alene!

brevkassespørgsmål

alene!

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 8 år 2 måneder siden

hej det mig igen, undskyld jeg lige skriver så mange gange i trak men der er noget som jeg gerne ville sige og komme af med det. For jeg synes at man for sådan nogle gode svare her inde. Har osse brug for at komme af med det. Så nu kommer det. Det fordi den gang jeg blev færdigt med at gå i folke skolen der var der en fremmede som have fuldt efter mig i ca. 6 mdr det hele begyndte da jeg var ude så ringede min mobil med hemmeligt nummer så sagde jeg hallo hvem er det.? Så sagde han jeg er bare en som du ikke kender. Men jeg kender dig meget godt. Han begyndte at beskrive mig præcis hvordan jeg så ud og hvor jeg kom fra og hvor jeg boede henne og hvad jeg hed og da jeg gik fra skolen kaldte jeg mig selv for en helt andet navn fordi jeg ikke kunne lide mit eget rigtigt navn. Han vist begge min navne både min rigtigt navn og det som jeg kaldte mig selv til andre. Han vist alt om mig og hvor gammel jeg var og hvor jeg arbejdede henne osv osv. Jeg sagde hvem er du? og hvad vil du? jeg blev meget meget bange for den fremmede mand. Han sagde det siger jeg aldrig kun med mindre du ville mødes med mig. Så sagde jeg NEJ NEJ NEJ. en fremmede mand, jeg ikke kender mødes jeg ikke med. Og lagde på. Han ringede derefter og sagde jeg kan godt se dig. Så sagde jeg hvad? HVOR? og jeg blev mere og mere bange og begyndte at ryste meget var ved at græde. Han sagde jeg sidder ved bilen og du står ude ved bus stoppe stedet og venter på bussen jeg sagde ja det rigtigt. Men jeg kunne ikke se ham for der var mange biler. Jeg lagde på. og slukkede min mobil og tog hjem. Derefter var jeg hjemme og isolere mig. Så plusligt for jeg et opkald der hjemme og min mor tager tlf. hun siger hallo så sagde han jeg ville snakke med din datter og han lagde på. Så min mor kommer hen til mig og siger der har været en fyr som har ringet og spurgte efter dig og lagde på. hvem er det? kender du en fyr? Så begyndte jeg at græde og sagde jeg sværger jeg ikke kender den mand og så fortalte jeg min mor det hele hvad der skete. Hun synes det lyder meget mærkeligt og skrammende. Bagefter tænder jeg for min mobil han ringer til mig. Jeg siger hvad vil du og hvor kender du mit nr fra? og vores hjemme nummer fra??? han sagde det siger jeg ikke. Jeg kender dig meget godt siger han så igen. Så siger han hvorfor er du hjemme er du bange for mig! er det derfor du ikke kommer ud. Så slukkede jeg min mobil. Bagefter tog jeg af sted for skulle på mit arbejde selvom jeg var virkeligt bange for at komme ud. Han ringede ikke og alt var stille så kom jeg til arbejde så da jeg blev færdigt ventede jeg på bussen ved siden af mit arbejde så kom bussen og da jeg stod af bussen så gik jeg kl. var ca. 21 så for jeg en opkald igen han siger jeg kan godt se dig jeg kommer og der var ikke nogen ude. Så ser jeg en bil kom hen mod mig jeg begyndte at løbe og løbe mellem træer og så kom jeg hen til husene han råbte og sagde kom kom. Mit hjerte begyndte at ryste meget jeg var helt gul i ansigtet og var meget bange så ringer han og siger vil du ikke se mig jeg vil meget gerne være sammen med dig. Så sagde jeg til ham jeg vil IKKE se en MORDER og slukkede min mobil og kom hjem. Jeg begyndte at græde og græde da jeg kom hen til min værelse men sagde ikke noget til min mor. Hun troede at ham fyren som gjorde det mod mig han stoppede. Og vores hjemme nummer begyndte at ringe et par gang efter et par gange. Jeg vist det var ham men han sagde ikke noget hver gang han ringede og min mor tog den så lagde han på. Jeg blev hjemme og sagde op fra mit arbejde. Blev hjemme i ca. 1 helt mdr. Så var alt stille og vores hjemme nr. ringede ikke mere. Så begyndte jeg at komme ud igen hvad for jeg så en opkald af ham den fremmede mand. Han sagde endeligt er du kommet ud jeg kan godt se dig. Jeg blev skøre og begyndte at kigge højre venstre og tilbage hele tiden hele vejen rundt end til jeg blev svimmel og begyndte at ryste og løbe og der var en bil som var ved at køre mig over. Så skreg jeg og løb hjem. Siden det har jeg bare været hjemme i rigtigt langtid i ca. 1 helt år. Dette har knækket mig meget så begyndte bare at skade mig selv alt det tid jeg var hjemme. Jeg begyndte med at skade mig selv da jeg var 13 år men det blev værre for mig da jeg var 16 år. Jeg synes det jeg har oplevet var meget mærkeligt. og skrammende jeg sagde det ikke til nogen for troede ikke nogen ville tro på mig. Jeg var meget forsigtigt selvom jeg altid har været det var jeg mere forsigtigt 1. Stolede ikke på nogen efter det jeg har oplevet.. 2. Derefter oplever jeg som jeg har skrevet føre på mit første og anden brev voldtægt overgreb! 3. jeg har altid haft brug for tryghed. Som jeg hverken ikke fik der hjemme eller fik kærligheden der hjemme. kun at min far slog mig hele tiden end til jeg fik dårlig skulder. Min mor elsker jeg hende lige meget hvad hun gjorde mod mig fordi hun var ikke ligesom min far..... Min far har en sten i hjertet og en hårdt hjerte.... Min mor er hård men blød hjerte samme tid. Indtil jeg blev 19 år fik jeg nogle rigtige gode ''venner'' begyndte at mærke trygheden som jeg aldrig har oplevet føre i mit liv. Kun med dem og de begyndte at holde meget af mig og holde om mig havde så meget brug for det. i starten da var jeg flov hvis de krammede mig bagefter kunne jeg mærke at jeg kunne li det hvis de krammede mig fordi jeg havde brug for det. jeg følte de var min familie. For de har givet mig den kærlig trygheden som jeg altid har haft brug for. Følte mig en lille baby når de krammede mig nok fordi jeg følte trygheden var meget glad.. men græd osse inde i. de kendte mig som en sød pige med den gode hjerte men de kendte ikke den anden jeg som skader sig selv. Siden jeg kendte dem har jeg altid sagt til mig selv at der kommer en dag hvor jeg kommer til at forlade dem fordi jeg er syg. Jeg græd meget når jeg tænkte sådan. Men jeg vil så meget komme til at savne dem så meget. Jeg har kendt dem godt. . men ikke set dem meget. Fordi jeg havde det dårlig ende i. hver gang jeg var væk i en lang periode så var det fordi jeg havde brug for at være alene. Men senere når jeg dukkede op igen og så dem. Så var de glad for at se mig fik et stor KRAM af dem. Men de kunne ikke forstå hvorfor jeg var væk i en lang periode. Jeg sagde ikke at jeg var hjemme og skade mig selv. Men begyndte at mærke lidt efter lidt at de begge følte noget for mig senere elskede de mig plus den ene sagde til mig at han gerne ville gifte sig med mig og så var der osse min nabo som gerne ville forloves med mig og andre som var interesseret i mig. Jeg begyndte at slås med mig selv MEGET. Det første jeg gjorde slukkede min mobil og kom aldrig mere ud eller i msn. Det gjorde Ondt men var nød til det. Jeg har altid sagt til mig selv at jeg fortjener ikke at nogen skal elske mig fordi jeg ikke er rask. Jeg har altid undret mig over at jeg aldriiiiig har gjord noget ved en fyr at han skal elske mig hvordan har de så elsket mig.? men opdagede de elsker mig for den jeg er og fik ''altid'' af vide at jeg er en (specielt pige). Men i dag har jeg ikke snakket med nogen af dem i ca. 2 år nu. Sidst jeg så dem da jeg var 21 år. Men i dag er den person jeg holder af han er gift og hans kone er gravid jeg er virkeligt glad for hans vegne. Ønsker ham alt held og lykke for han er et godt menneske og den anden som jeg osse holder af han er osse et godt menneske. Holder af dem begge to. Selvom jeg ikke ser dem. Jeg ønsker og blive rask i dag har jeg intet kontakt til nogen i ca. 2 år. Jeg er alene og er træt af at være hjemme hele tiden og ikke har et liv jeg er så ked af at mit liv går sådan bare i spild Ohh jeg græder hverdag over mig selv om mit liv hvordan den er. . Det er mig pige fra Århus. Nu er det min nr 3 besked til jer. Hilsen alene!

Svar: 

Kære dig..

Jeg er glad for, at du har fået det hele ud og jeg er stolt af dig. Du har været udsat for nogle rigtig grimme oplevelser og jeg synes det er flot, at du alligevel har modet og styrken til at få det hele sagt og til at bede om hjælp. Godt gået.

Det er en meget voldsom og forfærdelig oplevelse, at blive voldtaget og har oplevet at blive forfulgt som du fortæller. Det sætter sig i maven og gør rigtig ondt. Den smerte vil vokse og vokse indtil den dag hvor du får professionel hjælp.

Derfror skal du holde meget fast i dine 3 sidste sætninger du skriver:

"Jeg ønsker og blive rask i dag har jeg intet kontakt til nogen i ca. 2 år. Jeg er alene og er træt af at være hjemme hele tiden og ikke har et liv jeg er så ked af at mit liv går sådan bare i spild".

I de ord står der en masse ting. Der står at nu kan det fandme være nok, nu vil du ikke behandles dårligt mere. Der står en masse energi, mod og vilje. Hold fast i det, fordi det er lige nøjagtig sådan det kan blive.

Jeg synes faktisk du skal skrive dem ned på et tykke papir og så altid have dem i lommen. Hvis du så en dag synes du mangler modet eller kræfterne, så tag sedlen frem og læs den. Og husk på hvad jeg har fortalt dig.

Du kan få et bedre liv og det kan blive sjovt at være dig igen. Du skal opsøge alt den hjælp du kan få og du skal holde fast, også selvom det kan være hårdt sommetider, eller du ikke synes det hjælper hurtigt nok. Bare hold fast og hele tiden husk de sætninger du har skrevet.

Nu har du prøvet at skrive i brevkassen og jeg fortalte dig i sidste svar, at du skulle printe det ud og give det til din næste psykolog. Det sakl du holde fast i, men jeg synes ikke du skal vente for lang tid. Derfor syness jeg også du skal tage fat i din kontaktperson i kommunen og vise ham/hende det. Det er nu du skal handle og du skal ikke finde dig i at have det dårligt mere.

Og der står voksne klar til at hjælpe dig.. Grib muligheden

De bedste tanker her fra

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program