Hvordan finder jeg er pige/dame som vil have sex?

brevkassespørgsmål

Hvordan finder jeg er pige/dame som vil have sex?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Hej brevkassen, jeg er en dreng på 14 år og har meget lyst til sex, men ved bare ik hvordan man kan finde en pige som også gerne vil. Jeg har prøvet sex og dating sider men det koster penge så jeg har ikke fået noget ud af det.

Håber i kan hjælpe mig:-)

Svar: 

Hey Anonym 

Jeg kan godt forstå at du har helt vildt lyst til at prøve at have sex. Sådan er der virkelig mange på din alder der har det, og det er også helt naturligt.  

Sex er en meget intim ting, for langt de fleste, og derfor er det heller ikke så enkelt, bare at finde en at have sex med. For de fleste unge er det vigtigt at have sex med en partner som de kender godt og føler sig trygge ved. For de fleste er sex derfor også kun noget de har med en kæreste eller et andet menneske som de har et eller andet forhold til. 

Hvis jeg skal være ærlig, tænker jeg det kan blive ret svært, bare at finde en pige der har lyst til sex, for det er altså ikke sådan de fleste finder en sexpartner. 

Mit bedste råd er derfor at du skal have tålmodighed. Find en pige, som du er interesseret i at lære bedre at kende. En som du kan blive rigtig glad for, blive forelsket i, måske. En pige som også er rigtig interesseret i dig, og som med tiden derfor også kan udvikle følelser for dig, og måske også få lyst til sex med dig. 

Selvom det er helt normalt at have vildt meget lyst til sex, når man er 14 år, så er langt de fleste unge 15-16 år eller ældre når de har sex, første gang. Det fortæller jeg bare for at du skal vide at du slet ikke har travlt. 

Jeg ved godt at det er svært at være tålmodig, når man har helt vildt lyst til sex. Men det skal nok komme. Når du på et tidspunkt finder en pige som du bliver glad for, og som også udvikler følelser for dig, skal det med sex nok komme af sig selv, når I begge er klar til det. 

Mange hilsner Lasse

 

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program