham om, hvordan det kan være, du trækker dig. Ved at forklare ham, at du har det svært, bliver usikker og utilpas ved mange mennesker, vil han sikkert kunne forstå, at du ikke bryder dig om det, og så kan I måske aftale, at I ikke gør sådan noget sammen, men i stedet søger steder uden så mange mennesker. Det er vigtigt at være åben omkring de ting, man har svært ved, for tit er det nemlig kun folks uvidenhed, som bringer en ud i de ubehagelige situationer. Jeg forestiller mig, at dine folk omkring dig vil dig det bedste, og de kan allerbedst hjælpe dig, når du åbent og ærligt fortæller om både dine styrker og svagheder samt, hvad dine sygdomme gør ved dig. Det er sjældent en god idé at lyve, da løgnene ofte vil hobe sig op og i sidste ende ikke gøre noget godt for en. Det er sejt at turde fortælle, hvorfor man ikke bryder sig om det sociale, og jeg er sikker på, din kæreste vil elske dig for, at du vælger at være ærlig. Hvis det er svært at sige det direkte, kan du måske fortælle ham det i et brev. Nogle gange er det lettere.

Jeg tror ikke, du er ene om at tænke tanker om meningen med livet, og hvad fremtiden mon bringer. Du står midt mellem ungdoms- og voksenliv, og det er derfor helt naturligt, at sådan nogle tanker melder sig. Jeg kan ikke svare dig på, hvad meningen er, og jeg tror faktisk ikke, der findes et svar. Jeg vil opfordre dig til at skrive ned, hvad du går og drømmer om. Hvordan kunne du godt tænke dig, livet skulle se ud for dig? Måske kan du allerede nu gøre noget for at indfri nogle af dine drømme eller i hvert fald starte vejen dertil. Det kan være rart at blive klar over sine mål i livet. Det giver en tryghed at vide, at man ønsker sig noget med sin fremtid.

Hvis du indimellem sidder og brænder inde med problemer, du har behov for at dele, synes jeg, du skal prøve at logge på vores chat. Her kan du tale med en rådgiver om, hvad der fylder for dig og måske få bedre styr på tankemylderet.

Jeg ønsker dig det bedste og håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde