Hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

Hej jeg er en pige og går i 6 klasse og har lige fået en kæreste, jeg tror godt jeg kan lide ham men jeg har ikke lyst til at tage hjem til ham,jeg ved ikke hvorfor. har ikke fortalt det til mine forældre endnu og ved ikke hvordan jeg skal sige det til dem. Jeg ved ikke om jeg skal sige det til mine forældre og ved ikke om jeg skal slå op med ham. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen mig

Svar: 

Hej med dig

Du skriver, at du på den ene side godt kan lide din kæreste, men ikke har lyst til at tage hjem til ham. Jeg kan godt forstå, at det virker forvirrende, men jeg synes ikke det lyder mærkeligt. Man kan sagtens være vild med nogen, men have nogle ting man ikke har lyst til med den person, eller måske ikke er klar til endnu. Hvis du for eksempel ikke føler dig tryg ved ham endnu, så er det helt okay at vente med at tage hjem til ham. I kan for eksempel skrive eller ringe sammen eller ses et sted, hvor der også er andre mennesker.

Du lyder dog heller ikke helt overbevist om at du kan lide ham, og du skriver du ikke ved om du skal slå op med ham. Det kan være svært at føle sig 100% sikker på, hvad man føler. Men det er rigtig godt at du mærker efter og lytter til dine følelser, som du for eksempel gør når du mærker at du ikke har lyst til at tage hjem til ham. Hvis dine følelser mest siger "jeg burde kunne lide ham", men at du egentlig ikke kan mærke at du kan lide ham, så giver det måske god mening at slå op. Hvis det føles som om du kan lide ham, men at du har brug for mere tid, så er det også okay at vente og se hvordan det går. Og husk at uanset hvad du vælger at gøre er det okay, så længe du ikke gør noget, du ikke har lyst til.

Jeg ved ikke hvordan dit forhold med dine forældre er, men jeg tænker umiddelbart, at det virker som en god idé, at fortælle dem om din kæreste. Selvom det måske virker lidt akavet, så er det jo helt normalt. De havde sikkert også prøvet at en kæreste, da de var på omkring din alder. Hvis de ved at du har en kæreste, vil de have nemmere ved at være der for dig og for eksempel trøste dig, hvis eller når du synes det er svært.

Jeg håber det kunne give svar. Ellers er du selvfølgelig også velkommen i chatten.

Hilsen Agnete

Agnetes billede
Agnete har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program