Er druknet med problemer, mistet livs lysten..

brevkassespørgsmål

Er druknet med problemer, mistet livs lysten..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Kære Cyperhus.. Jeg takker for denne fantastiske hjemmeside! Som min overskrift tydelig viser.. Jeg har problemer op til halsen lige pt.. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal få det hele taklet.. I kan få hele forklaringen nu.. Jeg er en frisk 15 årige pige som har en enestående 17 årige kæreste.. Han er virkelig mit alt! Han ofrer alt for mig.. Han er bare sød.. Nok om det :-) Jeg bor sammen med min mor og søster, da mine forældre desværre blev skilt i 2010.. Jeg ser ikke min far så ofte.. Men jeg er bange for ham.. Han kan til enhver tid finde på at slå mig, hvis jeg ikke opfører mig ordenligt.. Det siges at jeg er halv thailænder og halv iraner.. Igennem mit liv har min mor altid beskyldt mig for at lyve og stjæle.. :/ Desværre indrømmer jeg at, de dage jeg ikke lige kunne nå at bede om nogle kontanter fra min mor, tog jeg max 30 kr. fra min søster.. Det har så gjort at jeg bliver beskyldt for at være tyven i huset.. For nogle dage siden skete der nogle mærkelige og uforklarlige ting.. Min søster siger pludselig at hun mangler 500 kr.. ? Idet hun ser at min mor ikke rigtig kan gøre noget ved det, begynder hun at overdrive ved at sige at hun mangler 500 kr + 200 kr... ? Når min mor endelig reagerer på det, siger min søster ud i det blå.... " Jeg mangler 500 kr, 200 kr, mit gavekort til magasin på 600 kr, og to biograf billetter.. ?" Kort tid efter ændrer hun mening, og siger at hun bare mangler tingene undtagen 200 kr.. -.-' Men desværre var jeg dum nok til at have lidt penge, det siges at min mor IKKE gider at finanserer noget for mig.. Hun kan bare flere tusinde kroner på sig selv, men ikke til mig... :/ Jeg tog ud dagen før alt det her skete, og købte nogle småting.. Ting som piger køber til sig selv, hvis de vil forkæles.. Og min hensigt var at købe gave til mors dag.. En til min egen mor, og en til kærestens mor.. Desværre... Var jeg så utrolig dum, at gå i magasin.. Jeg købte nogle småting og tog hjem igen.. Så skete alle problemerne.. Jeg spurgte kæresten om han ikke ville sige, at han havde finanseret det hele.. Han gik med til det, da han fik ondt af at jeg blev beskyldt for noget jeg ikke havde gjort! Pludselig skriver min søster til ham ang. pakkerne.. Alting var iorden... troede jeg.. Dagen efter kommer jeg hjem fra skole.. Pakkerne er væk og mit værelse er gennem roddet! Jeg havde gemt pakkerne et bestemt sted, de blev taget af min søster.. Det hun så gjorde.. Hun gik ned i Magasin og spurgte, hvor de blev købt osv.. Min kæreste sagde at han havde købt dem inden han tog hjem til Jylland igen.. Hun beskylder ham for lyve.. Det værste hun gjorde, var at lyve mig direkte i hovedet ved at sige, " Kassedamen sagde at det var betalt med ét gavekort... " Jeg gik fuldkommen i chok! Hun må total idiot tænkte jeg.. Idet jeg spørger min søster om hun kan få beviser, siger hun nej.. Men hun kræver beviser fra mig og min kæreste? + Min mor er sådan en irriterende type.. Hun overdriver med alt! Nu må jeg ikke ses med ham, eller noget! Det er ikke første gang alt det her er sket.. Men jeg har ikke overskud til det mere.. Er ved at blive bims oppe i hovedet! Jeg vil gerne flytte hjemmefra eller lign.. Jeg har givet det her hjem flere chancer.. Men uanset, hvad er der flere og flere dramaer og problemer.. Min søster behandler min mor af lort, hun siger en masse ting som ALDRIG bliver holdt.. Min søster har fået hende til at græde flere gange.. Men til stykket er det mig der sidder tilbage, og er der for dem begge! Ligenu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv.. Det er så forfærdeligt.. Min mor elsker min søster uanset, hvad hun gør! Det er ikke fair.. Jeg har flere pligter end hun har.. Og hvis jeg ikke overholder dem, skal jeg høre på min mor i evigheder.. Håber i kan hjælpe mig.. Har virkelig ikke overskud til det mere..

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit brev og for de rosende ord til os – det er altid rart at høre:)

Jeg kan godt forstå det var en hård situation, det med din søster og gavekortet til magasin – og generelt bare det at hun beskylder dig for at stjæle og lyve. At din mor gør det samme, at det ikke er første gang og det hele så ender med at du ikke må se din søde kæreste mere, så lyder det bare rigtigt uretfærdigt.

Når jeg læser dit brev, så kommer jeg til at tænke på, om du føler dig mindre elsket end din søster derhjemme? Jeg tænker også at det lyder til at du generelt bare mangler noget støtte fra din mor. Det kan være rigtig svært at sidde med sådanne følelser, og i den alder du har nu, har du rigtig meget brug for netop din mors kærlighed, støtte og tillid.

Du skriver du ikke ved hvad du skal stille op med det hele, og jeg vil prøve at komme med nogen idéer og tanker om det, som jeg håber du vil kunne bruge.

1. Det første jeg tænker er, hvordan du mon har det med din søster når der ikke lige sker sådan noget her? Snakker I godt sammen, har I det sjovt sammen nogle gange? Når hun beskylder dig for sådan noget, så lyder det til I ikke rigtig har tillid til hinanden. Måske kunne nogle gode snakke med din søster ende med I begynder at stole på hinanden istedet for at skændes om penge og jeres mors kærlighed? Det kræver selvfølgelig også noget fra hendes side, og det er dig der bedst kan vurdere hvor sandsynligt det er. Men måske var det muligt, hvis du tog første skridt til at blive venner?

2. Jeg tænker også at du skal snakke med din mor. Fortæl hende om hvordan din oplevelse af hele situationen var - på en fredelig måde. Bed om at I kan lave en aftale om hvornår du må se din kæreste igen, og vigtigst af alt så synes jeg at du skal fortælle hende om alle dine følelser i forhold til hende, at du mangler hendes støtte osv. – måske kan du vise hende brevet du har skrevet hertil. Jeg synes hun skal vide, hvor svært du har det med den mistillid hun viser dig, og måske går det op for hende, at hun skal til at opføre sig anderledes overfor dig.

3. Synes du hverken at tale med din søster eller din mor er noget du vil lige nu, så synes jeg du skal tale med en anden voksen, som du har tillid til, om hvordan du har det derhjemme. Det kan være en lærer, et andet familiemedlem eller en helt tredje. Jeg forslår det her, fordi det vigtig at du får noget støtte fra en voksen i dit liv. Måske kan den person også tage en snak med din mor om det eller hjælpe dig med at se andre muligheder til at komme ud af den situation du står i nu..

4. Hvis du ikke havde skrevet, at du var bange for din far, fordi han godt kan finde på at slå, så ville jeg også foreslå muligheden for at bo hos din far. Men du skal ikke leve i frygten for at han slår dig, og du skal også vide at det er ulovligt hvis han slår dig.

5. Du nævner at du gerne vil flytte hjemmefra. Det synes jeg skal være den sidste løsning for dig – da det er et rigtig stort skridt pludselig at skulle bo selv. Hvis du beslutter dig for det, kan du få hjælp fra din kommunes socialforvaltning. Du kan læse lidt om det her; http://www.boerneinfo.dk/dine+rettigheder/privatliv/flytte+hjemmefra

Jeg håber du kan bruge mine tanker og idéer til noget, og jeg håber rigtig meget at du snart må se din kæreste igen, og vil begynde at opleve tillid derhjemme fra.

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program