Hvordan finder jeg en pige kæreste

brevkassespørgsmål

Hvordan finder jeg en pige kæreste

brevkassespørgsmål af
Silke
18 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Hej brevkasse Det her spørgsmål lyder måske lidt fjollet, men har brug for lidt dating advice. Jeg er en pige på 18 der gerne vil date andre piger. Ser du, jeg har før været i forhold med drenge, og selvom jeg er bi, er jeg mest til piger. Grunden til at jeg kun har datet drenge er fordi at alle de piger jeg har mødt er hetero. Så jeg ville høre om hvordan fanden jeg kan finde piger der også er interesseret i piger, da jeg ikke har nogle LGBTQ venner eller noget i den stil.

Svar: 

Kære Silke

Det er en helt naturlig og forståelig bekymring, og du er ikke alene om at føle dig på bar bund i den slags situationer. Jeg vil nu give dig nogle forslag til, hvordan du kan møde andre piger, der er interesseret i piger:

LGBTQ+ arrangementer: Overvej at deltage i LGBTQ+ arrangementer, er der evt noget i nærheden af hvor du bor? Du kan fx tjekke sociale medier og facebook-grupper for at finde events i nærheden af dig, eller du kan undersøge, om der er en LGBTQ+-organisation i dit område, som afholder sociale arrangementer.

Dating apps: Du kan også prøve at benytte dig af dating apps, som du kan bruge til at møde andre piger, der også er interesseret i piger. Du kan prøve fx tinder, dating.dk eller evt. hvis du kender en dating-app specielt til LGBTQ+-medlemmer.

Venner af venner: Prøv at forhør dig i din omgangskreds blandt venner og bekendte, om de kender nogen, der er interesseret i at date en anden pige. Man ved aldrig om fx ens venindes veninde søger en pige-kæreste.

Skole eller studiemiljø: Hvis du går på gymnasiet eller på universitet, kan du undersøge om der skulle være en klub eller gruppe for LGBTQ+, der er også en rig mulighed for at møde andre piger.

Vær dig selv og vær tålmodig: Husk at være tålmodig og ikke give op, selvom det kan tage tid og være lidt frustrerende at finde den rette person. Bare du er dig selv, og står ved hvem du er, det vil sikkert tiltrække de rigtige personer, som du søger.

Håber mine råd kan hjælpe dig med at møde den rette pige, og al held og lykke til dig!

Venlig hilsen Kylie

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program