Spiseforstyrrelse... af en art.
Spiseforstyrrelse... af en art.
Hej. Jeg er en pige, som har meget svært ved at spise, derfor går jeg både til psykolog og diætist. Min psykolog hjælper mig ikke så meget - der sker ikke rigtig noget, men jeg har dog overgivet mig til at sige at det ikke er maden som er et problem, men alt det uden om maden. Min diætist hjælper mig så en hel del (fordi det er maden som er mit problem (hvilket det jo ikke er)) og hun giver mig nogle opgaver til hver gang vi ses. Min vægt ligger rimelig stabilt på 43,3 kg, men det vil den ikke blive med hvis jeg fortsætter med at spise "så lidt" som jeg gør. Jeg fik en opgave som lød på at jeg skulle spise morgenmad hver dag og det klarede jeg, da jeg ikke spiste resten af dagen, men samtidig holdte jeg jo vores aftale. Så lød den at jeg skulle spise morgenmad, formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad, jeg måtte dog selv bestemme mængderne. - det gik okay de første dage (hvor jeg skrev maddagbog), men derefter kunne jeg simpelthen klare at spise så mange gange. Jeg fortalte hende så at jeg ikke havde spist på alle de aftalte tidspunkter. Hun gav mig så 3 muligheder: jeg skulle spise 5 gange om dagen og skrive maddagbog, jeg skulle drikke mig til mine proteiner osv. ellers ville jeg få en madplan. Jeg valgte så den første om at skrive maddagbog. Hvis jeg ikke klare at spise 5 gange om dagen (hvilket jeg ikke tror jeg gør) bliver jeg henvist til Center for Spiseforstyrrelser Vest. Og så skal jeg måske indlægges. Jeg kunne godt tænke mig at kaste op, det vil gøre min diætist glad - jeg spiser og mig glad - jeg taber mig!... Men jeg kan ikke få mig selv til det og lige pt. synes jeg at det er min eneste mulighed. Det værste ved det hele er at jeg bare Så gerne vil ned på 35 (32) kg. Og hver gang jeg propper mad i munden føler jeg at jeg tager 5 kg. På :( Hvad sker der hvis man bliver henvist til sådan et Center? Jeg vil gerne vide noget mere om det, da jeg tror det er det jeg ender med, fordi jeg ikke tror på mig selv, eller det gør jeg, men jeg tror bare på at jeg kan tabe mig de 8 kg. Når det er gjort kan jeg begynde at spise igen, for så har jeg nået mit mål 35 kg! Jeg dyrker utrolig meget idræt - danser 1½ time hver dag og går til spring gymnastik 2 x 2 timer i ugen. Kan jeg så tabe mig hvis jeg bare træner noget mere.. så jeg forbrænder flere kalorier?? Jeg håber ikke at det var for indviklende, knus mig.
Hej med dig
Tak for dit brev til os, jeg synes det er godt du skriver, fordi jeg kan godt læse på det du skriver, at du har det svært med at spise. Men jeg er glad for at læse at du allerede får en masse hjælp – både fra en psykolog og en diætist.
Diætist og Center for Spiseforstyrrelser
Det er godt at høre at du er glad for din diætist, og at hun hjælper dig meget. Du spørger hvad der sker hvis man bliver henvist til Center for Spiseforstyrrelser, og det eneste jeg kan sige, er at det er forskelligt fra person til person hvordan behandlingen bliver sat i gang, og hvordan hvert center gør det. Jeg synes du skal prøve at høre din diætist om det, måske kender hun det præcise center lidt bedre, og måske har hun haft nogle klienter, som har været i et forløb der før..
Kaste op
Du skriver at du gerne vil kaste op, fordi du ser det som den eneste løsning.. men at du ikke kan få dig selv til det. Jeg synes det er godt at du ikke kan få dig selv til det – fordi det er heller ikke den rigtige løsning. Det vil bare vedholde dig i en spiseforstyrrelse, og det vil ikke gøre din diætist glad, som du skriver. Hun vil jo meget gerne hjælpe dig ud af din spiseforstyrrelse, og ikke bare ”tro” at du er begyndt at spise det du skal, men at du så kaster op i hemmelighed.
Husk at du går hos diætisten, for at du skal få et sundt forhold til mad igen, og at du ikke går der for at gøre hende glad..
Tabe sig og psykolog
Du spørger også om du kan tabe dig, hvis du træner noget mere og dermed forbrænder flere kalorier. Men når du vejer 43,3 kg, så synes jeg på ingen måde at du skal tabe dig, og det lyder også til at du allerede dyrker rigtig meget motion. At du gerne vil ned på 35 kg, lyder som et rigtigt usundt mål – og for mig lyder det til, at du tænker at alt bliver godt, hvis du kommer ned på 35 kg.. Ofte er det sådan med spiseforstyrrelser, at der er nogle følelser indeni, som er rigtig svære og gør ondt. Følelser er i sin natur svære at kontrollere, og nogen forsøger derfor at kontrollere andre ting i deres liv, for at opnå en fornemmelse af kontrol i ens liv, når nu følelserne er så svære. Selvom du kommer ned på 35 kg, vil de følelser der gør ondt ikke forsvinde. De forsvinder kun ved at få snakket om hvad de rent faktisk handler om... med det kommer vi lidt hen til det med din psykolog, og at du skriver at du nu har ”overgivet” dig til, at det ikke er maden der er et problem. Det lyder ikke til at du er overbevist, men jeg synes du skal overveje hvad der kunne have startet det særlige forhold til mad du har, og så tale med din psykolog om det. For at komme ud af en spiseforstyrrelse er det nemlig nødvendigt at forstå de ting, der startede det specielle forhold til mad.. Måske kan du få lidt inspiration ved at læse lidt LMS' hjemmeside; http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk/tegnogaarsager/aarsager/. Dette link er lidt om årsager til spiseforstyrrelser, og generelt er LMS bare en rigtig god side at orientere sig på i forhold til spiseforstyrrelser..
Jeg håber du vil prøve at få det bedste ud af dine tider hos psykologen, og selvom du føler det er maden som er problemet nu, så bare prøve at overveje, om der kunne være noget andet end maden, som var problemet til at starte med.. For som sagt, er der tit noget andet der "starter" en spiseforstyrrelse, og dette andet er oftest kernen i at få det bedre.. Og så husk at vær ærlig overfor din diætist. Hvis det så ender med at du skal ud til Center for Spiseforstyrrelser, så er det måske dem, der bedst muligt, kan få dig til at have et sundere forhold til mad igen..
Mange tanker fra Heidi