Hvilken vej skal jeg vælge?
brevkassespørgsmål
Hvilken vej skal jeg vælge?
Kære brevkasse! Jeg har et dilemma, jeg har brug for flere øjne på. Mit dilemma omhandler en relation, jeg har med en mand, som jeg rigtig godt kan lide. Selvom er jeg 22 år, han 28 år. Så der er en lille aldersforskel på os. Jeg er pt. i gang med uddannelsen som sygeplejerske, kan lide at feste og gå i byen med mine veninder, som jeg mener der skal være plads til, selvom man er i et forhold. Min kæreste, som vi næsten er nu, er derimod færdigudlært tømmer, bor i eget hus og har en lille søn på 2 år, som han ser hver anden uge. Hvilket fungerer så fint. Problemet her er, at han rigtig gerne vil 'lege' mor - far og børn med mig, hvilket jeg kan mærke presser mig lidt. Hans dejlige søn er helt fantastisk og jeg elsker at bruge tid med ham, men det er vigtigt for mig, at L forstår, at jeg ikke er hans mor. Jeg ved slet ikke om jeg er klar på at indgå et forhold, hvor der allerede er børn inddraget - for tænk hvis vi ikke er sammen om et år? Så skal L igen opleve, at to personer han godt kan lide, går fra hinanden. Min kæreste er meget forstående omkring dette, og vi har snakket det meget igennem, men som han selv siger 'så er han helt sikker på mig', og vil faktisk også gerne have flere børn, her og nu, da L jo er 2 år, og gerne skal opvokse med nogle jævnalderende søskende. Men som sagt er jeg kun 22 og ikke engang færdiguddannet, så jeg føler ikke at jeg kan tage vare på en lille dreng, en graviditet samt en uddannelse, der også kræver en del. Da jeg kun er ved 4. semester i uddannelsen. Jeg har forslået D, at han og L bliver boende i huset sammen, og så kommer jeg og besøger dem i ny og næ, her havde jeg forslået 4 gange i ugen, så det også passede med mit studie. Jeg ville følge L i dagpleje, hente ham og lave mad som en almindelig familie, men ikke have en fast adresse der. Så jeg også ville kunne se min 'egen' familie, dyrke mine venskaber og tage i byen, ud og spise m.v. Men den del er D ikke helt med på, og han synes det er for forvirrende for L hvis jeg kommer og går, samt hans alder (27 år) gør nok også, at man gerne vil til at skifte familie og fastsætte sig sammen. Hvilket jeg rigtig godt kan forstå, da mange af hans venner er der. De har børn, fået hus, blevet forlovet / eller gift - ja, hele pakken næsten. Så kan godt forstå, hvis jeg føler at han misser ud. Jeg vil så gerne blive i det her forhold og se hvad det kan udvikle sig til, men jeg synes godt nok også det er svært. For jeg føler lidt, at jeg er nødsaget til at vælge mellem to verdener. Den ene, hvor jeg kan være ung og feste med veninderne, og den anden hvor jeg stifter familier, får hus og bliver gift. Begge ting er spændende, men hver ting til sin tid, føler jeg lidt. Vil hverken knuse D eller L, og vil så gerne have dem begge i mit liv. De kærligste hilsner, Louise.
Svar:
Kære Louise
Det er et svært dilemma, du står i. Puha, hvor kan jeg godt forstå, hvis du er både forvirret og fortvivlet. Jeg håber, at det hjalp dig at få sat ord på dine tanker og følelser i dit skriv, og at det måske kunne give dig et pusterum.
Du skriver, at du på den ene side har en næsten-kæreste på 28 år, som er færdiguddannet og i arbejde, har en lille søn og bor i eget hus. På den anden side er du selv 22 år, i gang med din uddannelse og har et behov for at være ung sammen med dine veninder med alt, hvad det indebærer. Man kan måske også sige, at din kæreste er ret etableret og har klare visioner om, hvad hans fremtid skal indeholde. Og du er måske stadig ved at etablere dig og finde ud af, hvad du gerne vil med dit liv. Du kan måske i højere grad spejle dig i dine studieveninder end parrene i D's omgangskreds. Du beskriver, at du føler dig nødsaget til at vælge mellem to verdener. Og jeg kan godt forstå, at du har det sådan. Det lyder for mig som om, at I er to vidt forskellige steder i hvert jeres liv.
Jeg kan ikke give dig et klart svar på, hvad du skal gøre. Men jeg kan dele mine tanker om din situation med dig, så du får lidt flere refleksioner med på vejen, når du skal beslutte dig for, hvad du gør.
Når jeg læser det, du skriver, kommer jeg til at tænke på, at familieliv og studieliv ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Det virker for mig som om, at du også selv har tænkt den tanke, fordi du har foreslået et kompromis, hvor du besøger D og L 4 gange om ugen, så du kan passe dit studie ved siden af. Du skriver så, at D ikke er med på den ordning, fordi det vil være for forvirrende for L, og måske også fordi det ikke helt er det, D gerne vil. Her bliver jeg nysgerrig på, om D mon har foreslået et andet kompromis? Når ikke dit forslag duer - hvad gør så? Har I mon talt om det? Hvordan kan I få jeres forhold til at fungere med de krav og behov, I hver især har?
Jeg tror, at I bliver nødt til at snakke sammen om, hvorvidt jeres fremtidsplaner passer sammen. Hvis D har brug for en kæreste, som er klar til at flytte ind med ham og L, så er det måske ikke dig, han skal være kærester med? Og hvis du har brug for at opleve studielivet og dyrke din ungdom, så er det måske ikke D, du skal være sammen med? Hvor meget på kompromis er I hver især villige til at gå med jeres planer og drømme for at få forholdet til at fungere? Ud fra det du skriver, kan du prøve at stille dig selv (og måske D?) de følgende spørgsmål:
- Er der en af jer, som ville have mulighed for at udsætte sine planer og drømme for den
andens skyld?
- Er I enige om, hvornår I skal have børn?
- Hvordan har du det med at være i et forhold med en mand, som allerede har børn?
- Hvornår ser du dig selv flytte i hus og "bygge rede"? Passer det med D's tidsperspektiv?
Spørgsmålene kan måske være med til at gøre det klart for jer, om I vil det samme. Man kan godt have det dejligt sammen og dele de samme værdier, uden at man har de samme fremtidsplaner. Men man kan også godt være forskellige steder i livet og acceptere, at man lige nu må give den anden plads til at følge sine drømme. Mit bedste råd til dig vil derfor være at vælge dig selv først, når du tænker på din fremtid. Vær ærlig overfor dig selv og overfor D. Hvis du er bort fra din kærestes drømme og ønsker - hvad ønsker DU dig så lige nu? Hvordan ser DU din egen fremtid spille sig ud? Og tag de overvejelser med ind i jeres snak, så I kan finde ud af, om det er muligt for jer at planlægge en fremtid sammen. Det kan også være, at det vil være rart for jer at snakke om konkrete tidshorisonter. Så kan I måske bedre vurdere, om jeres fælles fremtidsplaner er realistiske.
Jeg håber, at du har mod på at tage snakken med D, også selvom det kan være, at I finder ud af, at I ikke skal være sammen. Jeg kan godt forstå, hvis det vil være hårdt at tage snakken. Men det er bedre at få det gjort nu, inden I får for store forpligtelser overfor hinanden.
Jeg håber, at jeg fik givet dig et svar, som du kan bruge. Hvis du sidder tilbage med flere eller nye spørgsmål, er du velkommen til at skriver herind igen eller kontakte SMS-rådgivningen på 25 80 60 60.
De bedste hilsner
Marie
Relateret indhold
Våbenloven
Bare fordi at nogle mennesker Ikke kan holde loven. så skal det da ikke gå ud over dem som kan holde den. jeg synes det er helt fint at dem som bor i byen måske ikke har så meget at bruge en kniv til. Men derfor skal det ikke gå ud over dem på landet. Og en anden ting er hvorfor må man ikke...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
2
Elsker min bonus søn
Hej jeg 23 år
Min kæreste er 26 og har en søn på.8 år
Skolen har meddelt os at de mærker en meget mere glad dreng
Han have os fortalt skolen om.overgreb fra sin bio far
Kommunen har været i vores hjem og de ser en glad dreng som vil snakke med dem han skulle os...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
