En usynlig kamp

brevkassespørgsmål

En usynlig kamp

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 3 uger siden

Hej hvem end der er på den anden side af skærmen ! :) Har længe haft til hensigt at ville skrive ind til jer, men har ikke kunne finde modet og styrken. Men nu sidder jeg her onsdag nat kl. er halv 3 om natten og nu kan det være nok! Jeg kan se i har mange spørgsmål omkring piger der er i tvivl om de har anoreksi osv. og jeg har været meget flittig til at læse mange af de spørgsmål men ingen har kunne give mig svar på lige netop det jeg har haft brug for at få svar på - så nu håber jeg det er okay jeg skriver! Som 13 årig indtil jeg blev 15 var jeg undervægtig og underæneret, fik en masse vitamin piller og der blev holdt øje med om jeg spiste, blev indlagt på psyk. en enkelt gang men de hjalp mig ikke rigtig, tog noget der ligner 3 kg. på men dem smed jeg hurtigt igen. Der er aldrig blevet talt åbent om at jeg har det svært med at spise. Så nu sidder jeg her som 17 årig og bliver 18 om 4 måneder og tænker om det her virkelig er hvad jeg vil. Jeg bor på en kostskole så der er ikke rigtig nogen regler eller nogen der holder øje med mig, jeg køre sådan set mit eget løb her! Jeg bevæger mig på min egen sti en sti jeg er bange for nu! Her det sidste halve år er mine tanker og handlinger gået amok, jeg taber mig mere og mere, spiser maks 500 kcal om dagen - og det er på en dårlig dag - dyrker overdrevet motion, selv nu hvor jeg har en forstuvet ankel der er meget smertefuldt løber jeg og er lige så aktiv som jeg plejer, smerten må jeg bare bide i mig. Jeg kan ikke klare at være mæt eller i det hele taget at have noget i min mave, det er skræmmende og jeg gør alt for at undgå at spise. Ifølge lægerne (som gerne vil have mit bmi på på minimum 21,5) skal jeg tage 12 kg. på men det kan jeg simpelthen ikke og nægtede det. Det er aldrig blevet så meget som NÆVNT (udover af min kontaktperson) at jeg kunne have en spiseforstyrelse, selv om jeg er tynd, det kan jeg godt se (når jeg har det okay inden i) ... Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre længere, jeg kan ikke styre det her, og det har stået på i så mange år uden nogen har gjort noget ved det, uden JEG har gjort noget ved det! Jeg har ingen jeg kan snakke med omkring dette her for jeg føler mig rigtig rigtig dum omkring det. Hvad i alverden kan jeg gøre, jeg vil gerne kunne klare dette her selv! men jeg ved ikke hvor jeg skal starte, for jeg kan virkelig ikke styre det selv længere.. Undskyld det blev så langt.. Pas på dig selv hvem end du er :) Smil og glade tanker fra Annie.

Svar: 

Hej Annie

Jeg er glad for at du fandt styrken og modet til at skrive til os..Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig og det er super godt at du er stoppet op og tænker over om det her kan være rigtig. Stiller dig selv det spørgsmål - Er det sådan her jeg vil leve?

Jeg kan næsten mærke en lettelse i den måde du skriver på, fordi det er nemlig dejligt at få lov til at få sat ord på det hele. Når man går med alle de her følelser inden i alene, så vokser de og kan være rigtig svære at håndtere. Den usynlige kamp, som du har som overskrift, er en rigtig god formulering. Lige pludselig bliver det for meget og så kan det hele på en måde blive helt uoverskueligt og det er svært at se nogle løsninger.

Du skriver at der har været meget fokus på din vægt, at du har fået vitaminpiller, været indlagt og haft kontakt til læger. Du skriver også at der ikke rigtig bliver snakket om det og ingen har sagt til dig, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

Det kan være svært for mig at svare på om du har en spiseforstyrrelse eller ej. Jeg ikke er læge og kender dig kun ud fra det du har skrevet. Det kan jeg kan fortælle dig, er at ud fra det du skriver, så har du et problematisk forhold til din krop og til mad. Du enten har eller er i risiko for at få en spiseforstyrrelse.

Jeg kan godt høre at det fylder rigtig meget for dig, faktisk så meget at du er undervægtig og træner med en forstuvet fod. Du fortæller også at du gør alt for ikke at spise.

Du skriver at du gerne vil klare det her selv, men at du synes det er svært, fordi du ikke kan styre det længere.

Kære Anni..Som jeg skrev i starten, så kan det være rigtigt svært at klare de her ting alene. Faktisk er det næsten umuligt. Både du, jeg og alle andre mennesker har brug for hjælp engang imellem af andre. Nu er det din tur til at få hjælp og heldigvis er der voksne der kan hjælpe dig, så du ikke skal kæmpe din kamp alene.

Jeg har på fornemmelsen, at du faktisk gerne vil snakke med andre om det og jeg tror også at du faktisk er klar over, at det er den bedste måde at få hjælp på. Men det er svært for dig skriver du, og måske er det fordi du ikke er vant til at snakke om de ting som fylder meget og er meget personlige.

Grunden til at man fokuserer meget på sin vægt, på mad og at nogle unge mennesker udvikler en spiseforstyrrelse er, at der er noget inden i der gør ondt, eller nogle tanker der bare fylder alt for meget. Det vil sige andre tanker end om mad og krop, men nogeet som er så svært at man prøver at glemme det ved at fokusere på noget helt andet.

Og det er noget af det, som du har brug for at finde ud hvad er. Det kan du ikke gøre alene, det har du brug for en voksen til at hjælpe dig med.

Nu har du taget det store skridt at få skrevet herind og det er super stærkt af dig. Det er en god start, men du skal finde modet frem igen. Jeg synes det er vigtigt at du tager næste skridt og det er vores anonyme chat her i Cyberhus. Den har åben mandag til torsdag 14- 19 og her sidder der voksne som gerne vil hjælpe. på den måde kan du sikkert få sat flere ord på og det er samtidig en god øvelse til at få snakket med en voksen i virkeligheden, face to face.

Det kan også være rart at få sine tanker og følelser ud på andre måder og det kan du for eksempel gøre i kunstværkstedet. Her kan du tegne og male online og på den måde sætte billeder på dine følelser. Prøv at kigge på tegneprogrammet her. det hedder Tegn Selv.

Der er også andre steder du kan få støtte og hjælp, og en rigtig god mulighed er at kontakte LMS, landsforeningen mod spiseforstyrrelsen og selvskadende adfærd. Her kan du finde mange forskellige måder at få hjælp og støtte på. Der er chat, brevkasser, telefon, støttegrupper og meget mere, men det vigtigste er, at det er både voksne og unge mennesker som selv kender til mange af de følelser som du også går rundt med. Måske kunne det være rart for dig og jeg vil helt klart anbefale dig at prøve det af.

Jeg håber du griber de muligheder jeg har givet dig, fordi du fortjener at få det godt inden i og du fortjener at have nogle der kan støtte og hjælpe dig igennem din kamp. Den skal ikke længere være usynlig.

Venlig hilsen

Erroll

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program