hvad sker der for mig

brevkassespørgsmål

hvad sker der for mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

hey nogen der kan hjælpe mig jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...... jeg ved ikke hvor jeg står længre, for igen er jeg flyttet til den 7 skole jeg har mistet så mange venner og min mor har ændret sig kan godt snakke med hende men vi skændes bare om så mange mærklige ting hun er ikke den samme mor som jeg elskede så højt engang. hun har ændret sig så meget siden hun blev gift med sin nye mand og han er sød nok ik det men jeg kan ikke føre en samtale med ham og det enste tidspunk vi snakker sammen det er når jeg gør noget som de syndes er forkert eller de syndes jeg er pisse dovn. min mor er også blevet mere beskyttene hun kan ikke forstå den person jeg vil være. jeg ture ikke at fortælle hende det for jeg er enlig lidt bange for min mor. min mor hun er så'en også lidt mere på nakken af mig for jeg bliver bare trykket nedi joden der er så mange ting hun tror jeg ikke kan finde ud af hun kraver mere af mig ind jeg enlig kan. forstår ikke rektig noget lige nu for hun skrfter mening for det meste syndes hun jeg er enlendig til aldt og gode dage så kan jeg godt finde ud af nogen ting og hun ved godt jeg har meget lav selvær. det jeg også bliver brugt en del som hjemme er som rengøringsdame og min bror for lov til at lave ikke en fucking skid nogen gange kan jeg godt tænke lidt at hun holder lidt mere af ham ind mig...... det er også så svært for mig for min rektige far og mor er jo skildt og har ikke sedt min far i 7 år og begyder at se ham igen fordi jeg ikke gider at gemme mig for ham mere selv om han er olkoholiger men af en eller anden grund elsker jeg at være over ved min far fordi der er det så anderleds og ikke for findt på den for jeg er ikke den finde type er lidt drenge typen såååå men har haft tanken at flýtte over til ham men problemet det er at jeg vil ikke efter lade min skole :( mere det værste er nogen gange føler jeg er så skide dum fordi at jeg nogen gange godt kan bare så'en inorer mine veninder på grund at jeg har to beste venner der er tvillinger og er drenge og skriver med dem vær dag fordi de bor lang væk fra mig og ser dem kun vær 3 månede og tanken af at jeg er en lille smule forelsket i den ene det er bare den følse jeg bare ikke gider at have de følserover for ham for vil ikke ødelgge de venne/bror forhold vi har til hinaden og kan bare blive så ked af det over det. hvor mange gange jeg ikke siger undskyld til mine veninder hvor stor en pisse dorllig veninde jeg er overfor dem og jeg græder tit over jeg er så'en overfor dem :( hvorfor skal jeg være så'en en dum spaser :( og mit 3 problem er at når jeg ser mig selv i spejlet så ser jeg en dum grim og MEGA TYK tøs der ikke kan finde ud af en fucking skid. jeg er hele tiden nikativ kan bare ikke tænke posetivt her i livet. jeg er heller ikke lige så god til de der ting i skolen som alle de andre så kan ikke rektig følje med i det og er bare så pisse uklog jeg er så bage for min fram tid fordi jeg er 1oo% sikker på jeg vil klare mig af helved til. vil bare ikke rektig have det her liv længre ved ikke hvor jeg er hænde er begyndt af stoppe med at spise noget holder mig lidt inde logget ind jeg plajer er træt hele tiden og klod ved ikke rektig hvad der så'en er ved at ske med mig ..................... HJÆLP MIG det er faktisk lidt være ind det lyder :(

Svar: 

Kære du

Tak for dit brev hertil Cyberhus. Kan godt høre at du har nogle ting som fylder lige nu, og som gør dig ked af det. Du skriver du ikke rigtig ved hvad der er ved at ske med dig, at du er stoppet med at spise, holder dig indelukket og er træt hele tiden.. De ting får mig til at tænke at det er rigtig godt du skriver hertil, fordi sådan skal du ikke gå og have det..
Du skriver om nogle forskellige ting, og jeg tager dem lige én af gangen.

Mor: Du skriver din mor har ændret sig efter at hun er blevet gift med en ny mand. Som jeg læser det, så føler du at de er lidt efter dig med ting du skal gøre eller ting du ikke gør rigtigt. Det er rigtig ærgerligt at du føler at du ikke kan snakke med hendes nye mand, og jeg kan godt forstå at det hele får dig til at blive lidt ked af det.. men du skriver også at du godt stadig kan snakke med din mor, selvom I skændes meget, så jeg sidder og tænker at det ville være en rigtig god idé at få fortalt din mor om de her følelser, både om hvordan du oplever at hun har ændret sig, det du føler med din bror og det med din far. Det er vigtigt at man har det godt der hvor man bor, og derfor er det vigtigt at din mor ved hvordan du har det.. Hvis du synes det er lidt svært at få sagt, kan du måske vise hende brevet du har skrevet herind?

Far: Jeg synes det er rigtig godt at du er begyndt at se din far igen, og det er godt at du har det så godt der. Men jeg tænker at så længe han er alkoholiker, vil det være rigtig hårdt at bo hos ham, og når du nu også er glad for den skole du går på nu, så synes jeg du i første omgang skal prøve at tage den snak med din mor, og se om det ikke kan blive godt at bo hos hende igen...

Veninder: Jeg kan godt forstå du bliver ked af det, når du kommer til at ignorere dine veninder.. Måske kan du prøve at fortælle dine veninder om de venner der bor langt væk, om dine følelser for den ene af dem osv.? Jeg tænker du behøver jo ikke at ignorere veninderne, for at tale med de to tvillinger? Måske kan du bruge tid på at tale med dem begge, men når du er sammen med veninderne, kan du skrive til tvillingerne at du skriver lidt senere, og når du så skriver med dem, kan du sige til veninderne at du lige skriver med dem og ikke har tid til at snakke lige nu... Det tænker jeg at de alle vil forstå, og derfor behøver du ikke ignorere dem eller få det dårligt over det..

Forelskelse: Jeg kan godt forstå du ikke vil ødelægge det venskab du har med den ene af tvillingerne, som du har fået lidt følelser for.. men jeg tænker du er nødt til at mærke efter hvad du føler mest for ham, om det er forelskelse eller venskab, for det er svært at være almindelige venner hvis man er forelsket, og hvis man bliver kærester, kan det også være svært at blive venner igen bagefter.. Hvis dine følelser ikke går væk igen, kan det være du er nødt til at prøve at tale med ham om dine følelser. Men i første omgang synes jeg du skal bruge dine veninder til at tale om det, de dage hvor du ikke lige kan finde ud hvad du føler for ham..

Til sidst vil jeg igen sige, at når du tænker så negativt om dig selv, og at det også får dig til at holde op med at spise, så lyder det til at du virkelig trænger til at snakke med nogen om det. Hvis du ikke har lyst til at prøve at snakke med din mor lige nu om det, så synes jeg du skal prøve at tale med en lærer du godt kan lide om det, eller måske også komme på chatten her på Cyberhus en dag... Det er i hvert fald bare rigtig vigtigt at du får talt noget mere om de følelser og tanker, for du fortjener at få det bedre med dig selv og også have det bedre derhjemme.

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program