Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..
Hej
jeg er en dreng på ca 14-15 år, som ikke ved hvad jeg skal gøre
okay så jeg har den er kæreste som jeg rigtig rigtig godt kan lide, men der ikke er så fedt er at hun er så populær. hun snakker rigitig godt med andre drenge og det er også fint nok, men det der ikke er så fedt er at den her ene dreng næsten hele tiden kommer hen og rør ved hende, han kilder hende og slår hende for sjov hvis i forstår det. altså han sådan lægger hende ned på jorden og det ser ud til at hun synes det er rigtigt sjovt.
nu ved jeg ikke om det fordi jeg er underlig eller fordi det normalt, men jeg har det virkelig virkelig dårligt med det og er ret jaloux. I skolen er han næsten hele tiden henne ved hende og rører ved hende og det
mig og hende er sammen ca en gang i ugen og lidt sammen i skolen i nogle af frikvarterene, men ham her er næsten henne ved hende hvert evige eneste frikvarter og når jeg ser det skynder jeg mig at gå for jeg bliver næsten helt ked af det
her idag skulle mig og pigen være sammen hjemme hos hende, men i sidste frikvarter inden vi fik fri lagde han hende ned og det og så tog hende op på armene spådan hvor han har venstre arm under knæene og højre på ryggen så hun ligger i hans arme, og så tager han hende og lægger hende på et bord og begynder sådan at kilde hende og alt og så kravler han hen oven på hende og der fik jeg det virkeligt dårligt for jeg sad på den anden side af rummet og snakkede med en af mine makkere. jeg blev rigtig dårlig over det og havde virkelig ikke lyst til at være sammen med hende så jeg aflyste vores aftale og skrev ikke hvorfor.
det her sker ca hver eneste dag og ham og hende er mere sammen end jeg er med hende.
jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. jeg har ikke fortalt hende at jeg har det sådet for jeg vil ikke have at hun skal synes jeg er tøset eller få hende til at lade vær med at gøre alt det med ham hvis hun gerne vil jo.
efter skole skrev hun så til mig hvorfor jeg havde aflyst og jeg blev ved med at skrive at jeg ikke kunne fortælle det
Kære Alec
Du fortæller, at det går dig rigtig meget på, hvor meget og hvordan din kæreste er sammen med den her fyr fra jeres skole, men at du er nervøs for at fortælle hende det, fordi du ikke ved, hvordan hun vil reagere. Jeg kan godt forstå din nervøsitet, og jeg kan godt forstå din frustation. Det er aldrig rart at føle sig usikker på sin kæreste, og det er en sårbar situation, fordi man gerne vil have svar uden at risikere at såre den anden.
Jeg vil gerne starte med at sige, at det er rigtig dejligt at høre, at selvom det her går dig på, så er du også opmærksom på hendes ønske. Jeg tænker i hvert fald, at det her sagtens kan være en helt venskabelig ting, som ikke ændrer noget på hendes følelser for dig, og i så fald så vil jeg tro, at det er et rigtig godt udgangspunkt, at du er opmærksom på, at det ikke er i din ret at forbyde hende noget eller tvinge hende til at holde sig væk fra den her fyr. Når det så er sagt, og selvom jeg kan forstå, at du ikke umiddelbart har lyst til det, så tror jeg, at det bedste du kan gøre, det er at snakke med hende, om hvordan du har det.
Der er flere grunde til, at jeg tænker, at det vil være en god idé for dig og din kæreste at få snakket om tingene. Vigtigst af alt så er det tydeligt, at det her er noget, som generer dig rigtig meget. Du skriver, at du bliver rigtig ked af det, og at du nærmest ikke kan holde ud at se på det, og det er ikke godt at gå og have det sådan. Det slider rigtig meget på én, hvis man går og gemmer på sådan nogle tunge følelser, hvilket er grunden til, at jeg tænker, at det er bedst at få lagt kortene på bordet, så du ikke skal gå og bekymre dig i en uendelighed.
Jeg tænker også, at det vil være en god idé at få snakket om det, fordi det lyder til, at det lige nu faktisk går udover jeres forhold og jeres tid sammen, fordi du bliver så ked af det, at du er begyndt at trække dig. Det er frustrerende nu, fordi I selvfølgelig gerne vil bruge tid med hinanden og nyde hinandens selskab, men på langt sigt kan jeg også frygte, at hvis din kæreste føler, at du trækker dig og uden at vide hvorfor, så vil det måske kunne påvirke jeres forhold og følelser for hinanden på en rigtig ærgerlig måde. Jalousi er en følelse, som rigtig rigtig mange mennesker oplever, når de har en kæreste, men hvis man ikke får den håndteret, så kan den vokse sig helt uoverkommelig, indtil man ikke længere kan forsætte med at være kærester. Hvis din kæreste derimod ved, hvad det her handler om, så får I sammen muligheden for at arbejde med problemet og løse det, i stedet for at den bliver til en ting, som holder jer og i sidste ende splitter jer fra hinanden.
Du fortæller, at du er bange for hendes reaktion, bl.a. om hun vil synes, at det er tøset, at du har det, som du har det. Derudover så fornemmer jeg også, at du måske også er nervøs for, om hun kan blive vred, og om det kan betyde, at hun ikke vil være kærester længere. I forhold til det her med om hun vil synes, at det er tøset, så vil jeg bare gerne gøre det tydeligt, at der ikke er noget galt i at føle. Det er ikke tøset eller forkert eller mærkeligt, det er menneskeligt og naturligt. Vi føler alle, og det er vores følelser som guider os hver dag. Uden dem ville der nok ikke være meget mening med de ting, vi gør, så jeg håber, at uanset hvad du møder af stereotyper og fordomme i dit liv, så vil du huske på, at det er en styrke at kende sine følelser og at være opmærksom på dem. Nu forventer jeg ikke, at din kæreste vil tænke det her overhovedet, ofte møder jeg tværtimod unge piger, som søger lidt mere følsomhed hos deres kærester, fordi den bedste måde at komme tæt på hinanden ofte er at kunne betro sig til hinanden om ens inderste og dybeste tanker og følelser. Hvis du møder den her reaktion hos din kæreste alligevel, så tænker jeg i sig selv, at det er en samtale, som er værd at have, for du skal også have lov at mærke efter. Det er ikke noget kvinder har patent på.
Så er det risikoen for, at hun bliver vred, og jeg kan ikke love dig, at det ikke vil ske. Men jeg tænker, at risikoen kan mindskes rigtig meget, alt efter hvordan du vælger at tage snakken med hende. Hvis man starter ud med at beskylde den anden for alt muligt, så vil de fleste nok blive vrede og gå i forsvarsposition. Hvis man derimod gør det klart, at man siger det, fordi det går én på, fordi man gerne vil løse det, og fordi man virkelig holder af den anden, så tænker jeg, at chancen for en god og rolig snak er meget bedre. Derudover tænker jeg også, at det er godt at huske på, at I skal finde en løsning, som fungerer for jer begge to. Så hvis din kæreste gerne fortsat vil være ven med den her fyr, så er det måske ikke en mulighed, at hun helt holder sig væk fra ham, men forhåbentlig kan I finde et kompromis, hvor hun stadig har sin ven, men hvor du ikke skal føle dig utilpas eller usikker. Hvis ikke så er det ikke sikkert, at det skal være jer to. Det er en hård tanke, og det er helt sikkert det værst tænkelige scenarie, som, jeg ikke tror, vil ske, da du fortæller, at hun faktisk gerne vil forstå, hvorfor du har aflyst. Jeg tænker, at det viser, at hun holder af dig, og at det betyder noget for hende at se dig og at være din kæreste. Men det er en risiko, og derfor vil jeg gerne fortælle dig, at uanset hvor meget man holder af og muligvis elsker sin kæreste, så skal man ikke blive sammen, hvis man går og har det dårligt. Du fortjener at være sammen med en, som gør dig glad, og hvis du når frem til, at det ikke er din nuværende kæreste, så skal der nok komme én på et senere tidspunkt. Det er jeg helt sikker på.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du har mod på at tage snakken med din kæreste både for din og for hendes skyld, da ingen af jer er tjent med, at du skal gå og have det dårligt over det her. Hvis du har brug for at få tingene talt lidt mere igennem enten før eller efter, så er du meget velkommen til at kigge forbi vores 1-1 chat. Jeg sender gode tanker din vej, og jeg ønsker dig alt det bedste.
Mange varme hilsner
Amanda