Forfærdelig.
Forfærdelig.
Hej damer på denne her brevkasse, jeg har valgt at skrive til en dame fordi at det kan jeg bedst lide og det har jeg det bedst med. I må endelig ikke tro at jeg er til damer, men jeg kan bare altid bedst lide hjælpen derfra. Jeg har det virkelig ikke godt, jeg kan mærke jeg får det værre og værre. Jeg har boet på opholdssted i over 11år, og er kun hjemme hos min mor. Har ikke snakket med min far i 11år han gik dog forbi mig forleden dag uden at kunne kende mig, det var mega hårdt. Men han har selv valgt at han ville være alkoholiker han har gjort en masse ondt i mod os og prøvet at slå os ihjel men inderst inde elsker jeg ham jo på en måde, men nok om det han har bare ødelagt mit liv mere og mere og de ting kommer så her for nu ville jeg havde den rigtige hjælp. Jeg er 160cm og vejer 49kg jeg føler mig og er så så fed, men alle siger at jeg er tynd som en pind det kan jo ikke passe når jeg har det på denne her måde. Jeg er begyndt at hade mig selv mere og mere. Kniven er ved min seng så den bruges engang i mellem. Hver gang jeg ser et tog tænker jeg på at springe ud foran det. Jeg kan ikke mere og efter jeg er begyndt hos psykolog har jeg bare fået det værre, fordi jeg så kommer til at tænke på tingene mere og mere. Jeg ved ikke om mit problem er stort nok til denne her brevkasse men jeg har bare rigtig meget brug for at der var nogle der gad at læse og lytte til det. Knus
Hej med dig.
Det er godt, at du skriver til brevkassen, for jeg kan høre, at du har det rigtig svært.
Du fortæller, at det hele er rigtig hårdt for tiden - at du føler dig tyk selvom du er tynd, at du nogle gange må bruge kniven for at klare smerten og faktisk overvejer at spring ud foran toget, fordi det hele er så svært for dig lige nu.
Det lyder som om, at der er sket flere ting i dit liv, som du har brug for at snakke om. Du nævner selv din far - og de vanskeligheder du har med både at elske ham, fordi han er din far, og samtidig tage afstand fra ham, fordi han valgte alkoholen og har gjort andre ting mod Jer som familie. Det er rigtig godt, at du nu snakker med en psykolog, for det er vigtigt, at du får bearbejdet alle de ting som du går og tumler med.
At snakke med en psykolog er helt klart et skridt i den rigtige retning. Du fortæller dog, at du har fået det værre siden i er begyndt at snakke om tingene, fordi du nu kommer til at tænke på det. Det er helt normalt, at du i starten oplever, at det hele bliver værre. Det er faktisk et godt tegn, for det betyder, at I snakker om de ting som er svære for dig. Ved at snakke om det svære, får du det bearbejdet og herefter vil du være i stand til at tænke på det, uden at du helt så ked af det. Så selvom det er hårdt lige nu, så skal du blive ved med at kæmpe, for du er på rette vej - og jeg er sikker på, at du snart vil opleve at det faktisk bliver nemmere at være dig.
Jeg synes, at du skal fortælle din psykolog, at du faktisk har fået det værre, siden I er begyndt at snakke sammen. Så vil psykologen kunne snakke med dig om, hvorfor du nu har fået det værre, og forklare dig, hvad der skal til, for at du kan få det bedre - så du får større forståelse for det der sker.
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt du faktisk har selvmordstanker, eller om dine tanker om at kaste dig ud foran et tog mere er et udtryk for, at det hele virker uoverskueligt lige nu? Uanset hvad, så synes jeg, at du skal nævne det for din psykolog næste gang I mødes - så han/hun ved, hvordan du har det.
Hvis du føler, at der er for lang tid til du skal se din psykolog igen, og du bliver generet af eventuelle selvmordstanker har livslinien.dk en telefonrådgivning for mennesker, som lider af selvmordstanker. De har stor erfaring med at tale om selvmordstanker og det kan måske være rart for dig, at snakke lidt med dem. Telefonnummeret er 70 201 201 og de har åbent hver dag kl. 11-23.
Du er også velkommen til at bruge vores Chatrådgivning her i Cyberhus, hvor du kan chatte med en rådgiver. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19.
Hold ud - du er på rette vej, og du vil få det bedre!
Mange tanker
Marianne