Hej

Tak for dit spørgsmål om overbid og bøjler. Jeg har ingen mulighed for at vide, præcist hvilken slags bøjle du vil få tilbudt. Det er ikke sådan, at der hører bestemte bøjler til bestemte slags bid. Og selv om du lige præcis har 8 mm overbid, så kan dit overbid godt være af forskellig slags alligevel - og eventuelt kombineret med andre tandstillingsfejl, såsom for lidt plads eller for smalle kæber eller - mulighederne er rigtig mange. Det er meget forskelligt, hvilke bøjler den enkelte bøjle-specialist bedst kan lide at bruge. Og derfor er det helt umuligt at sige dig, hvilken bøjle du vil få anbefalet.

Du er nok nødt til at vente på din aftale med bøjletandlægen for at få det endelige svar. Bøjler er gratis når du er under 18 - og det er du jo. 

Du skriver, at du er 12 år, så du er tidligt i din vækst (noget tandlæger regner med) - det er muligt, at din tandlæge tænker, at det vil være en gode ide at starte med een slags bøjle og se, hvor langt du kan komme med den. Det kan for eksempel være det, som mange kalder en natbøjle (eller ganebøjle), fordi man skal sove med den hver nat (og den sidder i overkæben - i ganen). I tandlægeverdenen hedder den en aktivator - men der findes flere forskellige slags, alt efter hvad den skal gøre ved din overkæbe. Det er en bøjle du kan tage af og på selv. Hvor jeg er tandlæge siger vi, at den skal bruges mindst 14-16 timer hver dag - og som du kan se, er det noget mere end bare om natten. Fordelen ved en aktivator eller ganeplade er, at du selv kan bestemme hvornår du vil have den på. Og altså for eksempel vælge at holde fri for den, hvis du skal noget, hvor det er rart ikke at have bøjle på. Du kan også vælge at bruge den flere timer end du skal hver dag og på den måde hurtigere få dit overbid væk. Aktivatoren gør overbiddet mindre ved at føre underkæben frem og den kan laves sådan, at den også gør din overkæbe bredere. Det er meget forskelligt, hvad børnene synes om den. De fleste synes den smager trælst, er stor at have i munden og gør fortænderne ømme i starten. Ulempen ved den er, at hvis du ikke bruger den nok, så virker den ikke. Hvis dine tænder står pænt i forvejen og hvis dine tandbuer passer til hinanden, kan en aktivator nogen gange rette overbiddet væk. Du skal typisk regne med at skulle bruge den i 2 år efter du er færdig med selve behandlingen - men kun om natten til sidst.

Men en antovator kan ikke rette tænderne op, hvis de er skæve. Og derfor er aktivatoren mange gange kun en forbehandling til en togskinnebehandling. Togskinnerne vil normalt skulle på både foroven og forneden. Togskinnerne retter tænderne op og laver tandbuerne i den rigtige form, så de kan komme til at passe sammen. Som regel får du en periode til sidst, hvor du skal bruge elastikker eller en såkaldt Herbst, som er nogle stænger, der holder din underkæbe fremme. Togskinnerne er også meget forskellige for forskellige børn. Nogen synes de er helt uden problemer. Andre får ømme tænder, metallet river hul i kinderne og læberne, de små låse går løse og skal limes fast. Man skal undgå hårde og seje madvarer, fordi de kan ødelægge bøjlen. Og går den hele tiden i stykker, så går behandlingen langsommere. Ligeså hvis du ikke passer dine kontroltider eller ikke bruger dine elastikker, så går behandlingen også langsommere. Togskinnerne samler mad og bakterier, så du er nødt til at bruge meget lang tid på at børste tænderne og børste hver gang du har spist, ellers risikerer du at få huller i tænderne eller pletter på tænderne - og det ser ikke lækkert ud med mad på tænderne. jTypisk sæter man en ståltrpd fast på fortænderne både foroven og forneden, der skal sidde mindst i 2 år - helst så længe som muligt. Og oftest får du også en passiv holdebøjle, der skal bruges i 2 år efter behandlingen.

Som du kan se er det en langvarig affære at få rettet sit overbid.

Jeg vil foreslå dig at finde nogen, der har haft bøjler på og snakke med dem om, hvordan det har været for dem. Snak med dine forældre om det også - måske har een af dem fået rettet tænder, da de var på din alder. Og husk så at tænke rigtig grundigt over, hvad du har hørt og prøv at finde ud af, hvad du helst vil. På den måde kan du bedre stille spørgsmål, når du snakker med bøjletandlægen. Og det er helt i orden at spørge, om der er andre muligheder end een slags bøjle.

Husk også, at der er ingen der SKAL have bøjle på! Andre steder i verden, hvor der ikke findes tandlæger, får man ikke rettet tænder, hvis man har overbid! Og der lever folk altså med deres overbid hele livet - som regel uden at tage skade af det. Spørg din bøjletandlæge hvad der sker, hvis du sige nej tak. Og husk, at du har ret til at tænke over det, før du siger ja eller nej tak.

Held og lykke med at finde ud af det.

Niels Hansen, tandlæge