Intet lykkeds for mig

brevkassespørgsmål

Intet lykkeds for mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hej, jeg er en trist pige.. Jeg er så ked af det hele tiden. Min familie og jeg er lige flyttet fra hus til lejlighed.. Jeg kan ikke lide bor for det første: Jeg mistede min dejligste kat og en dejlig hund. Selvom mine forældre lovede jeg beholdte katten solgte de MIN kat mens jeg var i skole!!! Jeg tilgiver dem bare ikke!!!!! Det er ikke det eneste, jeg har været stukket af hjemmefra. Jeg har selvmordstanker, mine forældre kender mig bare ikke? Jeg synes jeg har givet dem muglighederne nok.. Jeg klarer mig ikke så godt i matematik, så de synes at jeg ikke rigtig duer til noget!! Jeg hader bare mit liv!!!

Svar: 

Hej med dig..

Det gør mig ondt med din kat..og jeg kan godt høre på dig, at den kat bare var en rigtig god ven for dig. Og hvis i ikke havde en aftale om at den skulle sælges, kan jeg godt forstå at det kom bag på dig og gør dig ked af det.

Du skriver også om nogle andre ting som bare gør, at det lige nu føles rigtig svært. For eksempel så er du ikke særlig glad for at være flyttet i lejlighed og lige nu driller matematikken også. Jeg kan godt høre på dig, at du føler det hele vælter lidt i øjeblikket og jeg tror også det er derfor du tænker på selvmord lige nu. Det er rigtig ubehageligt når tanken om selvmord kommer, fordi det sker hvis man føler sig alene om sine følelser og ikke synes der er nogen folk omkring en som forstår.

Men kære du..det er der og du har lige gjort noget rigtig godt for dig selv. Du har spurgt efter hjælp her i brevkassen og du har bevist over for dig selv at du kan bede om hjælp. Det er vejen du skal bruge for at få det nemmere, så det er rigtig godt og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Lad os prøve at dele tingene lidt op, fordi sommetider kan det hele bare virke uoverskueligt, når du tænker på det hele på en gang.

1. Hvis vi starter med dine forældre, så skriver du at, "de kender mig slet ikke" og du skriver også at du synes du har givet dem masser af chancer. Jeg synes det er rigtig godt hvis du viser dine forældre hvordan du har det, fordi på den måde kan dine forældre bedre forstå dig. Men lige nu lyder det til at dine forældre ikke ser det du gør, eller forstår hvor svært det er.

Nu kender jeg jo ikke dig eller dine forældre så godt, men jeg kan fortælle dig noget om det her med at forstå ander mennesker. Det er faktisk tit sådan, at vi alle går rundt sommetider og synes at de andre burde da kunne se hvordan jeg har det og forstå hvad det handler om. Sommetider synes man også bare, at man har vist det så tydeligt. Men når man så spørger dem om hvorfor de ikke reagerer, så siger de måske "Jammen vi vidste slet ikke at du havde det på den måde", eller noget andet.

Så selvom vi selv går rundt og synes vi siger og viser vores følelser og tanker helt vidlt tydeligt, så er det altså ikke sikkert andre ser det eller forstår det.

Det jeg vil sige med det er, at det er helt vildt vigtigt at du prøver igen. Men denne gang skal du være 100% sikker på at du får sagt det hele og får sagt det helt klart. En måde at gøre det på er, at skrive det ned først. Ligesom du har gjort her, fordi når du skriver, så har du mere ro på og kan skrive de ord som du synes beskriver dine følelser bedst muligt. Det kan nemlig godt være svært at få sagt når du står over for din mor for eksempel. Måske er du sur på hende og det ender med et skænderi, eller måske er hun lige optaget af noget andet og lytter ikke ordentlig efter.

Du skriver det faktisk meget klart her. Dine forældre skal vide at du tænker på selvmord og at du er sur på dem omkring det med din kat, og alle de andre ting du har på hjertet. Jeg synes du skal vise dine forældre det som du har skrevet til mig og du kan også vise dem mit svar til dig.

2. Du skriver at det er svært i matematik og det får dig til at føle du ikke kan noget. Ved du hvad, jeg havde det på samme med tysk, jeg fik det aldrig lært og forstod aldrig den grammatik. Og sådan er det med skolen..der er så mange forskellige fag og du kan ikke være god til dem alle.. Vi mennesker er nemlig gode til forskellige ting og det er helt naturligt. Så i stedet for at tænke så meget på matematik, så prøv at tænke på de ting som du synes er sjove. Det kan være du synes idræt er sjovt, musik, eller måske dansk. 

Og så skal du acceptere at matematik er svært, jeg synes du skal prøve at snakke med din matematiklærer om at du synes det er svært det her. Fordi måske kan i lave en plan og bare snakke om at det er okay at du ikke er god til det hele. På den måde kan du slappe mere af og måske kan det så faktisk blive lidt sjovere at have matematik, når du ikke føler det som et pres at skulle være rigtig god til det.

3. Du skriver, at i er flyttet i lejlighed og jeg tænker på at det kan være derfor i ikke kan have kat længere, fordi den måske var vant til at være udenfor hele tiden. Men det er altid svært at skulle flytte, fordi der er mange ting som bliver anderledes og man skal lige vende sig til det hele. Men jeg tror der vil gå lidt tid og så har du måske vænnet dig til det. Måske vil du opleve, at der sker en masse nye spændende ting i det område i er flyttet til. Det kan også være der er nogle andre søde børn som du kan lærer at kende..

Så det handler meget om at få meldt ud til dine forældre og din lærer at det er svært lige nu og så se om de ikke lytter og prøver at hjælpe dig.

Du skal også vide, at du altid kan kigge ind i vores chatrådgivning hver mandag til torsdag kl. 14 - 19.00. Her kan du anonymt chatte med en voksen som helt sikkert vil lytte til dig og måske kan i sammen finde flere muligheder du kan gribe..

Det er super godt at du har skrevet herind for at få hjælp..det er den bedste måde at få det bedre på og det kan blive både lettere og sjovere at være dig..bare bliv ved.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program