Usikker
Usikker
jeg er helt vildt usikker på om en chat som den man feks. kan bruge her på cyberhus, er helt anonym? altså jeg mener bare ... hvis man fortæller nogle virkelig alvorlige ting, som rådgiveren, føler han/hun er nødt til at reagerer på, og gøre noget ved.. kan de så sporer en, hvis man kun har oplyst fornavn? er der en mulighed for det, selvom de siger, at de ikke kan? kan de finde ud af hvilke computer, og hvor man skriver fra? håber du kan svare! og godt nytår!
Hej Anonym
Cyberhus´chatrådgivning er 100 procent anonym. Vi har ingen mulighed for at finde ud af hvem du er eller hvor i landet du sidder. Det kan vi ikke fordi vores system er lavet på en hel særlig måde der ganske enkelt sørger for at vi ikke har adgang til de oplysninger.
Lige meget hvad du fortæller kan rådgiveren ikke sige det videre til nogen med mindre du selv ønsker det og med mindre du selv giver dine personlige data videre til rådgiveren.
Mange hilsner
Niels-Christian