Kære du. 

Alle mennesker græder, det er ligeså naturligt som glæde, vrede, tilfredshed og de andre følelser, vi oplever igennem menneskelivet. Der er intet i vejen med dig, fordi du græder, og heller ikke når du græder foran andre. Det er en emotionel og fysisk reaktion, som ikke altid kan (eller skal) undertrykkes. Andre mennesker kan ikke opleve præcis, hvordan du har det, men de fleste føler sympati, når de møder en, der er ked af det. Så jeg tror ikke, du skal være bange for at fremstå svag eller sart, eller at der er nogen, der tænker lede ting. Og selvom det er svært, er det jo i bund og grund ligegyldigt, hvad andre tænker. Det er jo dine følelser, dine tanker, dine smerter - og de er virkelige og reelle for dig. Jeg kan godt forstå, at du føler et behov for at undskylde, det lyder som om, din mor har været lidt hård på det punkt. Men det, at du skriver herind, synes jeg måske vidner lidt om, at du godt kan se, at din mor ikke nødvendigvis har haft helt ret i hendes holdning til det at græde. Jeg synes ikke, man skal undskylde, når man græder. Når man græder, udtrykker man nogle svære følelser, og det er der ingen grund til at undskylde for. Du skal ikke undskylde for det, du føler, det er lige så virkeligt og rigtigt som andres følelser. Du skal ikke skamme dig over, at du ikke altid er lige stærk. Det er der ingen af os, der er, og det er en erkendelse vi alle må gøre os. Så jeg tænker, du kan øve dig på at huske på, at dine følelser også tæller, og så tænke lidt mere over, hvorfor du gerne vil undskylde, når du vil. Men igen, der er intet i vejen med at græde, det er helt naturligt, og det er okay. 

Jeg håber, mit svar sætter nogle tanker igang hos dig, og at det kan hjælpe dig på en eller anden måde. 

Sophie