Hjælp mig!!!
Hjælp mig!!!
Hejsa, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre lige nu, så nu prøver jeg at skrive herind... Mine forældre er lige blevet skilt fordi de ikke rigtig kunne styre sig over for hinanden. De bliver tit ret fulde, men kun når jeg ikke er hjemme, og det var aldrig til problemer for mig. Men altså, når de bliver fulde kan de slet ikke styre sig, og de går helt amok på hinanden. Det var derfor de blev skilt her for et år siden. Problemet er at nu er de begge blevet helt anderledes. Min mor er begyndt at kæderyge, og hun tager sig næsten aldrig af mig. Mad må jeg selv sørge for, men jeg får ingen penge af hende, hun sidder bare og ryger og ser dårlige tv-serier hele dagen. Det eneste tidspunkt jeg ser hende på er når hun beder mig om at gå ned i kiosken og købe en pose chips til hende, og hvis jeg køber noget med til mig selv kalder hun mig for tyv, og jeg har oplevet at hun har slået mig. Men måske stjæler jeg også fra hende, for det er jo hendes penge jeg køber maden for! Hun kalder mig tit grimme ting, og jeg er rigtig ked af at jeg ikke kan leve op til de krav hun mener der stilles for en god datter. Min far drikker rigtig meget, og han har slet ingen penge. Han bor i en lillebitte lejelighed, og han ligger altid på det nøgne gulv og er kun halvt ved bevidsthed. Når jeg er på besøg hos ham snakker han aldrig til mig, og jeg kan faktisk ikke lide at være der. Og så er der også det at så sent som i forgårs voldtog han mig nærmest. Han sagde til mig at jeg skulle tage mit tøj af, men det ville jeg ikke, så han rev det af mig. Bagefter rørte han ved mig på en masse steder jeg ikke ville røres, og hans penis var helt stiv. Bagefter sagde han til mig at jeg skulle tage den i munden. Da jeg ikke ville slog han mig rigtig hårdt hvorefter han tvang mig til det. Jeg syntes det var rigtig ulækkert, og jeg fik det rigtig skidt. Jeg blev meget udmattet, og jeg faldt sammen på gulvet, og det var der hvor han så voldtog mig. Bagefter lå han og rørte ved mig og stak fingeren op i mig og tvang mine hænder til at røre ved hans krop hele natten. Til sidst stak jeg af fra ham og tog hjem til min mor. Jeg fortalte hende hvad der var sket, men hun virkede som om at hun ikke orkede at klare det problem, så hun råbte til mig at jeg skulle skride ud af hendes hus. Så tog jeg i skole og låste mig inde på toilettet. Jeg har skrevet dette på skolens computer. Jeg tør ikke sige det her til nogen af mine lærere, og min klasselærer er bedste venner med min far, og han ved godt at min far har voldtaget mig. Så efter skole ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ingen anden familie, min mor hader mig og jeg er bange for at tage hjem til min far. Jeg kan bare ikke gå til politiet for jeg elsker min mor og far rigtig højt, og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv hvis de så meget som skulle betale en bøde p.g.a. mig. Jeg vil virkelig heller ikke fortælle det til mine lærere, for jeg har før oplevet at det ikke giver mig hjælp. Jeg håber virkelig at i kan svare snart, for jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre!
Hej med dig.
Først vil jeg gerne sige, at jeg synes det er rigtig godt du skriver herind, når du ikke ved hvad du ellers skal gøre. Det lyder som nogle svære ting du står midt i. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig med hvad du kan gøre.
Dine forældre
Det lyder som om dine forældre har det rigtig svært. Når din mor er begyndt at kæderyge, slår dig, og ikke reagerer på det du fortæller din far har gjort, så tænker jeg at din mor har brug for hjælp. Det virker som om din mor ikke kan overskue så meget. Det er heller ikke i orden at din mor slår dig og smider dig ud af huset.
Det er at din far har voldtaget dig er overhovedet heller ikke i orden. Det er faktisk ulovligt at begå seksuelt overgreb på sit eget barn. Jeg tænker også at hvis din far ligger halvt ved bevidsthed på gulvet, når du kommer hjem til ham, så er det nok også fordi han drikker for meget og ikke rigtig kan styrer det.
Så ud fra de ting du beskriver om dine forældre, så er det tydeligt at noget ikke er som det skal være hos dine forældre. Når de har dig som barn, er de også forpligtet til at passe på dig og tage sig af dig. Det synes jeg ikke de ikke gjort, ud fra det du skriver her i dit brev.
Dig
Du skriver at du har svært ved at sige det til nogen, hvis nu det kommer til at gå ud over dine forældre. Jeg vil gerne sige, at sådan er der rigtig mange børn, der har det sådan overfor deres forældre. De vil gerne gøre det bedste, fordi de elsker dem højt, som du også selv beskriver at du har det. Så det er meget naturligt at du har det sådan. Men jeg vil sige at den bedste måde du kan hjælpe både dig selv og dine forældre er ved at fortælle det til nogen hvordan din situation er, selvom det kam være svært for dig.
Snak med nogen
Hvis det kan være svært at finde en voksen at snakke med, så kan du kontakte Børns Vilkår. Inde på deres hjemmeside kan du komme til at snakke med en voksen, der kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre. Man kan både ringe og chatte med dem, helt anonymt. Du kan også få en bisidder. En bisidder er en voksen du kan få til at støtte og vejlede dig i den situation du står i.
Til sidst vil jeg gerne sige til dig, at jeg synes det er rigtig godt at du kommer her og fortæller om din situation. Det er ikke meningen at du skal gå med alt det alene. Jeg håber du har mod på at opsøge noget hjælp, selvom du synes det kan være svært.
De bedste hilsner Sine