Hvorfor har jeg det sådan?

brevkassespørgsmål

Hvorfor har jeg det sådan?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Hej brevkasse.

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg skirver til jer, for jeg kan ikke selv se hvad der er galt og hvad i kan hjælpe mig med, men jeg har brug for nogle som lytter.

I de sidste par uger er jeg gået ned på mit værelse om aftenen med tårrer i øjnene. Og så snart jeg ligger mig i min seng får jeg en følelse af tab. Det føles som om jeg har mistet noget eller nogen som betød hele verdenen for mig, men jeg har ikke mistet noget. Jeg kan ikke se mig selv i øjnene, når jeg kigger mig selv i spejlet, for så begynder jeg at græde. Jeg kan heller ikke være alene med min mor eller papfar. Hvis jeg er sammen med min mor eller papfar og jeg begynder at græder, skynder jeg mig væk. jeg ønsker ikke at de skal se det, for så vil de bare vide hvad der er galt. Det er lige det. Jeg har ingen ide om hvorfor jeg har det sådan her. Jeg kan ikke selv styrer det. Jeg kunne græde hele tiden, men det stopper så snart jeg er sammen med mine veninder. Min mor sagde til mig forleden dag at jeg ikke var særlig behagelig at være sammen med længere og det samme har min papfar sagt. jeg hørte dem snakke om at jeg havde en forfærdelig attitude på her for tiden og at de ikke kunne se hvad de havde gjort galt. Jeg ønsker jo ikke at de skal føle at de ikke gider være sammen med mig, så jeg prøver at smile så meget jeg kan når jeg er sammen med dem, men det er jo ikke et rigtigt smil.

Jeg forsår ikke hvorfor jeg har det sådan her eller hvad jeg kan gøre for at blive glad igen. Jeg vil bare ikke græde mer. 

Jeg håber ikke at i tror at jeg er en være tudeprinsesse, for jeg plejer virkelig ikke at have det på denne måde. Jeg har altid været en glad pige.

Håber at I har nogle gode råd som kan hjælpe mig lidt.

MVH S

Svar: 

Kære du,

Jeg kan godt forstå du har brug for at nogle lytter til dig. Det lyder til, at du har brug for at finde mening i det du oplever lige nu. Det er svært at være ked af det hele tiden, men endnu sværere når man ikke kan forklare hvorfor. Jeg synes det er rigtig godt at du har skrevet herind selvom du ikke selv er helt klar over hvad der er galt eller ved hvad det er vi kan hjælpe med. Du skal vide at jeg slet ikke tror du er en tudeprinsesse. Jeg synes tværtimod at det lyder til, at du har brug for hjælp og omsorg og at du går igennem en meget svær tid lige nu. Jeg synes det er så godt gået at du har skrevet ind til os for at bede om hjælp! Du er en sej pige!

Det er så svært ikke at vide hvorfor man er ked af det og slet ikke føler der er nogen forklaring. Mange, der har det som dig, kan tænke, at det ville være nemmere hvis der var sket et eller andet, for så ville andre bedre kunne forstå hvorfor man virker trist hele tiden. Det er helt normalt at opleve op- og nedture i sit liv, men man skal helst ikke være ked af det hele tiden og uden nogen grund. Du spørger i dit brev, hvorfor du har det sådan her, men det er desværre svært for mig at svare på ud fra dit brev alene. Det du beskriver kan dog lyde som symptomer på en depression. Det er vigtigt for mig at understrege at det ikke behøver være en depression det du oplever, men det kan det være. Når man har en depression så er nogle af kernesymptomerne at man trist og nedtrykt det meste af tiden og man har nedsat energi og lyst til ting, man normalt godt kan lide. Som sagt kan jeg ikke sige at du har en depression ud fra det du skriver i dit brev. Det jeg kan sige er, at det lyder svært og hårdt og til at du har brug for hjælp til at få det bedre.

Det kan være svært for andre at forstå hvorfor man virker trist eller måske endda sur og tvær, hvis ikke de kan forstå hvordan man har det. Måske er det sådan din mor og papfar har det? Det må være hårdt at høre at man ikke er særlig behagelig at være sammen med og jeg kan godt forstå du bliver ked af det over det og gør alt hvad du kan for at virke glad så de ikke skal synes det er træls at være sammen med dig. Jeg tror de siger sådan, fordi de ikke kan forstå hvorfor du reagerer som du gør. Det er dog helt naturligt at være træt, sur og ked af det når man har det som du har det. Jeg kan sagtens forstå det er svært at være ærlig overfor dem og fortælle dem hvordan du har det, når du ikke selv ved hvorfor du hele tiden er ked af det, men jeg tror det vil skabe noget mere forståelse for dig, som det lyder til at du har brug for! Måske kunne du skrive et brev med det du også fortæller mig? Man behøver nemlig ikke altid kunne forklare hvorfor man har det på en bestemt måde for at man kan snakke med andre om det. Det er vigtigt at din mor og papfar ved hvordan du har det så de kan hjælpe dig og trøste dig i den svære tid. Det kan være I kan få en god snak om dine tanker og følelser, og måske kan I sammen finde ud af om det kan være nødvendigt at snakke med din læge om det også, så han/hun ved hvordan du har det. Din læge vil kunne vurdere om du har brug for hjælp og hvilken hjælp der ville være den bedste for dig.

Det kan være rigtig godt at have nogle at snakke med, når man har det svært. Ens tanker har det med at vokse sig større og større hvis man går med dem selv og til sidst kan man næsten ikke rumme det hele mere. Hvis du har mod på at snakke med nogle om dine tanker og følelser, men ikke synes det skal være nogle i din omgangskreds i første omgang, så er du meget velkommen til at logge på vores 1-1chat og snakke med vores dygtige rådgivere, som sidder klar til at snakke med dig om det, der fylder hos dig. Du finder chatten her.

Det er vigtigt at du får det fortalt, så du kan få hjælp til at få det bedre. Det har du fortjent!

De varmeste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program