Hej Jasmin.

Det er et meget rørende brev, du har skrevet til os. Ud fra det, du skriver, kan jeg nemt sætte mig ind i, at du har det rigtig svært. Jeg forstår godt, du føler dig magtesløs og har lyst til at opgive, men jeg er samtidig glad for at læse, at du fortsat ønsker at komme tilbage til det gode liv og er klar over, at du har brug for hjælp for at nå dertil. Jeg vil forsøge at hjælpe dig på vej efter bedste evne og give dig nogle idéer til, hvad der måske kan være rigtigt for dig.

For det første vil jeg sige til dig, at jeg synes, det er utrolig trist at høre, at du er blevet behandlet så skidt på de skoler, du har gået på. Det lyder virkelig uretfærdigt, at du er blevet mobbet med din hudfarve, og at de fleste lærere er ligeglade med mobningen. Jeg kan godt forstå, du til tider er ved at miste modet fuldstændig, for det må være rigtig ubehageligt at føle sig som luft og være ked af det i langt det meste af tiden. Jeg er glad for at læse, at du på et tidspunkt følte, du fik rigtig meget ud af at gå til psykolog. Til gengæld er det meget ærgerligt, at dine psykologer alle har afbrudt jeres forløb. Det kan selvfølgelig ske, at psykologer af den ene eller den anden årsag er nødt til at afbryde forløb, men det er trist, at det er gået ud over dig op til flere gange. Som du måske ved, så kan det tage noget tid at finde det rigtige "psykologmatch". Med det mener jeg, at det ikke er sikkert, at man føler sig hjulpet af hverken den første, den anden eller den tredje psykolog, man kommer til. Derfor er det vigtigt, at man ikke opgiver håbet. Jeg skriver dette til dig, fordi jeg tror, der fortsat er håb for dig ift. at finde en psykolog eller en rådgiver, som kan hjælpe netop dig. Jeg kan godt forstå, hvis det er lidt svært at tro på, eftersom du har haft mange dårlige oplevelser, men jeg vil forsøge at give dig mine tanker om, hvordan du måske kan finde vej i junglen af rådgivningstilbud.

Jeg tænker, om du har prøvet at snakke med din støtte kontaktlærer om muligheden for, at I måske sammen kan finde en ny psykolog til dig. Det lyder som om, du har et rigtig godt forhold til hende, og at hun kender dig rigtig godt. Fordi hun kender dig og din situation, har hun indblik i dine behov og kan måske hjælpe dig på vej til, hvad der kan være rigtigt for dig. I hvert fald tænker jeg, det er vigtigt, at du snakker med hende om det. Både om muligheden for at få hjælp, men også om alt det, som er svært. Du må til enhver tid huske på, at hun er der for din skyld, og at hun bedst muligt kan hjælpe dig, hvis du er ærlig omkring alt det, som er svært. Jeg kan ud fra dit brev forstå, at du tidligere ikke har talt med nogen om hverken mobning, cutting eller selvmordstanker. Det må have været utrolig hårdt for dig at gå så meget alene med så svære tanker. Når man har det svært, hjælper det ofte at snakke med nogen. Måske var det lidt det, du oplevede hos din første psykolog? Jeg ved ikke, om du føler, du har nogen omkring dig udover din støtte kontaktperson, som du stoler på. Hvis du kan komme i tanker om nogen, tænker jeg, det vil være rart og lettende for dig at fortælle ham eller hende om, hvordan du har det. Selvom personen hverken er rådgiver eller psykolog, kan det være utrolig dejligt, at en, man holder af, kender til situationen. Jeg kan høre på dig, at du ikke har det så godt med din mor for tiden, og at du ikke snakker med din far. Jeg kommer til at tænke på, om du måske kan kontakte din far igen, selvom det måske er længe siden, I har talt sammen? Det kan være, han savner dig på samme måde, som du savner ham, og måske vil det være godt for dig at snakke med ham om tingene. Selvom det nok er længe siden, I har talt, kender han dig godt og holder sikkert meget af dig. Det kan evt. være en idé at snakke med din kontaktperson om muligheden for at tage kontakt til ham. Hvis du har lyst til at snakke med ham om det, men ikke ved, hvordan du skal tage kontakt, kan du evt. også høre din kontaktperson om dette. Jeg er sikker på, hun har en idé til, hvordan du kan gøre det.

Som noget andet vil jeg også nævne for dig, at du har mulighed for at logge på en chat på LMS og snakke med en rådgiver, som har særligt kendskab til situationer som din. Hos LMS er de vant til at tale med og rådgive piger, som skærer i sig selv, og det kan måske være rart for dig at logge på deres chat, når tingene føles særligt svære.
Da jeg læste dit brev, kom jeg også til at tænke på et andet rådgivningstilbud, som du måske kan overveje. Hos ungdomsliv.dk sidder der nogle dygtige rådgivere, som du både kan snakke med 1-1, tale med over en form for Skype, eller som måske kan hjælpe dig igang i en gruppe, hvor du kan møde andre unge, der oplever noget i stil med det, du oplever. Jeg ved, at nogle af deres rådgivere har arbejdet en del med det at være adopteret, så måske vil de også kunne hjælpe dig. I hvert fald kan du prøve at kigge lidt på deres side.
Jeg synes, det lyder hårdt, at du har svært ved at sove og ligger vågen til langt ud på natten. Jeg ved ikke, om du har en smartphone, men hvis du har, kan du evt. downloade en app, som kan hjælpe dig med at blive beroliget og slippe alle de svære tanker. Du kan fx søge på Mini Meditation, Walking Meditation eller Sleepmaker. Der findes mange forskellige, og du kan evt. søge på Google for at finde endnu flere.

Til sidst vil jeg sige til dig, at jeg håber, du bevarer din tro på, at tingene kan blive bedre, og at du kan blive lige så livsglad, som du var, da du ikke var særlig gammel. Når man har troen på, at tingene kan lykkes for en, er man allerede nået et langt stykke hen ad vejen. Jeg forstår godt, hvis det nogen gange føles som en lang, sej kamp, men du virker som en stærk pige med mod på at kæmpe. Jeg tror på, at du en dag vinder kampen over tristheden og står endnu stærkere, end du nogensinde før har gjort.

Jeg ønsker dig i hvert fald al mulig held og lykke med det.

Kh. Matilde