Hård knude ved testikkel

brevkassespørgsmål

Hård knude ved testikkel

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Hej Brevkasse Jeg er en dreng på 17 år, der for snart mange måneder siden opdaget en hård knude ved min venstre testikkel. Den sidder ikke på selve testiklen, men sådan lidt ved siden af penisroden. Ingen af mine testikler er hævet eller ømme, og de har samme størrelse begge to. Men er dog bange for om det stadig kan være testikkel kræft jeg har??? Hilsen nervøs dreng

Svar: 

Kære "nervøse drenge". 
Tak for dit meget relevante spørgsmål til brevkassen. Du er god til at give mange brugbare informationer i dit spørgsmål, tak for det, det gør det lidt nemmere at forholde sig til! :)

Dog er det jo fortsat et lidt begrænset format, da jeg jo ikke kan stille uddybende spørgsmål eller undersøge dig. Jeg synes som hovedregel, at hvis man mærker en hård knude på sin krop som ikke plejer at være tilstede, så er det en god grund til at gå til lægen og få det undersøgt nærmere! Så det er mit klare råd til dig!

Dog vil jeg sige at det formentlig ikke er testikelkræft når det ikke sidder på/i en af testiklerne. Men en nyopståede, hård og uøm knude bør undersøges, selvom det meget muligt kan være en simpel cyste på sædlederen. 

Jeg håber det gav dig et svar du kunne bruge. 

mvh læge Julie B

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program