Må man det
Må man det
Hej er 9år min mor drikker bor med storsøs på 28 og hendes fyr på 31. Det lidt underlig spørg om men han passe mig var syg så kom han og tog min feber bag i det var lidt underlig for jeg ike Van til er det forkert eller må han godt det ??
Hej pige 9
Det er rigtig godt du spørger, når noget føles forkert.
Når man skal tage temperaturen, kan det gøres på mange forskellige måder. I øret, i munden og også i endetarmen.
Der behøver ikke være noget forkert i at tage temperaturen i endetarmen(altså bag i). Med helt små børn kan det være lettest at tage temperaturen bag i , fordi det kan være svært, at få et barn til at holde munden lukket længe nok til, at tage en temperatur i munden.
Men når man bliver lidt større vil de fleste nok foretrække at få taget temperaturen i munden eller i øret i stedet for. Så er numsen bare et lidt mere privat område, og de kan føles mærkeligt hvis andre kommer så tæt på et område af kroppen, som er meget privat. Mange på 9 år vil nok synes, at det er mærkeligt eller akavet at få taget temperatur bag i. Særligt hvis det er en person, som man ikke er meget tæt med, og meget tryg ved.
Jeg synes du skal sige til din storesøster, at du gerne vil have, at du får taget temperatur på en anden måde næste gang du er syg. Der er som sagt andre muligheder, og hvis du synes det føles forkert, skal du selvfølgelig ikke have taget temperaturen på den måde.
Det kan også være, at du vil have det bedst med at det er din storesøster der passer dig, hvis du er syg, og så synes jeg også du skal sige det til din søster.
Det er bare rarest, at blive passet af dem man er mest tryg ved, når man er syg.
Jeg håber at mit svar har hjulpet dig til at blive lidt mere afklaret omkring det her. Måske har du brug for at tale lidt mere om det, og så er du altid velkommen til at klikke forbi vores chat. Nogle gange kan det være rart at sætte lidt flere ord på, hvordan man har det og hvad det var man oplevede, og det kan du altid gøre i chatten.
De Bedste hilsner
Niels-Christian