Økonomi

brevkassespørgsmål

Økonomi

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Hej,

Jeg er en pige på 20 som nu er på mit andet sabbatår.
Jeg valgte at tage et sabbatår for at rejse og finde ud hvad jeg ville.
Jeg brugte de første 7-8 mdr på at spare op til at komme ud at rejse og havde en aftale med en veninde om at vi skulle rejse i februar 2013.
Vi begyndte at planlægge og lægge møder med kilroy, og det hele tegnede godt. 
Men det var svært for mig at lægge det til side jeg skulle, da mit arbejde ikke kunne give mig de timer jeg havde håbet og regnet med.
Jeg boede da i en lille lejlighed med min kæreste, som jeg havde været sammen med i over 3 år. Jeg snakkede med min far om det, og tog til sidst ind og snakkede med banken om det.
Jeg fik bevilget en kassekredit på 30.000, da de kunne se jeg var økonomisk stabil.
Kassekreditten var en sikkerhed for hvis jeg ikke kunne få sparet nok op.
Jeg endte med at komme afsted i 3 mdr, som var de bedste i mit liv. Men efter 1 måned, ringede min kæreste til mig i Cambodja og sagde at han havde fundet en anden.
Jeg sad i saksen med en masse udgiter, da lejligheden stod i mit navn. Men jeg besluttede mig for ikke at lade det ødelægge min tur og og istedet brugte jeg af kassekreditten og tænkte at jeg måtte arbejde for at få den ned når jeg kom hjem.
Jeg sørgede for at holde øje med min konto løbende, så jeg havde til en måneds udgifter når jeg kom hjem.
Da jeg så kom hjem blev der trukket en masse ting fra mit kort jeg ikke havde regnet med, da de var over en måned gamle.
Jeg havde ikke været klog nok til at regne ud at nogle ting var lang tid om at blive trukket.
Så endte jeg med en konto i -30.000, og jeg manglede flere møbler i lejligheden, b.la. en seng og en sofa.
Jeg måtte så låne penge af min mormor og tigge mit arbejde om fuldtid. 
De første to måneder sov jeg på en madras på gulvet til jeg fik råd til en seng. De næste mange måneder brugte jeg på at komme på fode igen, uden at det lykkedes mig at få kassekreditten ned. Af og til blev der også trukket en masse renter.
Nu er det næsten et år siden og jeg har kun fået min kassekredit ned med 2000, så den står i -28.000.
Jeg bliver jo nødt til at indrømme at jeg ikke har levet helt spartansk. Jeg har hverken levet af havregryn eller helt undværet nyt tøj.
Det har jeg det dårligt med. Jeg har dog på ingen måde levet i sus og dus heller. Der har hverken været til cafebesøg eller bio ture.

Jeg har nu besluttet at flytte hen hos min far i Jylland, finde mig et job og starte studie i Århus. 
Jeg håber at kunne finde mig et job hurtigst muligt omkring maj måned og få min kredit helt ned og samtidig spare op til indskud til en ny lejlighed.
Men det nager mig hver dag, jeg har så dårlig samvittighed og sover dårligt om natten.
Jeg er for flov til at fortælle min familie og mine venner om det.
Jeg jeg ved at det er min egen skyld, og jeg er bange for at folk vil blive skuffet over mig.
Er jeg urealistisk at tro at jeg kan komme på fode igen på den måde?

Svar: 

Kære du

Det lyder til at det sidste år for dig har været en blanding af gode oplevelser i udlandet og svære følelser i forhold til din eks-kæreste og økonomi. Jeg kan godt forstå at du har brug for at vende dine tanker med nogle andre og jeg vil forsøge det bedste jeg kan med at komme med mine tanker omkring det du skriver i dit brev.

Jeg kan godt forstå at det her med din økonomi fylder rigtig meget i dit liv. Selvom mange ofte siger at det jo bare er penge, så kan især manglende penge komme til at få en negativ betydning i ens hverdagsliv og det er bestemt ikke meningen. Lige pludselig kan man ikke tænke på andet og som du beskriver kan man blive helt flov over ikke at have styr på økonomien. Jeg synes det er flot at du har gjort så meget for at prøve at komme på fode igen, både ved at tænke over hvad du har brugt af penge og nu ved at flytte hjem til din far. Dine tanker omkring at være flov og at du føler at folk vil blive skuffet over dig er forståelige. Men det er faktisk lige præcis de følelser der kan gøre at man lige pludselig skammer sig så meget, at man slet ikke kan overskue at gøre noget ved problemet og så bliver minusset bare større og større for hver måned.

Det handler derfor om at skubbe skammen lidt til side og begynde at snakke med nogle omkring det. Jeg tror på at du kan komme på fode igen økonomisk, men det kommer til at kræve en del, og det tror jeg bliver svært at klare alene. Jeg synes derfor at det er en god ide at du begynder at snakke med dine nærmeste om det, men også at du får din bank/rådgiver med indover, så de kan guide dig og lave et budget. Husk på at der er mange der har prøvet at have minus, så det er bestemt ikke første gang at en bank prøver det. Hvis du synes det er lidt for grænseoverskridende at skulle mødes ansigt til ansigt i første omgang, kan du overveje at opsøge en anonym gældsrådgivning. På fx Ung Økonomi kan du snakke med en anonym bankrådgiver om din økonomiske situation og han/hun kan hjælpe dig til at få et overblik over din økonomi eller guide dig til hvad du skal gøre, hvem du kan skrive til og hvad du skal sige til din bank.

Til slut får jeg lyst til at nævne at jeg synes det er rigtig sejt at du har været ude at rejse og jeg er sikker på at det var en lærerig og spændende tur. Det er især sejt at du fortsatte din rejse, selvom du fik at vide at din kæreste havde fundet en anden. Jeg kunne forestille mig at du et øjeblik overvejede at tage hjem, men fandt ud af at det bedste ville være at fortsætte rejsen. Det kræver mod og styrke, og lige præcis de egenskaber skal du nu bruge til at få hjælp til at få plus på kontoen igen.

Jeg håber du finder modet til at åbne op, så du kan komme videre på en god måde.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program