Jeg føler mig ensom.
Jeg føler mig ensom.
Det er en ting jeg har gjort meget på det seneste.
Jeg er en helt normal pige på 14 år. Okay i skolen, går til noget i min fritid, ikke det helt vilde. Men jeg har næsten ingen venner. Jeg har 3 veninder tæt på hvor jeg bor. De er rigtig søde, men de har altid så travlt at de ikke har tid til at være sammen med mig.
Jeg går til teater. Der er mange søde mennesker, og hvis jeg spørger dem om noget svarer de sødt. Men de er ikke mine venner, og jeg står altid for mig selv i hjørnet. Når de andre piger kommer ind af døren, er der mindst 10, der kommer løbende for at sige hej. Når det er mig, er jeg heldig hvis der er én der lægger mærke til mig.
Jeg har nogle andre venner. De bor bare alle sammen langt væk fra mig, og jeg ser dem ikke så tit. De er de bedste venner jeg har.
Jeg bliver så ked af det, når jeg ser at dem fra mit teaterhold ligger billeder på Facebook eller Instagram, for jeg ville sådan ønske at jeg var med!
Jeg er bange for at tale med dem. Jeg er bange for, at de i alt hemmelighed helst ville have at jeg stoppede med at tale med dem.
Jeg er meget genert (jeg frygter at jeg er social angst), og kan ikke få mig selv til at tale med de nye. Og jeg er bange for, at mine gamle venner vil forlade mig.
Jeg føler mig så ensom, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Hej du!
Der er ikke noget som helst fedt ved at føle sig ensom og alene. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er en rigtig ubehagelig følelse. Der er faktisk rigtig mange, som kan sætte sig ind i lige præcis de tanker, som du beskriver med at være usikker sammen med andre mennesker og at man ikke føler, man har særlig mange venner. Rigtig mange oplever også at de bliver generte, når de er sammen med andre.
Jeg vil gerne understrege, at hvis man bliver genert, betyder det ikke, at man er forkert! Der findes forskellige mennesker med forskellige sind, og nogle er bare mere generte end andre. Så selvom det kan være rigtig irriterende i nogle situationer, så er det måske bare sådan, du er. Det betyder slet ikke, at man ikke kan have det sjovt og hygge sig med andre. Det kan man sagtens! Hvis man er genert anlagt, kan det bare kræve lidt mere af en selv, at tage kontakt til de andre. Du kan eventuelt starte med at tænker over/skrive ned, hvorfor du er genert. Er der en eller flere bestemte grunde til det? For rigtig mange hjælper det at prøve at skubbe sine grænser ligeså stille. Det kan være, at man starter med bare at sige hej til dem, som kommer til f.eks. teater. Det kan også være, at man tager med til et arrangement, selvom man er nervøs. Derefter kan man mærke efter, om man evt. skal prøve at starte en samtale med én anden og derefter måske to. Små skridt kan sagtens hjælpe. Efter hver udfordring til sig selv, kan man skrive ned, hvad der gik godt. Ved at fokusere på det gode, kan man flytte sit fokus fra, hvad man ikke kan til hvad man kan. Hvis man kan øve sig i at slippe bekymringerne, så kan man nemmere slappe af og være i sociale sammenhænge uden at være genert. Det er meget muligt, at det også vil påvirke din ensomhed, så du ikke føler dig så ensom længere. De forskellige ting hænger ofte sammen.
Med hensyn til socialangst, så handler det kort sagt om, hvordan man f.eks. tror at andre dømmer en og det resulterer ofte i, at man helt forsøger at undgå sociale situationer. Hvis du gerne vil finde ud af, om du har socialangst, vil jeg råde dig til at tage et smut forbi din læge. Der findes rigtig gode måder at behandle social angst på igennem samtaler med en psykolog. Du skriver, at mange af dine veninder bor langt væk, og din usikkerhed i sociale sammenhænge kan derfor sagtens hænge sammen med, at du lige skal lære nogle nye mennesker at kende. Venskaber tager lang tid at bygge op. Det er helt naturligt at føle sig ensom, hvis man ikke har sine tætte veninder omkring sig. Derfor er det slet ikke sikkert, at du har socialangst - det kan også være helt naturlige følelser af generthed sammen med nye mennesker.
Det kan måske være en god ide for dig at skrive dagbog eller på en anden måde få tankerne ned på papir. Det kan være med til at man får "flyttet" tankerne væk fra kroppen, så de ikke fylder ligeså meget. Du kan også overveje, om det ville være godt for dig at fortælle om dine tanker og følelser til nogen. Det kan være en voksen, som du er tryg ved eller det kan være en veninde. Ved at få snakket om sine tanker kan det lette det pres, man har indeni og mange oplever at det er en stor lettelse.
Jeg håber rigtig meget, at du får taget godt hånd om din situation og jeg ønsker dig meget held og lykke fremover!
Mai