Hvad skal jeg gøre...????

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre...????

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Jeg har gået til psykolog i et langt forløb ( over eet år)

Det slutter med udgangen af 2017.

Jeg ved jo godt, at vi har en professionel relation. Og jeg har ALDRIG spurgt psykologen om private ting.

Jeg har stadig et dårligt syn på mig selv men jeg ved også, at hun ser håb for mig og synes jeg er et ok menneske.

Det der er begyndt at fylde i mine tanker er, at jeg snart ikke skal derhen mere. Jeg har været der en gang om ugen pånær når hun har haft ferie, det har været jul og sommerferie og når hun har været på kurser osv.

Jeg har delt meget med hende.

Og jeg går bla til psykolog pga psykisk vold i min opvækst.

Jeg tænkte også meget på, tidligere, hvad hun og andre tænker om mig, fordi mit selvværds "fundament" er så dårligt...

Men idag er jeg blevet meget bedre til at "lukke" for de tanker, om jeg er god nok i hendes og andres øjne.

Men jeg ved ikke hvordan man slutter et så langt forløb. Altså i praksis, jo. Men jeg vil på en måde komme til at "savne"/mange de samtaler. For det var noget fast jeg skulle  hver uge. Og jeg har aldrig haft en voksen jeg har talt sådan med.

Og jeg bliver allerede helt trist nu, når jeg tænker på, at det en dag slutter, jeg har det ikke så godt med "farveller".

Men jeg ved, at jeg  for hende er arbejde. Men hun har sagt, at hun synes jeg er sød og et fint menneske.

Jeg er altså IKKE forelsket i hende.

Men jeg synes det er vemodigt, at terapien stopper. Men det er jo den præmis der er.

Hvordan bruger jeg bedst de resterende måneder. For der er meget jeg stadig vil nå...??!

Og hvordan får jeg sådan "indirekte" og på en passende måde fortalt hende, at jeg har været glad for hendes hjælp og at jeg er taknemmelig?

Jeg vil ikke virke hverken hjælpeløs, grænseoverskridende eller efterlade et skidt indtryk..så hvordan afslutter jeg det?

Hun er et fint og klogt menneske jeg har været heldig at få som psykolog. Og det ønsker jeg at hun skal vide...

Og så har vi/taler vi om kunst, for at "lukke" sessionen ned, fordi hun elsker som jeg kunst, og jeg vil savne hendes kontor, som er meget lidt "psykolog agtig".

Hvad skal jeg gøre, for at gøre det der er "fint" i denne situation?

Svar: 

Hej med dig. 

Først vil jeg sige, at jeg synes, at det er super dejligt, at du har oplevet et så godt udbytte af at gå til psykolog. Det er ikke kun din psykologs fortjeneste, men især din egen fortjeneste og det skal du huske at klappe dig selv på skulderen for! Jeg kan forstå, at dit spørgsmål lyder på, hvordan du kan ende din relation med din psykolog på en god måde. Det kan jeg sagtens forstå er vigtigt for dig, eftersom hun har spillet en stor rolle i din udvikling og i de svære tider. Jeg skal forsøge at hjælpe dig så godt, jeg kan. 

Du beskriver, at jeres relation er professionel og du godt ved, at det er et arbejde for hende. Det er selvfølgelig rigtigt, men mit gæt vil være, at det også altid vil betyde noget for personen, der hjælper, selvom det jo blot er et "arbejde". Du skal tænke på, at der er en grund til, at hun har valgt at arbejde som psykolog, hvor en stor del af det handler om at hjælpe andre mennesker. Derfor tror jeg, at det betyder meget for hende, at hun har været med til at hjælpe dig. Jeg kan alligevel godt forstå, at det kunne være rigtig dejligt, hvis du fik sagt farvel på en god måde og forklaret, hvor meget det har betydet for dig at have hende som støtte. Her kunne det måske være en god idé at skrive et lille brev til hende, hvor du skriver, at du har været glad for at være ved hende og at hun har hjulpet dig. Det behøver måske ikke engang at være et brev, men bare et lille tak eller andet på et stykke papir. Så ved du, at uanset hvordan I får sagt farvel, så har hun den lille hilsen, som hun kan se tilbage på og være stolt af. Mit bud vil også være, at hun vil gemme sådan en lille hilsen og føle sig glad og huske på dig, når hun ser den. Så kan I begge have nogle gode minder at se tilbage på, når I ikke længere ses. 

Jeg kan forstå på dig, at en del af det svære også er, at du ikke længere skal afsted hver uge. Mit råd vil være at snakke om det med din psykolog. Jeg kan forstå, at I stadig har lidt tid tilbage og du kan vælge at spørge hende direkte, hvordan I kan få det bedste ud af den sidste tid. Du kan også spørge ind til hendes ideer til, hvordan du skal håndtere hverdagen, når du ikke længere skal afsted hver uge. Hvis du har nogle specifikke ting, som du gerne vil have vendt, kan du også tage det op med din psykolog og forklare hende, hvad der er vigtigt for dig at få snakket om. Det kan også være en idé at skrive det ned, så du også selv føler lidt overblik over, hvad det er, der fylder mest lige nu.

Her til sidst vil jeg sige, at det er rigtig dejligt at høre, at du er kommet så langt. Du skriver selv, at du stadig har et dårligt syn på dig selv, men det at der har været en så positiv udvikling viser også, at man kan få det bedre. Selvfølgelig kræver det tid og tålmodighed, men det er det hele værd i sidste ende. Det er rigtig vigtigt at have det godt med sig selv og det er noget, som mange ud over dig kæmper med. Derfor er det også rigtig fedt at se, at det kan forbedres og fordi man føler, at man ikke er god nok i andres øjne, betyder det ikke, at man altid skal have det sådan. Endelig fortsæt dine gode fremskridt og tag initiativ til at få den bedste hjælp fra din psykolog som muligt, når du ser hende de her sidste gange. Hun er der for at du kan bruge hende og du skal endelig spørge hende om værktøjer til, hvordan dine fremskridt kan fortsætte. Nu er du kommet så langt og har bevist for dig selv, at det kan lykkes. 

Jeg håber, at mit svar var behjælpeligt. 

Med venlig hilsen Signe M. 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program