Ikke at være god nok

brevkassespørgsmål

Ikke at være god nok

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 3 uger 2 dage siden

Jeg er en pige på 15 der går i 9.klasse jeg er meget usikker på mig selv og føler mig egentlig ikke god nok. i skolen er mit værste fag matematik har snydt i vores terminsprøve i matematik da jeg ikke stolede nok på mig selv til at lave det. Det er så blevet opdaget og kan nu ikke se min lærer i øjnene mere jeg endte med 00 da jeg tog prøven Om igen. min far døde for 5 år siden mens vi var ude at ride en tur sammen jeg stod altså som 10 årig med en far der besvimede fra sin hest på en Tom mark med hans unghest og min hest. Jeg er blevet stærk siden da men ligenu er det begyndt at gå ned ad bakke. Føler mig ikke god nok vi har projektuge i skolen i februar måned jeg er alene da ingen har tilbudt mig at komme med i deres gruppe lærene giver ærligtalt ikke en fuck about it. Når vi har idræt klæder jeg altid om på toilettet eller har undertrøje på så andre ikke skal se mig er ik glad for mig selv er ik glad for min krop stoler heller ikke på mig selv føler mig bare ikke god nok. Jeg kæmper med alle mine frustrationer hver dag har kun en forældre tilbage er SÅ bange for at miste hende også.

Svar: 

Kære dig.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet herind. Det lyder som om, at der er mange svære ting, som du går og tumler med lige nu. Både i forhold til skolen, hvordan du har det og i forhold til din fars død. Det må være rigtig hårdt, at have så mange frustrationer, som du kæmper alene med hver eneste dag.

Når der er noget i skolen, som man synes er svært, er det selvfølgelig aldrig en god strategi at snyde. Nogle gange dummer man sig, fordi man ikke lige tænker sig om i øjeblikket - det tror jeg, at alle kender og kommer til at gøre på et eller andet tidspunkt. Det er helt forståeligt, at du ikke stolede på dig selv og dine evner i matematik, når nu det er dit værste fag. Men derfor er løsningen ikke at snyde til sine prøver. Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at se din lærer i øjnene, efter at det blev opdaget, at du havde snydt. Har du overvejet at fortælle din matematiklærer, at du synes at faget er rigtig svært? Hvis du fortæller, at du føler dig usikker i faget, vil du forhåbentlig opleve, at du får nogle bedre forklaringer og måske endda kan få noget støtte i faget.

Det kan hjælpe rigtig meget, hvis man siger nogle af de ting man føler sig usikker på højt til nogen. Du er helt sikkert ikke den eneste i din klasse, der ikke er vild med matematik. Det kan være, at I kan lave en lille lektieklub, hvor I kan få noget hjælp til matematikopgaverne? Det kan måske også hjælpe, hvis man prøver at fokusere på nogle af de ting, som man synes, at man er god til eller føler sig mere selvsikker omkring. Det kan være, at der er et andet fag, hvor du klarer dig godt? Så kan det være rart at fokusere på de ting, som du synes du er god til og de fag, som du føler dig mere sikker i. Der er ingen der kan være lige gode til alle fag i skolen. Men måske det kan blive lidt rarere at gå i skole, hvis du prøver at have mere fokus på de fag, som du godt kan lide frem for matematik.

Det lyder ikke særlig rart, at du ikke har nogen at være i gruppe med, når i skal lave projektarbejde, og at dine lærere ikke gør noget ved det. Det lyder ikke som om, at det bliver håndteret særlig godt, hvis dine lærere er ligeglade. Er der mon en eller anden lærer på din skole, som du føler dig tryg ved og som kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre? Har alle fra din klasse fundet en gruppe, eller er der mon nogen, der ligesom dig mangler nogle at være i gruppe med? Det kan være, at du kan prøve at spørge nogle af de elever, som måske heller ikke har en gruppe, om I kan lave projektet sammen? Eller du kan prøve at spørge en gruppe, om du kan være med i deres gruppe?

Det lyder heller ikke særlig godt, at du ikke føler dig god nok, og at du ikke er glad for din krop. Igen vil jeg anbefale dig, at du kan overveje, at prøve at skifte fokus. Det kan være mega svært ikke at tænke på alle de ting man synes man er dårlig til, eller ikke kan lide ved sit udseende. Og når man først er startet i sådan en negativ spiral, kan det være vildt svært at komme ud af den igen. Men det kan hjælpe, at prøve at fokusere på nogle af de ting, som du godt kan lide at lave eller nogle af de ting, som du godt kan lide ved dig selv.

Det kan være, at der er et eller andet som du er særligt godt til? En fritidsaktivitet eller en hobby måske. Prøv at find ud af det og dyrk den. Det kan også være, at der er noget ved dig selv, som du er glad for? Det kan være, at du har noget pænt hår, nogle pæne hænder, smukke øjne eller at du er en god datter? Prøv at tænk på et eller andet ved dig selv, som du godt kan lide, og fremhæv det eller husk på det, når de negative tanker kommer, så kan du huske dig selv på de gode ting, der helt sikkert er ved dig.

I forhold til din fars død, lyder det som en rigtig voldsom oplevelse for dig, at du stod der helt alene som 10-årig og oplevede, at din far besvimede. Det gør mig rigtig ondt at høre, at din far er død. Det må være svært at miste sin far. Og måske særligt i din alder, hvor der sker så mange ting med skolen, du udvikler dig osv. Det er godt at høre, at du er blevet stærk siden det skete. Men der er virkelig ikke noget at sige til, at du synes, at det lige nu, er ved at gå ned ad bakke. Når man som dig, oplever at miste sin far så pludseligt og i så ung en alder, er der ikke noget at sige til, at du stadig kan få det svært.

Det er helt naturligt at ens sorg rammer som bølger. Nogle dage er bølgerne store og skyller én med ud i vandet, så man måske føler, at man er ved at drukne. Og andre dage er vandet helt stille, og så kan man stå i vandkanten og soppe og kigge på bølgerne ude i horisonten. Selvom du fortæller, at du er blevet stærk, er det også helt okay at være ked af det, og synes at det hele er uretfærdigt. Alle følelser er okay, og du må gerne give dig selv plads til at give slip og være ked af det. Jeg kommer til at tænke på, om du taler med nogen om, hvordan du har det med at din far er død? Selvom det er fem år siden, kan det stadig være rart at snakke med nogen om det. Det kan være, at du kan snakke med din mor om det eller en anden fra din familie, som du er tryg ved? Uanset hvad, er det i hvert fald godt, hvis du kan snakke med nogen om, hvordan du har det, så du ikke går alene med dine tanker og følelser.

Jeg kan godt forestille mig, at din fars død betyder, at du er blevet ekstra bange for også at miste din mor. Er det noget dig og din mor har snakket om? Det kan være en god ide at fortælle din mor, hvordan du har det og at det er noget, som du er bange for. Så kan I sammen tale om din bekymring, og hvad du måske kan gøre, når du får de tanker. Igen er det i hvert fald godt, hvis du deler dine tanker med nogen, og ikke går med dem for dig selv.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Du kan overveje at kontakte Børn, Unge og Sorg, hvor du kan chatte eller ringe og snakke med nogen, der ved noget om, hvordan det er at have mistet en forælder som barn. Du er også altid velkommen til at skrive i vores 1-1 chat hvor du kan chatte med en af vores rådgivere.

Mange kærlige hilsner fra

Gro.

Gros billede
Gro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program