Hvad mener han?

brevkassespørgsmål

Hvad mener han?

brevkassespørgsmål af
Emilie
22 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Hej. 
Jeg var i byen i sidste weekend, hvor jeg endte med og være meget sammen med den her dreng, som også tog med hjem. Han var ved mig hele morgnen og vi havde det faktisk rigtig hyggeligt. Ved godt et one-night-stand ikke er den bedste forudsætning for noget mere seriøst, men skrev alligevel dagen efter, at jeg havde haft det hyggeligt. Han svarede tilbage at det havde han også, og at det da kunne være at vi skulle gentage det. Det ville jeg selvfølgelig gerne og han foreslog da den efterfølgenede weekend. Samtalen endte der, så det eneste jeg vidste var at vi nok havde en aftale, men ikke andet. Jeg skrev derfor til ham her midt på ugen, og det var noget jeg skulle regne med, hvor han skrev at han var ked af at han ikke havde fået svaret, men at han har travlt på studie for tiden, men gerne vil finde ud af noget. Jeg skrev at han derfor måtte bestemme hvad planen skulle være, i og med at det er ham og ikke mig, som har travlt - den besked har han så ikke svaret på, så føler stadig ikke helt jeg ved om vi faktisk har en aftale? Er der bare mig der er skør? Ved ikke ikke om jeg bare skal se om han skriver eller ikke skriver, eller selv tage fat i ham igen, hvis jeg stadig intet har hørt når vi når lidt ind i weekenden? 

Svar: 

Kære dig

Tak for din besked. Det lyder til, at du er ret usikker og forvirret over ham fyren og det kan jeg faktisk godt forstå, at du er. Jeg kunne forestille mig at det ikke er nemt at finde ud af, når han skriver, at han har interesse i at se dig, men at der ikke er handlinger bag ordene. 

Jeg synes ikke, at det lyder til, at du er ved at være skør. Jeg kan forstå på din besked, at du virkelig har hygget dig og at du glæder dig til at I skal ses igen. Nu er vi kommet over weekenden og når du læser denne besked, har du sandsynligvis allerede truffet en beslutning om, hvorvidt du skulle skrive til ham eller ej. Måske har I allerede set hinanden? Det håber jeg på dine vegne.

Hvis ikke I har ses og du ikke har skrevet til ham, kan det være, at du måske skal tage udgangspunkt i det, som han har skrevet til dig på SMS? At han har travlt med studiet for tiden, men at I kunne ses, når han havde tid? Hvad tænker du om det? Jeg kan godt forstå, hvis du er er forvirret over, at han skriver, at han gerne vil ses, hvis han endnu ikke har taget kontakt. Selvom det kan være svært, så tænker jeg, at du ikke kan gøre mere end at afvente, at han skriver til dig (hvis I ikke sås i weekenden). Som du også skrev til ham, så er det ham og ikke dig, der har travlt, og jeg tænker derfor, at han måske vil sende dig en besked, når han ikke har travlt længere. Hvad tænker du om det?  

Jeg håber, at mit svar giver mening for dig og jeg håber, at du har fået set den søde fyr i weekenden.

De bedste hilsner 
Malou

Batesis billede
Malou fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program