HJÆLP

brevkassespørgsmål

HJÆLP

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 7 år 4 måneder siden

Hvad skal jeg gøre? 

Jeg har et problem som faktisk gør mig rigtig ked af det, for ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op mere!

Jeg er 178 høj og vejer næsten 80 kg er det ikke alt for meget?! Jeg skal gå tur hver dag pga jeg er blevet operaret i ryggen... Men når jeg er ude at gå ender jeg altid med at tage penge med og gå ind i en butik og køber noget slik jeg kan æde! Hvad kan jeg gøre for at lade vær med det? prøver at sige til mig selv, at jeg ikke skal det men det hjælper ikke! Er lidt bange for, at jeg er begyndt at overspise og jeg måske har en tvangsoverspisning :( 

Jeg tør ikke sige det her til min mor, da hun bliver rigtig sur på mig! Da min mor går urtrolig meget op i min vægt :( bare jeg tager 100 g på, kan hun blive sur... og hun tvinger mig tit på vægten! 

Har VIRKELIG lavt selvværd og selvtillid har VIRKELIG ingenting!!! :( burde nok bare dø.... :( er heller ikke en SKID perfekt!!! :( 

Jeg ved ikke om de her ting kan havde en indflyldelse på alt? Men det at min mor tvinger mig på vægten, og min stedfar har lavet seksult overgreb på mig :( men der er kommer styr på det med min stedfar, så skal du ikke tænke på! :( 

 

hvad skal jeg gøre? føler ikke jeg kan mere... :( giver snart op! :( 

Svar: 

Kære du

Jeg springer direkte ud i det med vægten. Nej, 80 kg er ikke alt for meget. Alt afhængig af din kropsbygning, og muskelmasse kan det godt være en anelse for meget, men det er på ingen måder noget som er "alt for meget"

Det lyder også til at du allerede gør noget godt for dig selv og din krop ved at gå en tur hver dag. Det er helt i orden at spise slik ind imellen, men jeg kan godt se at det er et problem, hvis du køber meget hver dag og spiser når du er ude og gå tur. 
Jeg tænker at rigtig mange mennesker kender til det her med at blive "draget" af slikket, hvis man går forbi en butik. Måske var det bedste du kunne gøre at lade være med at tage penge med overhovedet? Så ville muligheden slet ikke være der. 

Jeg kan godt forstå du ikke har lyst til at dele det her med din mor, når du oplever at hun presser dig omkring din vægt på den her måde. Men jeg tænker det er vigtigt at du snakker med nogen om det. Særligt når du er så bekymret for om du overspiser og om det her måske kan udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Har du måske en lærer du er tryg ved, eller hvad med din egen læge? Jeg tænker i hvert fald det er vigtigt at du snakker med nogen om det, så du ikke går helt alene med de her tanker. 

Du fortæller at du har været udsat for seksuelle overgreb, men at det er noget der er taget hånd om nu, og det er jeg glad for. 
Jeg tænker at der er en stor sammenhæng mellem de overgreb du har oplevet og dit manglende selvværd. Det er netop noget af det et overgreb gør. Man får ødelagt troen på at man er god nok, fordi et andet menneske, så voldsomt, overtræder ens grænser. 

Der findes ingen perfekte mennesker. Der findes mennesker som andre kan tro og tænke om, at de er perfekte. Men sådan er virkeligheden ikke. Selv de mennesker som du måske tænker er perfekte, har også sider ved sig selv som de er kede af, eller ting i livet som gør ondt. Det uperfekte er bare en del af vores liv, og det vil altid være der.  
Du er heller ikke perfekt...men du er skøn og dejlig lige som du er. At være god nok er ikke noget man skal gøre sig fortjent til. Det er noget man bare er. Man skal ikke veje noget bestemt, se ud på en bestemt måde eller kunne noget bestemt for at være god nok. God nok...det er bare noget man er, fordi alle mennesker har værdi, bare fordi de er. 

Når man ser sig selv som forkert og "ikke god nok" kan det være svært at finde energien til at ændre på det man gerne vil. Derfor er det vigtigt for mig at gøre det tydeligt at du er god nok...også når du igen kommer til at købe slik. Du er god nok...også, hvis du overspiser. Du er god nok...Punktum. 

Nogle gange er der følelser og tanker indeni, som gør at vi ikke kan gøre præcis det vi gerne vil. Noget indeni dig for dig til at købe slik, selv om du egentlig ikke har lyst. Det er det indeni du bliver nødt til at kigge på. Helt ligesom man bliver nødt til at behandle et brækket ben, hvis man skal kunne gå igen. Du bliver nødt til at snakke med nogen om hvad det er for nogle følelser og tanker indeni dig som er "brækkede". For ligesom et ben kan følelser og tanker også hele igen. 

Som jeg sagde tidligere er der ikke noget at sige til at du har de her meget svære og negative tanker om dig selv. Både på grund af de overgreb du har været udsat for, og måske også på grund af det pres din mor udsætter dig for med din vægt? 

Når nu du fortæller, at der er taget hånd om det her med din stedfar, tænker jeg at du nok allerede taler med nogen om hvordan du har det. Har du mon fortalt om dine tanker overspisning? Og i det hele taget dine tanker om dig selv? Det tænker jeg er enormt vigtigt at du gør det. Jo mere du åbent tør fortælle om hvad du tænker og føler, jo bedre kan eksempelvis en psykolog hjælpe dig. 

Hvis du ikke allerede taler med nogen nu, synes jeg du skal snakke med din læge om at få muligheden for det. Hvis du har en lærer du er glad for kan det også være du kan få din lærer til at hjælpe dig med at tage kontakt til din læge.

Med de mange svære ting du kæmper med tænker jeg at du er både modig, sej og stærk. Meget stærkere end du måske selv tænker. Hold fast i håbet om at det kan blive bedre, for det kan det. Tag næste skridt og søg mere hjælp...jeg ved det nytter. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program