Hej Karla, 

Hvor er det godt at du skriver ind. Det er helt forståeligt at det er en svær og forvirrende beslutning, hvorvidt du skal stoppe tingene med den her fyr eller ej. 

Rigtig mange oplever tvivl i parforhold. Det er faktisk generelt en helt naturlig del af nære relationer, både i venskaber, men specielt i romantiske relationer, hvor man selv “vælger” den person man gerne vil dele livet og tosomheden med. Det betyder altså at tvivl ikke nødvendigvis er ensbetydende med at man ikke skal være sammen. Tvivlen kan også være en vurdering af hvorvidt ens ønsker og behov for en kæreste er opfyldt. Ligemeget hvad, er det dog vigtigt at man lytter til den tvivl man oplever, og prøver at finde ud af hvorfor man mon oplever den. Og det kan være rigtig svært. 

Tvivl i parforhold er generelt rigtig svært at forholde sig til. For hvordan finder man så ud af om man skal stoppe forholdet eller ej, når man oplever tvivl? Det kan virkelig være en forvirrende og svær vurdering/beslutning, især når man ikke ved om man ville kunne undvære personen, som du også skriver. 

Det bedste du kan gøre, er at prøve at spørge dig selv, hvorfor du ikke kan undvære ham. Er det på grund af dine venner der er på efterskole, er det mon på grund af den nærvær og tryghed han formentligt giver dig, eller er det faktisk ham som person i dit liv, du ikke kan undvære. Og igen, det er en helt vildt svær vurdering, men det er relevante spørgsmål at stille sig selv, for at komme tættere på et svar på tvivlen og på om man bør stoppe forholdet eller ej. Hvis det er de to første grunde du finder frem til, er det nok bedst at stoppe forholdet. Både for din og hans skyld. Et parforhold skal ikke kun køre videre på grund af tryghed, eller på grund af at man mangler sine venner, og derfor vil føle sig mere alene uden sin kæreste. Selvom det er helt forståeligt at det virker skræmmende at skulle stoppe det, hvis det føles som om han er den eneste du har lige nu. Her må du prøve at huske på at dine venner kommer hjem fra efterskole igen, og at skrive til/med dem når du savner dem. I sidste ende, vil det altså såre jer begge at blive i et forhold, som den ene ikke helt har lyst til at være i. Og som du skriver har du ikke lyst til at såre ham, hvilket er meget forståeligt og viser stor empati og omsorg fra din side. Sandheden er bare at det er næsten umuligt at undgå. Desværre. Men det er bedre at stoppe forholdet når/hvis du finder ud af, at det faktisk ikke er ham som person, du ikke kan undvære, men nærmere følelsen af tryghed/tosomheden eller andet. Det gør helt sikkert mere ondt at være i et parforhold med tvivl og pauser. 

Hvis du derimod har en følelse af at det er ham som person du ikke kan undvære i dit liv, ser situationen måske anderledes ud. Hvis du har svært ved at se for dig, at i ikke skal være sammen og at han ikke skal være i dit liv, er det også en mulighed at kæmpe for parforholdet. Selvfølgelig er der stadig de problemer du beskriver, med at du ikke kan gengælde de ting han siger til dig. Så hvis du finder frem til at du gerne vil fortsætte forholdet, er det vigtigt at i har god kommunikation. Og med det mener jeg, at i er ærlige overfor hinanden og fortæller hinanden hvis der er noget der går jer på. På den måde løser man sine problemer bedst sammen i et parforhold. Det kan være at fortælle de ting de synes der er irriterende/cringe som han gør, hvis det går ud over dit forhold til ham. Måske ved han ikke at du synes det er irriterende. Helt overordnet kræver det en del energi, hvis man gerne vil kæmpe for et parforhold, men det kan altså lade sig gøre. 

Med det sagt, så læser jeg i din sidste sætning i den her besked til os, at du spørger, om du skal stoppe det med ham eller om i skal holde en til pause, og hvis det er de to eneste muligheder du ser, vil jeg anbefale dig at stoppe forholdet. Det er hårdt at leve i et forhold med pauser og tvivl. Og det er både for ham og for dig. Og det er også rigtig hårdt at stoppe et forhold, men igen, så er den sorg altså kortere end at leve i et forhold hvor man ofte går frem og tilbage med pauser og tvivl. 

Jeg er sikker på du nok skal tage den rigtige beslutning. Og hvis der skulle være andet, er du altid velkommen til at skrive ind igen!

Venlig hilsen
Anne fra Cyberhus