Hvad skal jeg gøre? (Opfølger til tidligere spørgsmål)
Hvad skal jeg gøre? (Opfølger til tidligere spørgsmål)
Hej Jeg skriver som opfølgning på et spørgsmål af samme titel (læs for mere kontekst) Men sagen er at denne dreng jeg har været forelsket i mange år kun har været en bekendt, vi har kun gået i klasse sammen aldrig været tætte heller ikke talt specielt meget Ved dog fra en anden, at han syntes jeg var flot (han havde også lidt et småcrush på mig i 8 klasse, men sagde aldrig noget selv) så tænkte til sidst “here goes nothing” og fortalte så jeg ku li ham til denne her gymansie-fest han afviste mig, men efterfølgende begyndte han at sende mixet signaler. Føler aldrig jeg rigtig fik en konklusion og har aldrig ku komme videre eller over det. Han er flyttet til en anden by, han er så vidt jeg kan se ikke i forhold med nogen. Men vi har som sagt ikke talt i flere år, og vil gerne i kontakt med ham igen, ikke nødvendigvis med en afslutning som kærester eller venner, men bare få en form for afslutning. Men at kontakte en bekendt ud af det blå man hverken har haft en relation til eller bare snakket med on/off er sku lidt svært. Ved godt jeg fik råd fra mit sidste spørgsmål, men skriver igen for at forhåbentlig sætte mere kontekst på min situation, den er rimelig tricky så håber det er ok jeg skriver igen for evt at få flere gode råd på hvad jeg skal gøre. På forhånd tak VH Kathrine
Hej igen Kathrine,
Når jeg læser dit brev nr to og sammenholder med du sendte i sidste uge (som jeg også svarede på) er der ikke ret meget forskel. Det fortæller mig, at du stadig sidder rigtig meget fast, som du også selv beskriver.
Du skriver i begge dine breve, at du ikke kan komme videre, og at du mangler en afslutning. Den følelse kan fylde alt, og kan gøre, at det kan føles umuligt at komme nogen vegne. Men det kan du. For det er dig selv, der vælger at blive hængende i fortiden. Jeg ved det lyder kynisk og uforstående. Men ikke desto mindre er det sandheden.
Det kan være ekstremt svært at lægge noget bag sig, som man føler ikke er blevet afsluttet ordentligt. Men det kan godt lade sig gøre. Det tager tid og det kræver viljestyrke, men det er på ingen måde umuligt.
Dit brev her viser tydeligt, at du vælger at blive hængende i fortiden. Et af de største problemer, der opstår, når vi hænger fast i fortiden er, at vi glemmer at leve i nutiden, og slet ikke kan fokusere på fremtiden. Når vi konstant beskæftiger os med fortiden frarøver vi os selv muligheden for at komme videre, for at lægge det bag os, og for at acceptere, at det nu en gang er sådan tingene er.
Og netop accepten er det vigtige her. For som jeg også skrev sidst, så kan du godt vælge at kontakte ham, hvis du vil. Men i virkeligheden tror jeg det vil være langt bedre og sundere for dig, hvis du begynder at arbejde på at acceptere, at du nok ikke får mere afslutning end den du fik dengang. Og at det er okay.
Mange hilsner,
Siv