Kære Frederikke.

Mange tak for dit brev. Først og fremmest vil jeg gerne fortælle dig, at det er virkelig stærkt og modigt, at du har valgt at skrive herind i brevkassen. Det er også virkelig flot, at du har erkendt og indset at du har et problem. Det er første skridt på vejen til at stoppe med at selvskade, så det er rigtig godt. Det er som regel virkelig svært, at gøre noget ved de vanskeligheder man har, og gøre noget for at prøve at ændre det, så man forhåbentlig kan få det bedre. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind.Det er helt forståeligt at du lige nu føler dig fortabt og ikke kan overskue noget, men jeg er sikker på, at det nok skal løse sig.

Ligesom du også selv beskriver, er selvskade ofte noget man gør, for at skabe en fysisk smerte, som kan være nemmere at forholde sig til, end den smerte man ellers mærker indeni, som for mange kan være meget overvældende og uhåndgribelig, fordi man måske ikke ved, hvorfor man har smerterne indeni og hvad de psykiske smerter egentlig handler om.

Hvis det er fordi, at man har haft en dårlig dag eller er inde i en dårlig periode, kan man måske godt klare det selv. Men når man, ligesom dig, kæmper med med tankerne i en længere periode, så er det ikke sikkert, at det er noget, som man kan løse helt på egen hånd længere, og så er det bedst og helt okay at søge hjælp hos andre.

Det lyder rigtig hårdt, at du er kommet ind i en ond cirkel hvor du har det skidt, begynder at selvskade, får en god følelse og så bliver fyldt op af skam og bliver flov over, at du har selvskadet. Jeg kan godt forstå, at det må være virkelig svært at bryde den onde cirkel og komme ud af den igen. Jeg forestiller mig, at mange der selvskader oplever nogle af de samme ting, som du fortæller, og jeg tror, at det er meget naturligt, at det er svært selv at bryde den onde cirkel, når først man er hvirvlet ind i den. Jeg tænker også, at den flovhed og skam du beskriver, at du oplever, er noget mange der selvskader kender til. Og at det netop er flovheden og skammen over at selvskade, der kan gøre det svært, at fortælle om det til andre.

Selvskade er ikke noget at være flov eller skamme sig over, for du har gjort det bedste du kunne for at håndtere dine egne tanker og for at håndtere din situation. Men selvskade er også en alvorlig sag, så derfor et det vigtigt, at du får hjælp til, hvad du kan gøre for at få det bedre. Også selvom at du synes, at det virker rigtig svært, at skulle række ud og fortælle det til nogen.

Derfor vil mit råd til dig være, at du skal tale med nogen om, hvordan du har det, for det er alt for hårdt at gå med den slags problemer selv. Jeg er sikker på, at folk ikke vil dømme dig, men derimod prøve at gøre det bedste de kan for at hjælpe dig. Som sagt er det ikke noget, du skal være flov over. Men det er helt naturligt, at det er sådan du har det.

Det er helt op til dig, hvem du har lyst til at tale med. Så længe du taler med nogen, som du føler dig tryg ved. Det kan være en i din omgangskreds som for eksempel din mor eller far, en anden fra din familie, en lærer på din skole eller måske endnu en veninde. Det kan også være, at du i første omgang vil have nemmere ved at åbne dig op overfor en du ikke kender, ligesom du har gjort her i brevkassen. Foretrækker du det, kan jeg anbefale, at du kontakter Livslinien eller Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her tilbyder de gratis anonym rådgivning pr. chat og telefon, og begge rådgivninger har stor erfaring i at tale med mennesker, der selvskader og har det svært og støtte dem til at få den hjælp, de har brug for. 

Du kan også tage til din egen læge og fortælle, hvordan du har det. Du kan for eksempel sige, at du kæmper med selvskade, og hvilke følelser og tanker du har, både før og efter du selvskader. Så kan lægen snakke med dig om, hvordan du har det og hjælpe dig med at finde ud af, hvad du så kan gøre. Lægen kan måske også henvise dig videre til for eksempel en psykolog, hvis I finder ud af, at det er en god idé. Professionel hjælp eksempelvis ved en psykolog, kan også være en god mulighed, for at få noget hjælp. Det kan for eksempel være rart at snakke med en professionel, hvis man kan mærke, at det enten ikke føles naturligt eller rart at snakke med nogen, som man kender, men også hvis man føler, at man måske har brug for lidt mere end det. En af fordelene ved professionelle er, at man ikke kender dem privat, og at de ikke ved noget om en på forhånd. På den måde får man derfor mulighed for, at fortælle ens historie uden at man skal være bekymret for den andens reaktion, da det er deres arbejde, de er vant til det, og de er klædt på til at håndtere det.

Du er selvfølgelig også altid hjertelig velkommen i 1-1 chatten her i Cyberhus, hvor du kan snakke med en af vores rådgivere. Du kan også læse den her rigtig fine artikel fra Mindhelper, som måske beskriver nogle af de tanker og følelser som du også har, og der står hvad du kan gøre, og den har også nogle videoer, hvor nogen der tidligere har cuttet, fortæller lidt om deres oplevelser. 

Det er som sagt underordnet, hvem du taler med, så længe du får sat ord på dine følelser og tanker. Så får folk omkring dig mulighed for, at give dig den hjælp og støtte du har brug for - det fortjener du! Jeg tror på, at du kan række ud og bede om hjælp, og jeg håber også, at du selv tror på, at det kan lade sig gøre. Held og lykke med det!

De kærligste og bedste hilsner fra 

Gro.