Hvad skal jeg gøre ;(

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre ;(

brevkassespørgsmål af
Signe
20 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Hejsa, min kæreste og jeg har det super godt sammen! Vi har været sammen i ca. et halv år, og vi har det bare skide godt. Som alle forhold har, er der selfølgelig nogle problemer. Min kæreste har trust issues, da han igennem tiden har oplevet at folk har svigtet ham, derfor har han nogle gange mistillid, selv til mig.

 

I starten da vi begyndte at skrive sammen, begyndte vi at ses. Jeg har altid været en meget genert person, såsom at kysse og være tæt på drenge... Vi mødes så, og efter et par gange kysser jeg ham første gang. De næste par gange kysser vi lidt mere end en gang osv. Jeg var/og er stadig forelsket i ham. Det der så sker er at jeg kommer til denne her hygge fest.. vi vælger at spille flaskehalsen drejer på, så den flasken drejer på skal man kysse med. Den lander så på mig, og jeg bliver nærmest tvunget til at give et tantekys til en der hedder marcus. Det var ikke den fedeste oplevelse, så jeg prøver at ligge det bag mig og glemme det, og jeg glemmer det så også da det kys ikke betød noget (der var ingen følelser eller noget), hvilket vil sige at jeg ikke siger noget til min kæreste (på det tidspunkt var vi flirts). Så pludselig til en fest her for et par måneder siden nævner de at jeg engang kyssede med ham her marcus... og der kommer jeg så i tanke om det igen. Så besluttede jeg mig for at sige det til min kæreste, for der var vi blevet kærester. Jeg fortæller det over facetime til ham, men jeg fortæller delvis sandheden: at det skete FØR vi overhovedet mødtes. Men det skete jo efter. Han har mødt andre piger, som han var interesseret i, som bare havde kysset med en anden dreng, derfor turde jeg ikke sige sandheden helt 100 procent (også fordi at jeg er bange for at han dropper mig), men jeg fortalte delvist sandheden. Skal jeg sige den helt rigtige sandhed? Jeg har jo allerede fortalt historien engang hvor jeg også løj. Jeg ved at han ikke kan klarer løgne for meget. Udover det snakkede vi på et tidspunkt om at hvis man kysser med en når man har noget med en anden så bliver forholdet aldrig det samme.

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! for det går mig så meget på, at jeg får helt ondt i maven, fordi jeg elsker ham så utrolig højt og han elsker også mig utrolig højt. Normalt er jeg heller aldrig en person der lyver, men lige med dette.... der er det svært at lade vær, fordi jeg ikke vil miste ham ;(

 

Det er først nu jeg har opdaget hvad jeg egentligt har gjort. Dengang eller for et halvt år siden var jeg en helt anden person. Jeg er blevet meget mere moden, og det frustrere mig så grænseløst at jeg gjorde det dengang, og jeg ville virkelig ønske at det aldrig var sket for mig. Jeg vil gerne være i et forhold hvor man er ærlig, og det er også derfor jeg gerne vil sige det, men jeg er bare bange for hvordan han vil reagere. Håber i kan hjælpe! ;(

 

Hilsen den ulykkelige og fustrerede pige <3 

Svar: 

Kæreste dig, 

Hvor er det bare en svær situation, du er endt i, det kan jeg godt se. Jeg kan godt forstå, at du har helt ondt i maven og virkelig ikke ved, hvad du skal, bør og har lyst til at gøre. Når jeg læser dit brev får jeg en hel masse tanker, og jeg vil rigtig gerne dele nogle af dem med dig. Jeg kan ikke fortælle dig præcis, hvad du skal gøre, men jeg kan fortælle dig lidt om, hvad jeg tænker om det, du skriver og måske det kan hjælpe dig til at reflektere lidt.

Det er svært med kærlighed og forhold, for der er så mange følelser i spil, og man kan næsten ikke undgå at såre hinanden til tider. Nogle problemer kan være enormt svære at løse, fordi begge har en baggage med fra andre relationer og måske tidligere forhold. Det kan være svært at forstå og tage hensyn til hinanden på det punkt, og jeg vil gerne anerkende dig for, at du snakker med din kæreste om hans trust issues, det er godt. God kommunikation er meget vigtig, ligesom ærlighed selvfølgelig er det. Dog tror jeg at lige ærlighed er en meget subjektiv ting og forståelsen af dette varierer meget fra forhold til forhold. Nogle vil helst have, at man fortæller hinanden ALT, også selvom informationen måske er både sårende og uhensigtsmæssig fordi den intet godt gør, mens andre måske er mere ok med, at man ikke nødvendigvis behøver at vide alt, den anden gør, tænker og føler hele tiden. Dette tror jeg, er noget man finder ud af sammen og med tiden i forholdet. Det kan sagtens ligge som grund for en masse konflikter, at man måske ikke er enige om, hvor ærlige man skal være og hvad man SKAL fortælle til hinanden. Måske særligt, hvis man har lidt problemer med tillid kan det være svært, fordi man måske kommer til at forvente at den anden bryder tilliden - hvilket lægger et kæmpe pres på både dig, ham og forholdet i sig selv. Man kan også ende i en situation, hvor man får dårlig samvittighed over noget, fordi man tror den anden vil blive såret, selvom man egentlig ikke selv synes, der var noget galt i situationen. Det er altså vigtigt, at du mærker efter i dig selv og mærker dine egne grænser.

Jeg kan godt forstå, at du tænker meget over det her. Og jeg kan ikke give dig et klart svar, for jeg tror ikke, der er noget, der er rigtigt eller forkert. Jeg tror heller ikke, der er noget der er godt og noget, der er ondt. Her mener jeg altså, at jeg ville ikke synes, at det ville være hverken forkert eller ondt, hvis du IKKE fortalte ham, hvad der var sket til den fest. Når man i et forhold skal finde ud af, hvad der skal fortælles og hvad der ikke skal, så tror jeg, det er vigtigt, at man tænker over hensigten, brugbarheden og den følelsesmæssige konsekvens af at fortælle noget. Selvfølgelig mener jeg ikke, at man skal lyve om alt, hvad der kan gøre ondt på den anden, for løgne er næsten umulige at opretholde, og det tror jeg heller ikke er sundt for nogen. Men mindre informationer såsom, at man syntes en fyr i fitness var virkelig flot og måske lige kom til at sende ham et varmt blik, tror jeg ikke nødvendigvis gavner ens kæreste at få at vide, for hændelsen betød ikke noget for én selv. Der tror jeg nærmere, det blot vil gøre kæresten ked af det uden større grund. Men igen, det kommer meget an på, hvilken natur ens forhold har og hvordan man er som person, dette er blot min egen holdning. 

Noget andet, der kan være meget forskelligt mellem personer og i forhold, er hvor samvittighedsfuld man er. Nogle mennesker får meget nemt dårlig samvittighed, mens andre ikke gør, men langt de fleste mennesker har selv en ret klar fornemmelse af, hvad der er okay og ikke okay i et forhold. Her synes jeg godt, du må stole på din egen fornemmelse. Her tænker jeg, at du må gøre dig nogle tanker om, hvad det er, der giver dig dårlig samvittighed her. Er det selve kysset? I så fald, hvorfor? Føler du selv at det er utroskab? Følte du det dengang? Jeg vil her mene, at det vigtigste er din egen fornemmelse og opfattelse af det, der skete. Hvis du selv mener, det var uskyldigt fordi det var en leg for sjov og fordi det var i starten af jeres forhold, så tænker jeg måske heller ikke, det er så brugbar information for din kæreste at få. Hvis kysset var så uskyldigt, at du faktisk selv helt havde glemt det, så tænker jeg ikke nødvendigvis, du behøver grave mere i det med din kæreste. Der er meget stor forskel på, hvor fysisk tætte man er med sine venner, og det skal man ikke nødvendigvis ændre på bare fordi man får en kæreste. Selvfølgelig kan det være vigtigt, at du snakker med din kæreste om, hvordan I hver især ser utroskab, bare så du ikke ender i en lignende situation igen. 

Det kan også være, at den dårlige samvittighed mest af alt er knyttet til løgnen. Eller, den lille hvide løgn - for det var jo ikke en stor og altafgørende løgn, du kom med. Jeg kan godt forstå, at du har dårlig samvittighed og tænker meget over, om du skal sige noget. Men her tænker jeg altså igen, at du må gøre dig nogle tanker om, om det gavner jer at snakke mere om det her. Om det gavner ham, dig og jer, at du fortæller ham, at det faktisk skete dengang I flirtede. Hvis du synes, det kan skabe en bedre tillid mellem jer, så tænker jeg, du skal sige det til ham. Samtidig kan det også være, du har lyst til at sige det til ham, fordi du selv føler, det er det rigtige at gøre. Det kan også formuleres på en måde, så det ikke lyder som om, du indrømmer en stor løgn, men mere med fokus på at skabe en snak om, hvad I hver især tænker er utroskab og hvor meget I skal fortælle hinanden. Det er helt op til dig, og jeg forstår også godt, hvis du har brug for at lette dit hjerte og fortælle ham det. Mit mål med dette svar er egentlig mest, at du lige tænker lidt inden, du gør noget. Nogle gange kan man gøre små ting til noget meget større, fordi man har dårlig samvittighed. Det er ikke så godt at lyve for sin partner, men samtidig kan jeg også godt forstå, at du endte med at gøre det her. Og som du kan læse i mit svar, kan jeg også sagtens forstå, hvis du ikke siger noget til ham, for netop ikke at gøre noget stort ud af noget småt og ligegyldigt. Du må prøve at fokusere på læringen i det her, nu ved du måske, hvor vigtig ærligheden er for DIG, og hvordan du i fremtiden vil håndtere den her slags situationer - som der nok kommer flere af, for sådan er det oftest i forhold. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar - og held og lykke.

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program