Hvad er der galt med mig? :-(
Hvad er der galt med mig? :-(
Hej Cyberhus eller Hej til dig svare. :-)
Jeg har skrevet herind før og håber I vil hjælpe mig igen.
Alt er bare gået galt.
Der er 4 ting der fylder. Og dem vil jeg prøve og skrive så godt jeg kan.
1. Jeg er lige starte på en ny skole. Jeg flytte skole pga mobbeningen på min gamle skole. Min nye skole er en speciel skole. Der er kun 30 elever i alt på skolen og min klasse er der kun 4 andre unge. Jeg klare mig rigtig rigtig rigtig skidt. De andre mobber mig rigtig rigtig rigtig meget allerede. Fx. : Hvis jeg sidder og læser i klassen stiller de sig foran mig og hvisker og kan høre de siger jeg er en "møg kælling" også når jeg kigger op på dem og beder dem om og stoppe råber de bare jeg skal skride hjem til mit eget land og, at de ikke kan lide mig. Det er noget af det som sker hver dag og det er tit meget værre. Jeg holder virkelig ikke til det. Min lærer har jeg fortalt det men hun siger bare sådan er det og siger hun er lige glad med mobbeningen og ikke gider og bruge tid på det. Jeg har også sagt det til skole lederen men han råbte bare jeg gik i skole og hvis mobbeningen forsatte måtte mine forældre finde en anden skole til mig også sagde han jeg aldrig skulle nævne mobbeningen igen. Jeg forstår ikke, hvorfor de er sådan de voksne. Mobbeningen er virkelig slem og det gør mig rigtig rigtig ked af det. Ingen gider tag det alvorligt. Så kunne jo bare begå selvmord har tænkt på hvordan mangler bare modet til og gøre det. Jeg har ingen venner og klare mig bare rigtig rigtig rigtig rigtig skidt i skolen både farligt og socialt.
2. Derhjemme går det også rigtig rigtig rigtig skidt. Min far ser jeg ikke så tit og snakker ikke så meget med ham. Jeg bor alene med min mor og min mor føler jeg virkelig er lige glad med mig. Min mor har lige fået en ny kæreste og bruger alt sin tid på ham og har glemt mig. Når jeg er alene med min mor skændes vi og hun hakker hele tiden på mig. Hun truer også tit med vold. Jeg har det ikke godt derhjemme og fortår ikke, hvorfor hun er sådan min mor. Jeg kan ikke snakke med min mor om det ! ( Jeg er mørk i huden dvs jeg er adopetret derfor sagde dem i klassen det der ). Jeg føler ikke min mor elsker mig mere. :-( Hun er lige glad med mig og hader mig !
3. Jeg har i perioder tit selvmordstanker. Hvorfor er jeg her? Hvorfor kan ingen lide mig? Hvorfor er jeg så dum? Det er bare nogen af de mange tanker der er inde i mit hoved. Jeg kan virkelig ikke se hvorfor jeg skulle leve. Jeg vil bare gerne havde fred og dø. Jeg ønsker virkelig ikke og leve mere. Jeg har det så skidt inde i. Jeg cutter også mig selv og hele min under arm er fyldt op med ar og sår. Jeg har det ikke godt inde i. JEG HAR DET AD HELVED TIL OG INGEN GIDER LYTTE PÅ MIG !!! :-( Jeg har også fået hjalp. Jeg gik til psygkolog og fik tillid til den psykolog og den psygkolog stoppede og siden har jeg skifte psygkolog 5 gange så har miste tillid til alle psygkologer. De svigter mig jo bare. Jeg har en rigtig sød støtte kontaktperson og hun ved alt det her og prøver og hjælpe mig. Det er bare stadig rigtig rigtig rigtig svært. Hvad er der galt med mig? :-( Jeg føler mig svigte og glemt af alle. Den eneste der har min tillid det er min støtte kontaktperson. Hun betyder alt for mig. Og hun er nok grunden til jeg lever.
4. I skolen ser de voksne mig nok meget som den græder og satter sig hen i hjørnet og bare er umulig og skubbe sin bøger væk og kaster med dem. Jeg kan ikke styre når jeg gør sådan. Jeg har det skidt og føler jeg er blevet en ande. Hvordan laver jeg det om?
Jeg håber meget I vil give mig nogen råd og tak på forhånd. Nu kan jeg ikke skrive mere. Jeg er træt nu. Jeg håber meget snart i svare mig. Hej Hej fra J.
Hej J.
Jeg kan virkelig godt forstå, du skriver herind. Det lyder som om, du står i en meget svær situation, og at der er mange ting, som fylder meget i dig. Jeg vil forsøge at svare dig så godt, jeg kan. Som jeg hører det, er det lidt de samme ting, som går igen i dine fire punkter, og jeg har derfor lavet et samlet svar, som ikke er punktopdelt som dit spørgsmål. Jeg håber, det giver mening for dig.
Når jeg læser dit spørgsmål, kan jeg virkelig godt forstå, at du synes, livet er hårdt. Det må være virkelig hårdt for dig at blive mobbet, føle at ingen forstår dig og have selvmordstanker. Det lyder til, at du ikke føler, der er nogen, der lytter til dig, og at folk ignorerer dig. Det må være en meget ubehagelig oplevelse, og derfor er det også rigtig fint, at du skriver herind. Det lyder helt urimeligt, at du oplever, at der hverken er nogen derhjemme eller i skolen, som du kan stole på. Jeg kan forstå på dig, at det også har været svært at gå til psykolog, fordi du føler, at du er blevet svigtet. Alt i alt kan jeg høre på dig, at du ikke har det rart i sociale sammenhænge, og at det faktisk kun er din kontaktperson, som giver dig en lille smule håb i livet. Det er rigtig godt, at du har hende.
Jeg synes, din situation er meget alvorlig. Jeg synes, det er flot af dig, at du har fortalt det hele til din kontaktperson, og det er godt, at hun prøver at hjælpe dig. Det er vigtigt for mig at understrege, at du endelig skal fortsætte med at fortælle din kontaktperson om det hele. Hun kan bedst hjælpe dig, hvis hun kender hele din situation; både det i skolen, det derhjemme, cutting og selvmordstanker. Du skal vide, at selvom det hele føles håbløst og uudholdeligt, så er det stærkt af dig, at du har søgt hjælp. Jeg kan godt forstå, hvis det indimellem føles som om, tingene aldrig bliver bedre. Når du har det sådan, tror jeg måske, det kan hjælpe dig at se det hele som en trappe. Hver gang du åbner op og fortæller om din situation, så tager du et skridt op ad trappen og et skridt på vejen mod en bedre tilværelse. Det kan tage tid at nå helt op ad trappen, men hvis du holder ud og er stærk, skal du nok nå dertil.
Når du taler med din kontaktperson, kan du måske prøve at høre hende, om hun tror, det kan være en mulighed for dig at skifte skole og måske komme på en helt anden slags skole. Som du har det nu, er det ikke rart hverken at være hjemme eller i skolen, og jeg tænker derfor, at det måske kunne være rart for dig at komme på en skole, hvor man bor. En slags efterskole, hvor du kan starte på en frisk og møde nogle nye mennesker, som ikke kender dig og din situation. Når noget er rigtig svært, og man føler, tingene er kørt fast, kan det være en god ting at bryde helt ud af det og starte noget nyt. Jeg ved godt, at du lige er startet på din nye skole, og det kan måske virke meningsløst at skulle skifte allerede igen. Jeg fornemmer dog, at du har det rigtig skidt på skolen, og sådan bør det ikke være.
Jeg kan høre på dig, at du har mange tanker. Mange svære tanker, som er rigtig hårde at gå med alene. Jeg synes, du er meget dygtig til at sætte ord på tankerne, og netop derfor synes jeg, du skal fortsætte med det. Det kan måske være en idé for dig at chatte med en dygtig rådgiver om alt det, der fylder for dig. Ved at chatte om tingene kan du tage én ting ad gangen i stedet for at skulle præsentere hele din situation på én gang. Hvis du har lyst, kan du bruge chatten her i Cyberhus eller du kan kontakte LMS, som også har en chat, hvor de har særligt meget erfaring med piger, som skærer i sig selv.
Jeg tænker, at det kan være en idé for dig at huske dig selv på nogen af de ting, der gør dig glad. I perioder, hvor alting er svært, kan det hjælpe rigtig meget at vende tilbage til noget, man synes, er rart. Nogen kan godt lide at gå ture, andre kan lide at høre musik eller noget helt tredje. Det er forskelligt fra person til person, hvad der kan bringe smil frem, men hvis man tænker sig godt om, vil man tit kunne komme i tanker om noget. Du kan eventuelt prøve at lave en liste med ting, der er dejlige. Når du får lyst til at cutte, kan du finde listen frem og forsøge at gøre nogen af de ting i stedet for at skære i dig selv. Når trangen til at cutte er størst, kan det være svært at finde på noget, som er dejligt, så det er derfor vigtigt, at du laver listen, når du har det nogenlunde og måske er sammen med din kontaktperson. Hun kender dig godt og vil måske kunne hjælpe dig med at genopfriske, hvad der indimellem kan gøre dig glad.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt det bedste.
Vh. Matilde