Det hele er bare så svært.

brevkassespørgsmål

Det hele er bare så svært.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Ja, jeg har ikke haft de letteste tider med min familie.

Jeg er en pige på 15 år, som har et job, skole, fritids interesse, planer med udannelsen. Men når det kommer til hjemmet, så vil jeg ikke sige, at jeg har det perfekt - min mor & far har fornemme jobs, arbejder meget osv.

Derhjemme er vi i alt 4 personer, min mor og far og mig og min lillebror (på 10 år) Og så har jeg en storesøster som bor i samme by på 28 år.

Mig og min søster har altid haft et tæt og meget nært forhold. Vi deler og fortæller hinanden alt.
Mig og min søster har altid været så tæt, fordi vi har en anden far i udlandet (som nu for nylig døde)
Jeg har aldrig kendt ham, fordi jeg var 2 år da min mor blev skilt, og han har aldrig taget kontakt til mig og min søster.
Men min søster har så set flere sider af ham da hun var i teenage årene.
Så min lillebror er min mors og min "fars" fælles barn, men jeg har aldrig rigtig kendt andre i fædre rollen, så jeg har altid betragtet ham, som jeg kalder far nu som en "far".

Problemet er bare, at jeg tit er ved at bryde sammen derhjemme, fordi jeg ikke rigtig kan finde min plads og føler mig altid hakket på.
Jeg holder mig meget inde på mit værelse, fordi der finder jeg en god ro og elsker at være meget for mig selv.
Men nu har jeg så en halvbror som render og er så irriterende, og det er altid mig der får hele skylden for, at jeg ikke kan være mere sød ved ham.
Men han går mig meget på, når jeg er træt og ikke orker og bare har lyst til at sidde og være mig selv, og kan grine eller græde til noget som jeg har lyst til at tænke over.
Jeg får tit smidt den der i hovedet: "Du ved jo intet om noget om den slags, så lad vær med at spille så klog" det er nedladende at høre?
Fordi jeg aldrig rigtig føler mig god nok mellem mine forældre, har tit talt med min søster om det og hun har haft de samme problemer, blot ikke så irriterende, fordi hun er mindre stædig end jeg er.

Ved ikke rigtig længere hvad jeg skal gøre og stille op, for jeg er tit ved at bryde fuldstændig sammen og kan ikke rigtig finde min plads at fortælle dem:
Hey? Lad vær med at behandle mig sådan eller få det til at lyde som om jeg ikke er noget.

Jeg har det bare svært ved at råbe op, og markere mig, når jeg ved jeg bliver pillet ned igen.

Håber du kan fortælle mig, hvordan jeg skal vise forældre, at jeg er meget vred over det.
 
 

Svar: 

Kære pige 15 år.

Du skriver om dine problemer hjemme og vil gerne vide, hvordan du skal vise dine forældre, at du er vred på dem.
Jeg tror, at der er rigtig mange teenagere, der som dig, har svært ved at give udtryk for deres følelser, især overfor deres forældre.

Du vil gerne sætte grænser i forhold til dine forældre, og at du vil behandles med respekt.
Jeg mener, at du skal holde fast i, at det du føler er ok. Det må du ikke betvivle.
Prøv at snak med dine forældre.
Fortæl dem, hvordan du har det. Sammen kan I prøve at finde ud af, hvad I kan gøre, for at du kan få det bedre.

Hvis du har svært ved at tale med dem om det, så prøv at skrive, hvad du gerne vil fortælle dine forældre i et brev.
Det er min erfaring, at det er godt at skrive det man gerne vil sige ned først.
Så kan du give dem brevet, eller du kan læse det op for dem.

Du skriver, at du har et tæt forhold til din søster, så prøv at bede hende om hjælp. I kan sammen øve Jer på, hvad du kan sige til dine forældre. Hun kan også være der og støtte dig, når du vil tale med dem.

Hvis du har brug for at tale mere konkret om nogle muligheder eller ’’øve’’ dig på snakken med dine forældre, kan du logge dig ind i vores chatrådgivning og chatte med en rådgiver. Det kan måske gøre det nemmere at komme i gang?

De bedste ønsker
Loa
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program