truget med bank af papfar

brevkassespørgsmål

truget med bank af papfar

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

- Hej cyberhus.dk Nu vil jeg fortælle dig hvad der netop skete for mig d.23/12 - 24/12 - Vi skulle have risengrød, så skulle min storbror spise inde på mig og min lillesøsters værelse. Da min lillesøster havde spist satte hun sig på min storbrors plads imens han var ude efter noget mere. Han slukkede tvet og gik ud da hun ikke gad flytte sig. Da kommer min papfar ud i gangen og råber ham i hovedet og prikker hårdt til ham imens, jeg kommer gående hurtigt ud i gangen for det lød slemt, det er svært for mig at finde ud af hvordan jeg skal reagere i denne situration så jeg blandede mig og spurgte hvad han har gang i! Så begyndte mig og min papfar og skændes, da gik jeg ud i køekkenet ved min plads og græd, imens gik han ind i stuen til min mor og sagde "hvis jeg ikke går en tur banker jeg fie!" blev også kaldt for en tosse og en ko.. Min mor er psykisk syg i forvejen, så hun er ikke til hjælp og finder sig i hvordan han snakker til hende/mig. Efter han gik udenfor, løb jeg ind på værelset og tog tøj på og løb ned til min bedste veninde, da vi ringede efter min plejefamilie som skulle samle mig op, ringede deres telefon som så var min papfar hvor han råbte af dem at de skulle sende mig hjem ellers fik de fat i politiet som skulle hente mig. Det er hårdt for mig, at leve hos 4 søskende og en psykisk mor og en papfar med et stort temp. Jeg går på, efterskole i forvejen og jeg ser ikke hvordan efterskolen kan hjælpe mig, for det er bare et maridt når jeg kommer hjem, min plejefamilie vil gerne finde et nummer som jeg kan ringe til når jeg har brug for det( ikke fundet et endnu) Hvis det stod til mig, ville jeg gerne have et nummer til aalborg kummune så jeg kan komme væk fra min L**** familie i en fart, har haft selvmords problemer og haft gang i piller og skærrings problemer. Fortæl mig hvad jeg kan gøre eller i det mindste hjælpe.. det her er virkelig seriøst ellers løber jeg bare hjemmefra igen som min plejemor sagde jeg bare skulle gøre, da jeg ikke finder nogen løsning i dette. Kærlighilsen hende der har det virkelig træls.... ;-(

Svar: 

Hej med dig..

Hvor har det bare været en dårlig jul for dig og en rigtig ubehagelig oplevelse for dig. Jeg kan godt forstå du både er frustreret og usikker på hvad du skal gøre nu. Jeg vil rigtig geren prøve at hjælpe lidt og måske kan du bruge lidt af det jeg skriver til dig..

Lad mig starte med at fortælle dig, at din papfar ikke må ikke true dig, det er både ulovligt og meget forkert. Og det gør det ekstra svært, når din mor ikke har overskudet til at hjælpe dig i den situation.

Det lyder til at du har en plejefamilie som gerne vil passe på dig og jeg synes det var en rigtig god ide at løbe ned til din veninde, fordi hvis din papfar truer dig, så er det en god ide at komme ud af huset. Og det er klart bedre at løbe ned til en veninde, end bare at stikke af, fordi på den måde er der nogen der kan passe på dig. Så det var rigtig godt gjort af dig.

Jeg synes du skal have hjælp og jeg synes ikke du skal være hjemme, hvis din papfar truer dig. Ålborg kommune har en ungerådgivning og ungecentre for børn og unge der oplever lige nøjagtig sådan nogle ting. Du kan gå direkte ned til dem døgnet rundt og du kan se adresser og deres side her og du kan altid ringe til dem døgnet rundt på det her nummer: 9931 575

Jeg synes også det er vigtigt, at du fortæller din sagsbehandler om de ting du oplever derhjemme, fordi det er vigtigt hvis de skal hjælpe dig. Hvis du ikke lige har nummeret til sagsbehandleren, så få din plejefamilie til at hjælpe dig.

Det er bare svært lige nu, men ved du hvad. Du har fat i noget rigtig stærkt, fordi du opsøger hjælp og du er klar over hvorfor det er svært og hvad du har lyst til. Jeg tror på det bliver nemmere for dig, men det kræver at du bliver ved med at opsøge den hjælp der er mulig. Prøv at tage kontakt til din kommune og de steder som jeg har foreslået. Benyt dig også af de andre muligheder der for støtte fra voksne der gerne vil hjælpe, og her tænker jeg meget på vores chat her i Cyberhus, men også hvis du har en god lærer på efterskolen. Det er altid rart at have nogle forskellige voksne at snakke med omkring det her.

Jeg håber det bliver nemmere for dig og at du ikke oplever at bliver truet igen, fordi det er bare ikke okay..

De bedste nytårshilsner fra mig.

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program