I tvivl
I tvivl
Hejsa. Jeg har det sidste stykke tid været meget i tvivl omkring mig og min fyrs forhold. Vi startede med at snakke sådan rigtigt for ca. et halvt år siden. Til at starte med kan jeg huske at jeg var meget i tvivl om jeg enlig havde lyst til at skulle være sammen med ham. Det skal nok også lige siges, at inden vi fandt sammen har været til mange fester sammen(også den måde vi fandt hinanden) hvor han i lang tid godt har villet mig. Jeg havde også altid syntes at han var meget sød men ikke på den måde. Dengang var det måske nok også fordi, at jeg stadig tænkte lidt på min eks kæreste. Men altså jeg synes han var en sød og venlig dreng, bare ikke mere end det.også fordi at jeg synes han var lidt lille som i hvordan han opførte sig og “cringe” Så gik der noget tid, og jeg begyndte at tænke lidt mere på ham, og endte med en aften at kysse med ham da vi havde været til fest. Efter det kyssede vi nogle flere gange til fester, og han begyndte og spørger ind til hvad vi enlig var. Jeg kunne ikke rigtig give ham et svar fordi jeg ikke rigtig vidste hvad jeg ville. Men endte med at sige til ham at vi godt kunne være sammen en dag. Og det var vi så. Det var hyggeligt og jeg kan huske at jeg var glad og syntes at han var sød, men at jeg stadig “cringede” lidt over nogle af de ting han sagde/gjorde. Vi begyndte at være mere sammen over de næste måneder, og var faktisk blevet meget glad for ham, og i sommerferien skulle vi være væk fra hinanden i en måned, og kan bare huske føhvor forfærdeligt det var. Jeg savnede ham så meget på hele turen, og glædede mig så meget til at jeg skulle hjem og se ham. Da jeg så kom hjem, var det selfølgelig virkelig godt at se ham. Og tingene var også fine indtil for omkring halvanden måned siden. Jeg var begyndt at synes jeg ikke savnede ham på samme måde når vi ikke var sammen, og når vi så var sammen havde jeg ikke samme træng til at sådan kramme/kysse med ham. Til at starte med ignorerede jeg det fordi at det skræmte mig lidt. (Det skal nok også lige siges at jeg lige nu faktisk ikke er den med flest venner og den største omgangskreds fordi at alle mine venner er taget på efterskole) Det skræmte mig nok fordi at han enlig var den eneste jeg havde. Undskyld for lang besked!!….. Men så for ca en 3 ugers tid siden er vi sammen hos mig, hvor vi går en lang tur og lige får snakket om nogle ting, fordi han og syntes at jag havde opført mig mærkeligt. Men så endte vi med at holde en lille pause fra at være sammen. Det var enlig fint, men så en dag da vi bare skulle gå en tur. Endte han med bare at komme hjem til mig. Og han sagde ting som at han aldrig ville på pause igen fordi han havde savnet mig så meget. Og ville jo gerne kunne gengælde alle de følelser men det kunne jeg vare ikke. Og nu efter vores pause (to uger) har jeg bare haft det underligt. Jeg holder jo mega meget af ham, og han er så sød mod mig. Synes bare at mine følelser for ham har ændret sig så meget. Og kan godt let blive irriteret på ham over når han gør nogle af de der “cringe” ting han gør. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. For jeg ved ikke om jeg kan undvære ham, men føler bare det er tarveligt og at det næsten er at udnytte ham fordi at jeg ikke har fortalt nogle af de her ting til ham. Ved ikke om jeg skal stoppe det mellem os, eller om vi skal prøve at holde en til pause. Har ikke lyst til at gøre ham ked af det. Hjælp Undskyld for lang besked.
Hej Karla,
Hvor er det godt at du skriver ind. Det er helt forståeligt at det er en svær og forvirrende beslutning, hvorvidt du skal stoppe tingene med den her fyr eller ej.
Rigtig mange oplever tvivl i parforhold. Det er faktisk generelt en helt naturlig del af nære relationer, både i venskaber, men specielt i romantiske relationer, hvor man selv “vælger” den person man gerne vil dele livet og tosomheden med. Det betyder altså at tvivl ikke nødvendigvis er ensbetydende med at man ikke skal være sammen. Tvivlen kan også være en vurdering af hvorvidt ens ønsker og behov for en kæreste er opfyldt. Ligemeget hvad, er det dog vigtigt at man lytter til den tvivl man oplever, og prøver at finde ud af hvorfor man mon oplever den. Og det kan være rigtig svært.
Tvivl i parforhold er generelt rigtig svært at forholde sig til. For hvordan finder man så ud af om man skal stoppe forholdet eller ej, når man oplever tvivl? Det kan virkelig være en forvirrende og svær vurdering/beslutning, især når man ikke ved om man ville kunne undvære personen, som du også skriver.
Det bedste du kan gøre, er at prøve at spørge dig selv, hvorfor du ikke kan undvære ham. Er det på grund af dine venner der er på efterskole, er det mon på grund af den nærvær og tryghed han formentligt giver dig, eller er det faktisk ham som person i dit liv, du ikke kan undvære. Og igen, det er en helt vildt svær vurdering, men det er relevante spørgsmål at stille sig selv, for at komme tættere på et svar på tvivlen og på om man bør stoppe forholdet eller ej. Hvis det er de to første grunde du finder frem til, er det nok bedst at stoppe forholdet. Både for din og hans skyld. Et parforhold skal ikke kun køre videre på grund af tryghed, eller på grund af at man mangler sine venner, og derfor vil føle sig mere alene uden sin kæreste. Selvom det er helt forståeligt at det virker skræmmende at skulle stoppe det, hvis det føles som om han er den eneste du har lige nu. Her må du prøve at huske på at dine venner kommer hjem fra efterskole igen, og at skrive til/med dem når du savner dem. I sidste ende, vil det altså såre jer begge at blive i et forhold, som den ene ikke helt har lyst til at være i. Og som du skriver har du ikke lyst til at såre ham, hvilket er meget forståeligt og viser stor empati og omsorg fra din side. Sandheden er bare at det er næsten umuligt at undgå. Desværre. Men det er bedre at stoppe forholdet når/hvis du finder ud af, at det faktisk ikke er ham som person, du ikke kan undvære, men nærmere følelsen af tryghed/tosomheden eller andet. Det gør helt sikkert mere ondt at være i et parforhold med tvivl og pauser.
Hvis du derimod har en følelse af at det er ham som person du ikke kan undvære i dit liv, ser situationen måske anderledes ud. Hvis du har svært ved at se for dig, at i ikke skal være sammen og at han ikke skal være i dit liv, er det også en mulighed at kæmpe for parforholdet. Selvfølgelig er der stadig de problemer du beskriver, med at du ikke kan gengælde de ting han siger til dig. Så hvis du finder frem til at du gerne vil fortsætte forholdet, er det vigtigt at i har god kommunikation. Og med det mener jeg, at i er ærlige overfor hinanden og fortæller hinanden hvis der er noget der går jer på. På den måde løser man sine problemer bedst sammen i et parforhold. Det kan være at fortælle de ting de synes der er irriterende/cringe som han gør, hvis det går ud over dit forhold til ham. Måske ved han ikke at du synes det er irriterende. Helt overordnet kræver det en del energi, hvis man gerne vil kæmpe for et parforhold, men det kan altså lade sig gøre.
Med det sagt, så læser jeg i din sidste sætning i den her besked til os, at du spørger, om du skal stoppe det med ham eller om i skal holde en til pause, og hvis det er de to eneste muligheder du ser, vil jeg anbefale dig at stoppe forholdet. Det er hårdt at leve i et forhold med pauser og tvivl. Og det er både for ham og for dig. Og det er også rigtig hårdt at stoppe et forhold, men igen, så er den sorg altså kortere end at leve i et forhold hvor man ofte går frem og tilbage med pauser og tvivl.
Jeg er sikker på du nok skal tage den rigtige beslutning. Og hvis der skulle være andet, er du altid velkommen til at skrive ind igen!
Venlig hilsen
Anne fra Cyberhus