Et råb om HJÆLP

brevkassespørgsmål

Et råb om HJÆLP

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Hej 

Jeg er en pige på 17 år. 

Jeg har haft langvarig stress, hvor det bare blev værre og værre med tiden, og det endte så med jeg gik ned med stress allerede i inden der var gået et halvt år,

Jeg har haft det rigtig svært i de små klasser hvor jeg blev mobbet og holdt udenfor og blev spyttet på osv. 

Og dem læger jeg har talt med trornat det kunne have lidt at gøre med at jeg fik stress.

Men sagen er den at det begyndte at gå godt igen i en kort periode, hvor jeg troede at det hele nok skulle gå, Men nej sådan var det slet ikke.

Det sidste års tid blev jeg mere og mere stresset igen, og det sidste halve år har det bare taget totalt overhånd.

Det som jeg sidder med nu er tanker 24/7 om at jeg bare har lyst til at skade mig selv, og at jeg ikke Gider at leve mere, har lyst til at tage piller hele tiden,

Jeg føler jeg er en kæmpe fiasko, har aldrig rigtig haft nogen venner, nu har jeg to fra min efterskole men vil bor alle tre så langt fra hinanden.

Jeg er ensom og tuder hver evig eneste dag og græder .og selv i søvn.

For ikke ret lang tid siden var jeg oppe ved min læge efter jeg i lang tid IK har KU tage mig sammen.

Der fik jeg så afvide at jeg har en lille depression og angst både socialangst og almindelig angst.

Hun sagde det kunne være en rigtig god ide at snakke med en psykolog eller andre inde for det område, men de mener ikke at det er slemt nok så jeg behøver ikke behandling.

Min læge sagde til mig At mine tanker er et råb om hjælp, jeg har brug for hjælp. Og aner nu ikke hvad jeg skal gøre, ligger med en pille æske i min seng hver nat og tænker på at tage piller.

Og Jeg ikke har nogen grund til at leve.

Hvad skal jeg gøre

KH pigen der har brug for hjælp.

Svar: 

Kære du,

Hvor lyder det til, at dit liv har givet dig mange udfordringer. Livet er sjældent nemt, men for nogle er det som om alting skal være svært. Jeg synes din læge har helt ret i at du skal tage dine tanker seriøst og se dem som et råb om hjælp. Din krop og dit sind kan ikke klare mere pres nu og du har brug for at få ro fra alle dine tunge tanker og bekymringer. Hvor er det sejt gået af dig, at du tog op til lægen, selvom det krævede rigtig meget af dig. For nogle kan det lyde mærkeligt at man ikke engang kan overskue at tage et smut forbi sin læge, men selv små ting i hverdagen kan blive uoverskueligt og føles umulige når man har det så skidt som du har det.

Der er desværre rigtig mange unge som oplever at få selvmordstanker og lyst til at selvsskade. Jeg prøver ikke at sige at det er normalt at have det sådan, slet ikke, men jeg skriver det så du ved at du ikke er alene med at have det svært. Det lyder til at du føler dig som en fiasko og at du er ved at give op på livet. Du har fortjent at opleve at livet kan være godt, spændende og skønt! Alle mennesker oplever modgang i livet og ingen har det skønt hele tiden, men det er ikke meningen at livet kun skal være modgang, så man næsten ikke kan trække vejret uden at det gør ondt.

Jeg er ked af at høre, at du fik et tilbagefald lige som det var begyndt at gå bedre. Et tilbagefald betyder ikke at man aldrig kan få det bedre igen - sådan håber jeg ikke du har tolket det! Det er helt normalt at man oplever tilbagefald, når man er på vej på fode igen. Hvad der er vigtigt er at man bliver ved med at kæmpe for at komme videre og ud på den bedre side. Jeg ved godt, at det er en hård kamp, som du måske lige nu ikke føler du har kræfterne til, men du er en sej og stærk pige og jeg er sikker på at du kan klare den. Du er blevet stærkere af alt det du er gået igennem og du kender dig selv meget bedre nu. At du har haft overskudet til at skrive et brev herind og tage til din læge viser at du har en enorm styrke og vilje til at komme videre med dit liv og kæmpe imod alt det onde.

Jeg tror din læge har ret i at du ville få noget godt ud af at snakke med en psykolog. Fortalte din læge dig om hvordan og hvorledes det skulle ske? Hvis ikke, kunne det måske være en ide at snakke med din læge og spørge helt præcist hvordan du ville kunne komme i kontakt med en psykolog.

Du skriver ikke så meget i dit brev om, hvorvidt du har nogle at snakke med det hele om og nogle som kan hjælpe dig? Jeg får en helt klar fornemmelse af at du føler dig alene med alle dine tanker og det gør mig ondt at høre. Du har brug for hjælp, også hjælpt til at få spurgt om hjælp. Med det mener jeg, at det lyder til, at du har brug for nogle som hjælper dig med at tage de rigtige skridt i den rigtige retning. Det betyder ikke at du er en svag person. Tværtimod synes jeg det er et helt klart tegn på styrke og mod at man tør spørge om hjælp når man har det svært.

Du skal vide at der også er mulighed for at snakke med nogle på forskellige rådgivningschats. Du er altid velkommen til at logge på vores 1-1chat, hvis du har brug for at snakke anonymt med en voksen rådgiver om dine tanker og følelser. Du kan finde vores chat her. I forhold til dine selvmordstanker, så findes der en rigtig god hjemmeside, der hedder livslinjen. De har åbent alle dage fra 11-04, hvor man kan ringe til dem. De har dog også en chat eller brevkasse, hvis man har det bedre med det.  Du finder deres hjemmeside her. Endelig findes der også LMS, som står for landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvsskade. Dem kan man ringe til hver mandag-torsdag fra 16-20, på telefonnummer 70 10 18 18. Du kan læse mere på deres hjemmeside her. Det er vigtigt at du har nogle at snakke med hvis din trang til selsskade bliver for stor eller dine tanker bliver for tunge.

Jeg håber du kan bruge mit svar!

De bedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program