Kronisk selvmordtanker t

brevkassespørgsmål

Kronisk selvmordtanker t

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

er der noget der hedder kronisk selvmordtanker 

Svar: 

Hej med dig.

Så vidt jeg ved er der ikke en diagnose der hedder kroniske selvmordstanker. Selvmordstanker optræder ofte som som et led i en depression eller en anden psykisk lidelse, hvor de kan fylde rigtig meget. Der er desværre en del, som har oplevet at have selvmordstanker, og som også har prøvet at have dem i et længere stykke tid, og der er nogen som har selvmordstanker i flere år.

Du skriver ikke om du selv har selvmordstanker eller har haft det tidligere. Hvis man har det svært, og har været igennem mange hårde ting, så kan det føre til tanker om selvmord, fordi det nogen gange kan virke som den eneste løsning. Der kan være mange grunde til, at livet kan virke meget svært, og som kan gøre det vanskeligt at overskue, hvordan man kan få det bedre igen. Men selvom man har selvmordstanker, så er det ofte muligt at komme af med dem igen. Det kræver bare, at man har lyst til at snakke om det og få noget hjælp til at få det bedre. Og det kan faktisk være rigtig svært at tale om. Men ofte så kan det være godt at fortælle det til nogen, og det kan være lidt lettere at fortælle det til nogen som man stoler på og er tryg ved. Det kan være, at det kan være godt at snakke med sine forældre eller en god veninde eller lærer. For mange hjælper det også at tale med en professionel som en psykolog. Det kan nemlig være rigtig svært, at gå med sådanne tanker selv, og så kan det ofte hjælpe at fortælle det til nogen. Det kan også være, at der er sket noget i ens liv, der har været med til at udløse de her tanker, og det kan måske være rigtig godt at få snakket om det, selvom det kan være rigtig svært. Men hvis du har oplevet eller har selvmordstanker nu, så vil jeg anbefale dig til at fortælle det til nogen. Det kan også være til nogen, som du ikke kender. Eksempelvis kan jeg anbefale dig livslinien.dk. De har både en online chat og du har også mulighed for at ringe til dem og snakke. De er vant til at snakke med folk, der har selvmordstanker og vil meget gerne lytte. Selvom du ikke har selvmordstanker, så må du også gerne kontakte dem. Du er også meget velkommen til at snakke med en af vores dygtige rådgivere i vores 1-1 chat, som også altid er klar til at lytte og komme med gode råd

Til sidst vil jeg sige, at alle kan blive ramt af selvmordstanker og der kan være mange forskellige årsager. Men ofte kan det føles som en stor lettelse at fortælle det til nogen.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program