Kære du.

Det lyder til, at du har det rigtig svært lige nu, både i forhold til dine forældre og dig selv. Så derfor er det rigtig godt, at du skriver her til Cyberhus.

For det første syntes jeg, at det er rigtig flot, at du har gjort dig så mange overvejelser, om hvad det er der sker. Du er rigtig god til, at beskrive de tanker du går rundt med og forklare hvordan du har det. Det kan være svært, at sætte ord på de ting man går og tumler med, men det at du selv beskriver din situation så godt, tænker jeg er det første skridt, til at kunne få det bedre.

Det du beskriver i dit brev, får mig til at tænke, at du enten er på vej til at få en spiseforstyrrelse eller måske allerede har en spiseforstyrrelse. Grunden til, at jeg tænker det er, at det selvbillede du har når du ser dig selv i spejlet, ikke hænger sammen med din den vægt du har. Det er meget naturligt, for folk der har en spiseforstyrrelse, at det de ser i spejlet, ikke helt hænger sammen med hvordan de i virkeligheden ser ud. Du skriver også, at du kun spiser lidt frugt og enten springer aftensmaden over eller kaster den op, hvilket også er tegn på, at du har en spiseforstyrrelse. Da det forhold du har til mad, hænger sammen med den måde du ser dig selv og din krop på.

Du skriver at din far er alkoholiker og at din mor arbejder meget. Jeg sidder og tænker, at det sagtens kan være menvirkende til, at du har det som du har. Og det lyder til, at du derfor er meget alene med de ting, du tumler med

Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmlse af, at du godt selv er klar over, at du måske er på vej ind i en spiseforstyrrelse. Men også at du gerne vil gøre noget ved det og det syntes jeg er rigtig godt.  Jeg ved ikke hvor længe du har haft det sådan, men tænker, at du skal have noget hjælp nu, da det at have en spiseforstyrrelse, kan være en rigtig svær sygdom. Og derfor er det vigtigt, at du hurtigst muligt får hjælp til, at tackle det og gør en af disse 3 ting:

1. Det er rigtig vigtigt, at du får fortalt nogen hvordan du har det, så du ikke skal gå rundt med det alene. Så derfor ville det være en rigtig god idé, at du fortalte det til en voksen, som du stoler på. Det kunne f.eks være en lærer på diin skole.

2. Det kunne være en rigtig god ide, hvis du kontaktede lms, de ved rigtig meget om spiseforstyrrelser og har både anonym chatrådgivning og telefonrådgivning. Du kan gå ind på denne side: www.lmsspiseforstyrrelser.dk/ og læse mere om hvilke rådgivnings muligheder de har.

3. Jeg syntes det er rigtig vigtigt, at du også får snakket med din læge om hvordan du har det. Da du er under 18 år og det handler om sygdom, kan din læge godt fortælle det til dine forældre. Men din læge ville dog ikke med det samme sige det til dine forældre, og lægen ville heller ikke informere dine forældre uden at have snakket med dig om det inden.

Lige meget hvilken af disse muligheder du vælger, håber jeg at du får den hjælp, som du har brug for. Så den spiseforstyrrelse du er på vej ind i, ikke udvikler sig yderligere. Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker det bedste for dig.

Mange hilsner
Majbritt