ensom

brevkassespørgsmål

ensom

brevkassespørgsmål af
F
18 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Det hele startede i 2012, hvor jeg valgte at stikke af hjemmefra. Jeg følte mig ikke tilpas i min familie og jeg blev heller ikke behandlet. En del af min barndom er sløret og det er jeg også taknemlig for. Men jeg valgte at stikke af hjemmefra og endte på en akut institution, hvor jeg boede i 4 månder.  Her havde jeg det enormt svært ved mit valg, men forsatte stadig målrettet med at ville bo i plejefamilie. Det kom jeg også og her er jeg stadig. Glad for at bo et sted hvor jeg kan være mig selv, men uden min familie overhovedet. Min familie har valgt deres religion frem for mig og de hader mig for mit valg. Jeg snakker ikke med min familie og føler mig alene, jeg tænker tit over at jeg kommer til at dø alene og at alle hader mig. Jeg føler i tider at jeg har truffet det forkert valg og skulle havde blevet hos min familie. Jeg har det så helveds svært og til tider ønsker jeg at forsvinde, for jeg kan ikke mere. Mit liv er blevet for hårdt at leve og er det mon det værd at miste sin familie, for at leve på en anden måde? Jeg har ingen, jeg er intet og ingen kan se det. Alle ser mig som glad og selvsikker, men jeg er utrolig ødelagt, ker af det og usikker på mig selv. Bliver jeg mon nogensinde glad igen? Jeg savner en familie, jeg savner at være elsket, men jeg vil gerne være mig selv....

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå du føler at det hele er svært at overskue. Jeg kan godt forstå du føler dig alene. 

For rigtig mange er familien en tryg base...noget man altid kan vende tilbage til, når man har brug for det. Det være helt uden den base. 

Du spørger om du nogen sinde kan blive glad igen, og til det vil jeg svare klart JA. Det er jeg sikker på du kan. Jeg er sikker på at du kan lykkes med at bygge et nyt netværk op. Et netværk af venner og bekendte, og med tiden også din helt egen familie med kæreste og børn (hvis altså det er noget du ønsker)
Jeg tænker også at det kan være at dit forhold til din familie vil ændre sig med tiden. Måske ikke den nærmeste fremtid, med med årene kan tingene måske ændre sig. Også selvom det hele virker helt umuligt og fastlåst lige nu. 

Det lyder som om du har truffet den helt rigtige beslutning for dig, ved at vælge dig selv, og retten til at være den du ønsker at være. Det er sørgeligt at din familien ikke kunne rumme dig som du er, og at det derfor betød at du samtidig måtte vælge dem fra. Jeg synes faktisk mere det er din familie der har truffet et valg og ikke dig, og jeg håber at de med tiden vil erfare at de har truffet et forkert valg. 

Du fortæller at mennesker omkring dig ser dig som glad og selvsikker. Er det fordi du ikke har mod på at snakke med dem om hvordan du virkelig har det? Det tænker jeg nemlig ville være rigtig godt for dig. Det lyder som om du er glad for din plejefamilie? Kunne du måske snakke med dem om hvordan det faktisk føles at være dig? 
Som sagt er en familie, lig med en tryg base, eller et fundament for rigtig mange mennesker. Uden er det helt naturligt at føle sig rodløs og alene. Også selv om man bor hos mennesker som man er glad for.Jeg tænker at det er vigtigt at du prøver at vise, hvordan du egentlig går og har det. 
Du siger at ingen kan se, hvordan du virkelig har det. Jeg tænker at du bliver nødt til at hjælpe dem til at se det. Hjælpe dem til at forstå...sådan at de bedre kan hjælpe dig. Hvis du er tryg ved din plejefamilie, synes jeg det kunne være et godt sted at starte. 

Jeg kommer også til at tænke på om du måske kunne have glæde af at mødes med andre unge som på samme måde har måttet vokse op væk fra sin egen familie. Baglandet ligger fire steder i landet og er et værested, hvor unge og voksne der er vokset op i plejefamilier og på opholdssteder mødes. Man kan sagtens være med selv om man ikke bor i én af de her fire byer.  Jeg har i forbindelse med mit arbejde som rådgiver mødt nogle af de unge fra Baglandet, og det har hver gang slået mig hvor stærkt et sammenhold de virkede til at have. Et sammenhold der helt tydeligt byggede på en fælles forståelse af at leve et liv med et enormt savn. Læs mere om baglandet her

At blive valgt fra af sin egen familie, vil uundgåeligt betyde at man kan komme til at tvivle på om man overhovedet kan elskes. Det kan jeg garantere dig at du kan. Det er din familie der har taget fejl her. Den del af dig som din familie desværre ikke kan rumme lige nu, vil der helt sikkert være andre der vil kunne se som noget helt særligt. Noget smukt og noget der kan, og skal elskes. 

Prøv at snakke med dine plejeforældre, og tjek lige det her med baglandet ud. Det kan også være noget helt andet. Det vigtigste er at du prøver at åbne op og fortælle de mennesker du har omkring dig hvordan du faktisk har det. Det kunne også være din sagsbehandler, som jeg går ud fra du har tilknyttet i forbindelse med anbringelsen i plejefamilien. 
Fortæl hvor svært det faktisk er at være dig. 

Hold fast i håbet og bliv ved med at kæmpe for retten til at være dig, og retten til et godt liv. Jeg er sikker på at du nok skal lykkes. At dit liv bliver fyldt med mennesker der elsker dig som du er. 

Gode tanker
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program