Kære Mille

Jeg er ked af at høre om din lillebrors død og jeg kan godt forstå, at du savner ham rigtig meget. Det er klart, at du er ked af at han ikke er her mere, og jeg kan også godt forstå, at det må være rigtig svært, at leve et halvt liv, hvor ingen nævner det tab du føler.

Jeg synes at du lyder som en utrolig stærk pige, fordi du kan beskrive hvordan du har det og hvad du har brug for. 

Jeg håber at dine forældre kan støtte dig i at få hjælp, for selvom du lyder som en sej 13-årig, er det er alt for meget at rumme alene. Heldigvis skriver du, at din familie forstår, at du savner ham og det er rigtig godt, for du har brug for, at få en masse støtte fra din familie.

Jeg kan ikke forstå, om dine forældre er helt klar over, hvor svært du har det. Ihvertfald synes jeg, at du skal tage og snakke med dem om det igen. Måske tror de, at det går okay med dig, fordi der er gået 5 år? Måske er du bange for at gøre dem mere bekymrede, ved at fortælle dem, at du bare savner ham så meget og at du har brug for deres hjælp til at komme videre?

Det der er sket er selvfølgelig svært for hele familien, men du skal huske, at dine forældre kun ønsker det aller bedste for dig og jeg er sikker på, at de vil og kan hjælpe dig til at komme videre, hvis du snakker med dem om det.

Du skriver ikke hvor i landet du kommer fra, men der findes forskellige steder, hvor børn og unge der har mistet, kan få hjælp. Det kan dine forældre hjælpe dig med. Det kan måske virke svært, at tale med fremmede mennesker om det hele, men det er en god måde, at komme videre på, fordi at du kommer til at tale med andre børn og unge i grupper, der har det lige som dig.

Dine forældre kan også hjælpe dig med evt. at tale med din lærer på skolen, som så måske kan hjælpe med, at dine venner ikke er så bange for at tale med dig om det der er sket. Dine venner forstår måske ikke dit tab og som du selv skriver, er de nok bange for, at du bliver ked af det, hvis de snakker om ham. Måske ved de ikke, hvordan de skal takle det og måske derfor "løser" de den vanskelige situation ved at undgå at tale om det.

At du har mistet din bror, vil altid være en del af dig og fordi det er så uendeligt svært, at miste en man elsker, vil du måske aldrig komme ud over at savne ham. Men du kan godt få det bedre. En måde at få det bedre på, er netop som du selv skriver, at tale om ham, for du har behov for at mindes ham. Det er også en måde, at bearbejde din sorg på.

Derfor håber jeg virkelig at dine forældre kan hjælpe dig med at komme videre. Både i forhold til at tale med andre unge i samme situation og også i forhold til dine venner og dem du ses med nu.

De bedste hilsner fra Cheva