Hvad gør jeg

brevkassespørgsmål

Hvad gør jeg

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

i lørdags sov jeg sammen med min kæreste da hun var faldet i søvn var jeg rigtig liderlig så jeg valgte at have sex med hende imens hun sov hun vågnede så midt i det hele og blev sur på mig og tog hjem jeg har ikke snakket med hende siden jeg går i klasse med hende hvad gør jeg

Svar: 

Hej med dig,

Det er da lidt en ærgerlig situation, du har fået rodet dig ud i. Men du er langt fra den eneste, der har været der. Rigtig mange drenge har prøvet det samme som dig - kæresten sover, man er liderlig, og man laver listepikken. Nogen gange går det godt, kæresten vågner og er med på den, andre gange går det knap så godt, kæresten vågner og bliver sur.

Uanset om det går godt eller skidt, når man laver snigeren, er det dog væsentligt at være opmærksom på, at sex uden samtykke er voldtægt - også selvom det er med ens kæreste. Så det du har gjort er faktisk ikke i orden. For at sex kan være godt og dejligt, skal begge parter være med på den - fra starten og hele vejen igennem - og det var din kæreste ikke. Jeg forestiller mig, at din kæreste er blevet overrumplet over at vågne ved, at du er i gang med at have sex med hende. Det kan have føltes rigtig ubehageligt for hende, og formentlig også meget grænseoverskridende. Derfor synes jeg, at du skal tage en snak med din kæreste om det, der skete, og sørge for at få det talt igennem med hende. Fortæl hende din side af historien, og lad hende fortælle hvordan det var for hende. Sørg for at give hende tid og plads til at fortælle, og undgå at afbryde hende eller gå i forsvar. Bare lyt til hende, rum hendes følelser og lad hende mærke, at du ser og hører hende.

Det bliver nok ikke jordens mest behagelige snak, men den er vigtig, hvis I skal komme videre fra episoden. Jeg håber derfor du er mand nok til at tage den.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program