Hej med dig

Det lyder virkelig som et hårdt program for dig at være sammen med din kæreste og du skriver at du bor sammen med ham og hans forældre. Du skriver ikke rigtig noget om hvad I laver til hverdag - altså om der er arbejde, uddannelse eller lignende?, men med det dårlige søvnmønster din kæreste har, så lyder det i hvert fald ikke som om det er muligt for ham lige nu med nogle af delene?? - Men jeg håber da, at DU fylder din tid ud med noget som giver dig mening ?

Jeg kan høre du har brugt mange kræfter på at hjælpe ham og jeg kan godt forstå at du er blevet ret slidt af det - jeg tænker på hvad du mon får igen til dig selv fra ham?? fordi det lyder som om du giver og giver til ham, men hvordan ser det ud den anden vej rundt?

Jeg synes, at hvis man er i et forhold med èn man virkelig er glad for, så er det selvfølgelig både naturligt og godt at være der og hjælpe hinanden igennem et sygdomsforløb eller en anden svær situation, MEN kun så længe at der er en velvilje fra din kæreste til at gøre hvad han kan for at tingene skal blive bedre...... og det bliver jeg lidt i tvivl om der er? fordi du skriver at han ikke vil tage sin medicin og tage imod den hjælp han får og det synes jeg er bekymrende - også for dig!

Jeg synes ikke det er værdigt, hverken for dig eller ham, at du skal sørge for ham som en "mor", betale for ham osv og jeg tror ikke det er spor godt for nogen af jer. Du selv bliver slidt af det og så får du jo ovenikøbet en rolle overfor ham som du slet ikke ønsker. Hvis vi kigger på ham, så behøver han slet ikke at sørge for noget, for det er der alle mulige andre der gør, så han kan bare sove og spille og så tager andre sig af resten - og det tror jeg ikke bringer ham ud af det dårlige mønster.

Du fortæller at du har grædt og skældt ham ud over at det er træls, men jeg tror ordet "træls" er et lidt mildt ord, er det ikke? Jeg synes du skal forlange af ham, at hvis du fortsat skal være til rådighed for ham, så skal der andre boller på suppen - og det vil sige at han skal vise over for dig, at han kan TAGE AKTIVT ANSVAR for at løse sit søvnproblem.

Jeg ved jo ikke om du vil blive hos ham for enhver pris?, men jeg synes du skal sætte pris på dig selv ved forlange en voksen mand af ham - et kæresteforhold skal ikke bestå af en "mor" og "barn", efter min mening.

Mht de blandede signaler du får fra hans mor, om hvordan du skal behandle ham, så er de nok nærmest et udtryk for hendes frustration - for hun ER jo rent faktisk hans mor, så derfor bekymrer hun sig nok meget om ham som et barn, men det er jo hendes afdeling, synes jeg, - og ikke din!

Pas godt på dig selv! - og du er velkommen i chatrådgivningen her på Cyberhus, hvis du har brug for èn at snakke med. Den har åben mandag til torsdag 14.00 - 19.00.

Mange kærlige tanker fra Denise