Hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 måneder 4 uger siden

Hej

jeg har det her problem, at hver gang min far bliver sur på mig så slår, sparker eller hiver i mig.. Min mor gør ikke noget da hun oftest også bliver sur på mig når min far gør. 

Jeg har også en lillesøster, og jeg føler at hver gang min mor bliver sur på hende, så bliver min far også, men bare ikke i samme grad som når det er ved mig. Det er også sådan at når de er sure på hende går der kun et pr timer også nusser og pusser de om hende... Ved mig kan der gå helt op til flere uger før vi overhovedet kan snakke en lille smule sammen. Min søster er diagnoseret autist og jeg føler at det er derfor de ikke er så hårde ved hende. Jeg har også nogle autistiske træk, men føler ikke mine forældre har gjort noget ved det udover at spørge hver gang jeg har været vred og ked af det "hvad fanden er der galt med dig". De har aldrig prøvet at finde ud af hvad der er galt, det har jeg altid selv skulle. Jeg har rigtigt svært ved at stole på mennesker, specielt voksne, da jeg er blevet svigtet meget, ikke kun af mine forældre, men også lære i folkeskole og på efterskole. 

Nogle gange bliver tingene for meget også bliver jeg rigtig ked af det og vred også begynder jeg at råbe, fordi jeg ik ved hvordan jeg ellers skal råbe om hjælp. Mine forældre tror bare jeg gør det for at skabe mig. Eller min far gør, min mor kan nogle gange godt se igennem fingerne og se at fet er et råb om hjælp. Men det er typisk her volden opstår, når jeg begynder at råbe og skrige. Fordi jeg ikke vil tie stille tror min far bare den bedste løsning "at give en røvfuld" men det er det netop ikke, for så begynder jeg bare at råbe mere, da jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. 
Jeg bliver 17 i december og vil virkelig gerne flytte hjemmefra da jeg føler jeg bliver kvalt. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere... Det er i perioder at jeg har det sådan og har bare virkelig lyst til at gøre en ende på mine smerter, men jeg kan ikke da jeg har en frygt for knive, nåle osv. Det kan nogle gange være en fordel, og andre gange ikke...

 

Håber i kan hjælpe en pige i nød

Svar: 

Kære dig.

 

Mange tak for dit brev. Det lyder rigtig ubehageligt, at dine forældre og særligt din far behandler dig så dårligt ved både at slå, sparke og hive i dig og råbe af dig. Jeg kan virkelig godt forstå, at alle de oplevelser har gjort dig rigtig ked af det og vred, og at det betyder, at du virkelig gerne vil flytte hjemmefra. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har skrevet herind i brevkassen, og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

 

Det må være rigtig svært og hårdt at blive behandlet sådan af sine forældre, og det må være hårdt at have det sådan, der hvor man bor. Et hjem skulle gerne være rart og trygt at være i, og ikke et sted hvor man oplever både fysisk og verbal vold og forskelsbehandling i forhold til din lillesøster. Det er slet ikke i orden, at du bliver slået og behandlet sådan derhjemme. Jeg kan godt forstå, at du selv begynder at råbe, fordi du ikke ved hvad du skal gøre af dig selv, eller hvad du eller skal gøre.

 

Jeg vil gerne slå fast, at det du oplever derhjemme på ingen måde er okay. I Danmark er vold mod børn (og voksne) ulovligt, og derfor er alt det, du beskriver, at din far har gjort ved dig, meget forkert fra hans side. Det er det, fordi det er utrolig hårdt at blive udsat for sådanne ting og man risikerer, at få det rigtig dårligt psykisk og det er også sådan jeg læser, at du har det.

 

Jeg vil altså gerne understrege, at det på ingen måde er i orden, at dine forældre behandler dig på den måde, som du fortæller om. Det er nogle voldsomme ting, du bliver udsat for derhjemme. Der er heldigvis mange gode muligheder for at få hjælp, men jeg kan godt forstå, at du har svært ved at finde ud af, hvor og hvordan du skal få hjælp, særligt hvis du i forvejen har rigtig svært ved at stole på voksne, fordi du flere gange er blevet svigtet. Jeg vil alligevel råde dig til, at du fortæller enten en lærer, et familiemedlem eller en anden voksen du kan stole på, og som du er tryg ved, hvordan du har det derhjemme, og fortæller, hvordan dine forældre behandler dig. Hvis du fortæller det til en lærer eller en anden voksen, kan den voksne hjælpe dig og sammen med dig finde ud af, hvad du kan gøre, og hvad der videre skal ske. Du kan også bestille en tid ved din læge, og fortælle din læge om situationen derhjemme og hvordan du har det. En voksen eller din læge vil kunne hjælpe dig med at snakke med nogen om, hvordan du enten kan komme væk hjemmefra, eller hvordan din familie kan få noget hjælp, så du ikke længere skal udsættes for vold.

 

Det kan være svært at stå med sådan nogle oplevelser helt selv, så derfor synes jeg, at du skal fortælle det til en voksen eller din læge. Du kan også snakke med din læge om dine tanker omkring at gøre en ende på dine smerter. Ofte kommer selvmordstanker, når man har haft det svært eller været ked af det i så lang tid, at man ikke kan bære det mere og ikke føler, at der er andre udveje. Mon det er sådan, du har det? Når man ikke kan holde noget ud længere, er det fordi at man har fået nok. Når man har fået nok, har man måske ikke energi til at kæmpe med det, som fylder indeni. Er det mon sådan, du har det? Selvmordstanker kan være udtryk for signaler fra kroppen, der fortæller én, at man er følelsesmæssig træt og at man skal forsøge at få hjælp til at få det bedre. Giver det mening?

 

Lægen har mulighed for at snakke med dig og kan rådgive dig i forhold til hvilken støtte og hjælp, der vil være bedst for dig. Jeg tænker også, at det kunne være rigtig godt for dig at komme til at snakke med en psykolog. Når man har oplevet sådan nogle svære ting, har man brug for en at snakke med og en som kan hjælpe med, at man får arbejdet med alle de svære tanker og følelser. Du reagerer helt naturligt på nogle meget svære oplevelser i dit liv, men for at disse tanker ikke skal udvikle sig til at blive endnu sværere at leve med, er det vigtigt at få noget hjælp.

 

Du skriver, at du rigtig gerne vil flytte hjemmefra. Som udgangspunkt er der ikke noget, der kan forhindre dig i at flytte hjemmefra, nu hvor du er 17 år. Det må man gerne. Som ung kan man skrive sig op i en boligforening, eller måske kan du undersøge mulighederne for en ungdomsbolig eller et klubværelse? Du kan også prøve at søge efter et værelse eller lignende, hvor du kan bo sammen med andre. Det vil være nogle muligheder, som er billigere, end hvis du skal finde en lejlighed til dig selv. Så længe du er under 18 år, kræver det dog, at din mor eller far vil skrive under på en lejekontrakt. Når man er under 18 år, er man ikke myndig endnu, og derfor kan man ikke selv skrive under på eksempelvis en huslejekontrakt.

 

Jeg håber, at du har fået mod på at snakke med en voksen om det du oplever derhjemme, så du kan få den hjælp som du fortjener. Jeg vil også anbefale dig, at kigge forbi vores vores 1-1 chat her i Cyberhus, hvor du du helt anonymt kan snakke med en voksen, som gerne vil hjælpe dig.

 

Jeg håber, at du kan bruge svaret, og at det kommer til at gå bedre derhjemme med dine forældre.

 

Kærlig hilsen 

 

Gro.

Gros billede
Gro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program