Hvorfor er jeg ikke god nok?
Hvorfor er jeg ikke god nok?
Jeg er en ung pige på 17. Der sker en masse omkring mig for tiden. Mine forældre er blevet skilt, jeg er blevet voldtaget og for få uger siden overfaldet. Mine venner ved jeg ikke engang om jeg kan kalde venner. De startede med for cirka et halvt år siden at stoppe med at invitere min kæreste og jeg med til deres fester fordi vi kun købte mellem 2-3 flakser alkohol som ellers koster 100 kr stk. Og de andre som køber de samme tøsse drinks hver evig eneste gang til en 10 stk. De sagde så at vi ikke måtte komme med derfor. De stoppede med at invitere os, og de svinede os til selvom vi ikke havde gjordt dem noget. Vi stoppede med at invitere dem til vores fester og stoppede med at snakke med dem. For min kærester og jeg fandt os ikke i at blive svinet til uden grund. Vi er efterhånden blevet gode igen, men bliver hele tiden tilsidesat. Jeg føler virkelig at den enste ven jeg har er min kæreste. Vi fandt også nogle andre gode venner. Alle mine venner, også de gammel er begyndt at kommentere på alle piger og deres kropsformer. Jeg får sltid at vide “du grim” , “ du har små bryster og ingen røv” “du har overskæg” de siger tingene for sjovt, men jeg synes ikke det er så sjovt mere, at sige til dem at jeg ikke bryder mig om det forstår de ikke. Jeg er stoppet med at gøre noget ud af mig selv så jeg ligner derfor ikke en million som mine andre veninder, som også påpeger hvorfor jeg ikke gør noget ud af mig selv. Jeg føler mig ikke god nok. Og at vælge mine venner fra har min mor forslået mig, fordi hun siger ar jeg er nød til at finde ud af om de virkelig er mine venner. Jeg ved godt hun har ret, men så har jeg bare slet ingen venner. Jeg føler mig simpelthen ikke god nok. Og jeg bliver faktisk rigtigt ked af det. Jeg har ikke snakket med min kæreste om hvordan jeg har. Og det vil jeg hellere ikke. Jeg er også igang med uddannelse og bliver hele tiden afvist når jeg søger lærerplads hos nogen. Jeg er bare ikke god nok. Nogle gange har jeg faktisk ikke lyst til at leve. Ikke fordi at jeg har selvmords tanker, for det har jeg ikke, og mår det kommer til stykket vil jeg hellere ikke dø jo. Men hvorfor er jeg bare ikke god nok? Er det fordi at jeg ikke ligner en million som alle de andre piger? Måske fordi at jeg hellere ikke flasher mine bryster og har så meget push op at de sidder i fjæset på mig. Jeg aner ikke hvad jeg gør forkert. Hjælp mig
Kære dig,
Det lyder som om du går igennem en svær tid lige nu. Hvor er det godt at du skriver herind og får sat ord på, hvordan du har det. Du skriver du er blevet voldtaget og for et par uger siden overfaldet. Det er ikke det, der fylder mest i dit brev, men jeg vil bare lige sige at jeg håber det er noget du får snakket med nogle om, for det er rigtig vigtigt når man har oplevet noget så voldsomt. Det må du ikke gå med alene! Når det er sagt, så kan jeg høre på dig, at du er rigtig ked af det, og det er der bestemt ikke noget at sige til med alt det du oplever. Jeg kan høre at især dine venskaber fylder meget, hvor du igen og igen oplever ikke at føle dig god nok. Det er en vildt ubehagelig følelse og er med til at skade ens selvværd og selvtillid. Så det er rigtig godt at du tager fat i det. Jeg forstår godt at du synes det er hårdt, hvis du skal droppe dine venner, fordi du så føler at så slet ingen venner har. Jeg ved ikke om du kender det med at man taler om at negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed? Det er nemlig ret sigende. Når man har den følelse som du har af aldrig at føle dig god nok, så er det en kæmpe udfordring at skulle sige fra og prøve at stå alene i periode. Men jeg er nødt til at give din mor ret i at du skal kigge lidt på dine venskaber, for jeg synes det lyder som om at du er bedre tjent uden dem. Det kan være rigtig svært at sige fra, men det er faktisk lige præcis det man vokser af. Man kommer til at stå så meget stærkere i sig selv når man begynder at sige fra overfor noget eller nogle, der påvirker en negativt og overskrider ens grænser. Det skal man ikke finde sig i. Og hvis det er noget, der får dine venner til at forsvinde, så lover jeg dig at det er for det bedste. Hellere en periode alene, hvor du trods alt har din kæreste og familie, end at du fortsætter med at omgås mennesker, som ikke behandler dig ordentlig. I dit liv er den vigtigste person DIG. Derfor skal du prøve at styrke dig selv, fokusere på, hvad DU får det godt af. Du skal ikke leve op til dine venners forestilling om, hvornår man gør noget ud af sig selv - du gør det du har lyst til og så må de gøre det de har lyst til. Du er helt perfekt præcis som den du er, og det håber jeg du vil begynde at fortælle dig selv hver dag, så du husker på at du ER god nok. Jo mere du fokuserer på dig selv og passer på dine egne grænser, jo mere vil du begynde at tro på dig selv og jo lettere vil det blive for dig at indgå i ligeværdige venskaber. Jeg ved godt at det er noget af at et stykke arbejde du skal igang med nu, men hvis du har modet på det, så lover jeg dig at det bliver det hele værd. Jeg vil desuden også opfordre dig til at snakke med din kæreste selvom du ikke er meget for det. Men hvis han er en god kæreste, så vil han støtte dig og det tror jeg du har brug for. Generelt så brug dine nærmeste, de mennesker du føler dig godt tilpas sammen med. Snak med dem om de ting, der gør dig ked af det og som er svært. Det kan være rigtig givende at sige tingene højt til et menneske man stoler på.
Jeg ønsker dig alt det bedste! Husk at du altid er velkommen til at skrive igen.
Kærlig hilsen
Charlotte