Kære dig,

Hvor er det godt, at du skriver ind med sådan et problem. Det lyder til at fylde meget, og det er helt forståeligt, da det at sige fra til noget eller noget kan opstå ofte og også i helt almindelige situationer. Faktisk, har rigtig mange mennesker svært ved at sige fra i forskellige situationer, fordi det bare ikke føles særlig rart. Så det er ikke unormal, at man kan have det sådan. Det er stærkt af dig, at du virker så bevidst om det, og det vil jeg mene er første skridt mod at ændre det. 

Først vil jeg sige, at du ikke skal føle dig sart over at sige nej eller sige fra over for noget andre gør, som du ikke bryder dig om. Vi har alle forskellige grænser for, hvad vi synes er rart og ikke synes er rart. Dernæst skal du vide, at du har ret til at sige fra til lige dét, du vil sige fra til. Som sagt har vi alle forskellige grænser og uanset hvor disse grænser ligger, så har vi lov - og ret - til at sige fra, så snart vi føler, de krænkes. F

Det lyder ikke til, at du er vokset op med, at der har været givet plads til dine følelser. Derfor tænker jeg ikke, det er unarturligt, at du har det, som du har nu. Det lyder igen godt, at du er bevidst om det og gerne vil fokusere på dette.

Når man har været vant til, at andre ikke acceptere eller overholde ens grænser, kan det være svært at bryde den følelse, det giver dig at sige fra, hvilket er naturligt. Når det så er sagt, så er det også generelt naturligt, at det i nogle situationer mere end andre, kan være svært og ikke rart at sige fra lige i øjeblikket, man gør det. Generelt føles det ikke rart at sige fra, så det er normalt, at du føler, det kan være svært og ubehageligt. Det at sige fra kommer i mange niveauer og situationer, hvor jeg tænker, det er her, man skal lære at skelne mellem, hvornår det forventes at man kan sige fra, og hvornår det kan føles ubehageligt i situationen, men at du faktisk får en god følelse med det efterfølgende. Fx i forbindelse med at dine grænser overskrides; der kan det være dybt ubehageligt i øjeblikket, men efterfølgende vil du kunne føle det rart, at du har vist dig selv en form for respekt. 

Fra vi er helt små er det godt at øve sig i og mærke efter, når noget ikke føles rart. I og med du ikke har fået lov til at føle, hvordan du opfatter forskellige følelser, er det ikke unaturligt, at du nu kan have svært ved at sætte grænser eller mærke dig selv mellem disse følelser. Det tager tid at lære at sige fra og mærke sig selv, og også øvelse.

Jeg tænker, at en måde hvorpå du kan lære at mærke, at det er ok at sige fra, og at det kan føles i orden, kan være ved at sige fra eller 'nej tak' til almindelige hverdags ting. Det kan fx være helt simple ting, som at sige 'nej tak' til at få kvitteringen med i supermarkedet, 'nej tak' til at få bacon i din burger (eller andet du ikke bryder dig om i den sammenhæng), 'nej takø til mere kage. bare helt almindelige ting, som du måske i forvejen har prøvet i dagligdagen, som du ikke tænker over er en måde at sige fra på. På den måde starter du med helt små situationer, hvor du forhåbentlig vil kunne føle, at det er ok at sige fra over for eller nej til, da det er et valg om noget konkret. Senere kan det være du kan begynde at overføre denne følelse i en mindre grad, når du siger nej eller siger fra overfor nogen eller noget, der overskrider dine personlige grænser, hvor det ikke er en konkret ting, som at sige nej tak til kvitteringen, men en følelse og holdning i dig selv, du skal håndtere og respektere.

Når vi siger fra eller nej, så kan det være en god idé at kigge på måde, hvorpå vi gør det. Her kan det igen komme til at handle om, hvor god man er til at mærke, hvornår ens grænser er ved at blive overskrevdet. Hvis man mærker det, når det nærmer sig, at ens grænse overskrides, har man måske stadig overskud til at tackle det på en "ordentlig" måde, hvorimod hvis man først opdager det, når grænsen er overskredet, mister man overskuddet og får derfor måske sagt fra på en 'voldsomt' eller uhensigtsmæssig måde.

En måde at sige fra på, kan være, at man er anerkendende. Forstået på den måde, at hvis det uspiller sig i en samtale/dialog, hvor nogen får sagt noget, du ikke bryder dig om eller vil have dig til at gøre noget, du ikke har lyst til, kan du sige, at "jeg hører, hvad du siger, men det er ikke noget for mig", "jeg forstår, hvad du siger, men det har jeg ikke lyst til", "jeg hører/forstår, hvad du siger, men jeg må sige nej tak". På den måde får du vist, at du er med på, at den anden har en anden holdning, men du deler den ikke, eller har ikke lyst til det vedkommende foreslår.

Dertil handler det også om at acceptere, at når man siger fra overfor nogen eller noget fx i en diskussion, vil den anden ofte ikke være enig - og det er helt ok. Uenighed er ikke farligt, og det er heller ikke noget, man gør/er i en ond mening. Vi har alle lov til at mene noget forskelligt og have forskellige grænser.

Det er rigtig svært at ændre noget, man altid har gjort og følt. Det er vanskeligt og kan føles ubehageligt, at skulle gøre noget helt andet, end man er vant til. Helt konkret kan man se det som, hvis man bliver bedt om at skrive med den modsatte hånd, end hvad man er vant til. Alt i kroppen vil stritte i mod, da det er så anderledes, end hvad man har været vant til. Det er ikke særlig rart til at begynde med, og det kan se underligt ud, men det kræver tid og øvelse. Lige som at lære og sige fra. 

Derfor er det også vigtigt, at du ikke føler, at du mislykkes, når du indimellem ikke får sagt fra i situationer, hvor du gerne ville have sagt fra. Det er en proces og det VIL tage tid, hvilket er helt i orden. Umiddelbart tror jeg også, det er de færreste mennesker, der får sagt fra, hver gang de står i en situation, som de egentlig gerne ville have sagt fra over. Så det er ganske normalt, at man ikke altid kan få sig selv til at sige fra. Og igen, for dig som vil lægge særligt vægt på at vænne dig til det, så vil det tage tid.

Jeg håber, du kan bruge svaret og du opnår dit ønske om at blive mere tro mod dig selv.

De venligste hilsner

Kathrine