Gav mig for hans skyld
Gav mig for hans skyld
Hejsa. :)
Jeg er en pige på 16 år som indtil midten af januar var jomfru. Jeg har snakket med den her fyr i ca. et år og i løbet af julen kom vi tættere og tættere på hinanden. Vi begyndte at ses oftere og sov også sammen og kyssede. Han ville tydeligvis gerne have sex med mig, og han prøvede ofte, men jeg følte mig ikke helt klar til det. Det er lidt svært at forklare hvorfor eller hvad jeg føler, men et eller andet føltes bare forkert ved det at skulle have sex - måske fordi jeg stadig tvivlede meget på mine følelser til ham.
Vi var også meget sammen i januar, og jeg overnattede hos ham i en uges tid i midten af januar, hvor han blev ved med at prøve at dyrke sex, men jeg blev ved med at sige fra, hvilket han accepterede, men det var tydeligt at han gerne ville og han prøvede igen og igen. Det var også meget tydeligt, at han gerne ville komme sammen, altså blive officielt kærester, men jeg følte mig bare ikke helt klar følelsesmæssigt. Måske fordi jeg har været forelsket før, og denne gang slet ikke har følt den samme gnist.
Så blev det så hans 18 års fødselsdag d. 15. januar, og jeg vækkede ham med en gave, morgenmad og et sødt fødselsdagskort, hvor jeg takkede ham for at være så sød ved mig og for vores venskab.
Samme dag og aften ville han gerne have sex, og jeg besluttede mig for at tage et langt bad, barbere mig osv. og gjorde mig faktisk forberedt til at dyrke sex med ham.
Vi havde fået lidt at drikke, og vi endte så med at have sex denne aften på hans fødselsdag, og det hele gik meget hurtigt og pludselig havde vi bare gjort det.
Men siden da, har jeg bare haft det så dårligt med mig selv. Jeg føler nemlig at jeg kun gjorde det for hans skyld og for at gøre ham glad på hans fødselsdag.
Jeg føler mig på en måde beskidt og jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor, for det var jo ikke fordi han decideret pressede mig til det, men jeg gjorde det jo mest fordi han ville og ikke fordi jeg selv følte mig klar.
Der er nu gået flere uger siden vi havde sex denne ene gang. Vi har mødtes et par gange efter, men uden at have sex igen, fordi jeg slet ikke har lyst. Men følelsen af skam og fortrydelse sidder stadig fast i mig. Jeg bliver mere og mere klar over at jeg ikke har andre følelser for ham end venskab, og at jeg ikke har lyst til et forhold med ham. Jeg føler at jeg har mistet noget af mig selv til den forkerte fyr og dén følelse fylder virkelig meget. Jeg føler på en måde at vores sex var en "gave" fra mig, og det får mig næsten til at føle mig som en luder.
Jeg håber med dette brevkasse-spørgsmål på at få nogle råd til at håndtere denne følelse af skam og fortrydelse, for jeg ved jo godt, at jeg ikke kan gå tilbage og blive "jomfru" igen, men hvordan kan jeg acceptere at jeg gik med til det, selvom jeg inderst inde ikke havde lyst? Hvordan kan jeg få det godt med mig selv igen? :S
På forhånd tak for svar!
Mvh. Stinna
Kære Stinna,
Hvor er det bare godt du skriver. For det du mærker lige nu, er nogle store og tunge følelser, som det er vigtigt at få sat ord på. Og det har du gjort rigtig fint i brevet her.
Det første jeg hæfter mig ved i dit brev er, at du skriver "det var jo ikke fordi han decideret pressede mig til det". Jeg kan godt forstå du tænker sådan, når han i de enkelte situationer har respekteret dit nej. Men jeg vil alligevel mene, at han har presset dig til det. Og det mener jeg, fordi han er blevet ved at spørge og blevet ved med at prøve at have sex med dig, selvom du tydeligt har sagt fra. Og det er at presse dig
For som du selv skriver, så gjorde du det kun fordi han gerne ville, og ikke fordi du selv følte dig klar. Det er vigtigt for mig at understrege, at du ikke har gjort noget forkert. Enhver anden i din situation ville formentlig have handlet lige sådan. Når nogen bliver ved med at plage om noget ender man ofte med at give efter - enten for at gøre den anden glad eller for at få fred for plagereiet. Eller begge dele. Og det betyder, at man ikke handler efter hvad man selv har lyst til, men derimod efter hvad den anden forlanger af en.
Så det er ikke dig, der har gjort noget forkert, men derimod ham. Han burde have respekteret, at du ikke var klar, og så have ventet længere tid med at forsøge igen. Eller ventet til du selv var kommet og havde sagt, at du var klar.
Der er ingen tvivl om, at du har fået overskredet dine grænser. Følelsen af skamfuldhed, fortrydelse, at have mistet noget af dig selv og af at være beskidt taler sit tydelige sprog. Det du beskriver der, er den typiske følelsesmæssige reaktion hos en, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det er nogle meget tunge følelser, og dem skal du ikke gå med alene.
Det er vigtigt for mig at gøre det tydeligt, at der ikke findes et quick fix på din situation. Det du har været udsat for er alvorligt, og kan være meget ødelæggende. Og det kan tage lang tid at arbejde sig tilbage fra. Men ved at skrive her, har du taget et kæmpe stort og meget vigtigt første skridt i retning mod at få det bedre. Og ved at reagere så hurtigt på det som du har gjort er der god sandsynlighed for, at vejen hen til at du har det godt med dig selv igen er kortere, end hvis du havde ventet.
Den bedste vej til at kunne acceptere hvad der er sket og til at kunne få det godt med dig selv igen, er ved at tale med nogen om det. Og jeg tænker, at det er vigtigt at det er en professionel, som har ekspertise inden for det her område, og som derfor kan hjælpe dig bedst muligt. Jeg tror det, der vil være godt for dig, er at finde en dygtig og sød psykolog med viden om det her område. Du kan overveje at tage en snak med din læge først, som kan give dig en henvisning til psykolog - så kan du nemlig spare en hel del penge på psykologregningen. Det kan du læse mere om her, hvor du også kan finde en liste over de psykologer, hvor du kan booke en tid med din henvisning.
Jeg vil gerne endnu engang understrege, at du intet forkert har gjort, og at din reaktion på situationen er helt naturlig. Og jeg vil gerne endnu engang rose dig for, hvor god du er til at lytte til dig selv, og hvor sejt det er, at du rækker ud efter hjælp. Den hjælp du har behov for, går dog ud over hvad der kan rummes i et brevkassesvar. Derfor håber jeg inderligt, at du vil kontakte din læge, der kan henvise dig til en psykolog, eller selv vil tage direkte kontakt til en psykolog. Hvis du finder psykologen gennem lægen kan du bruge det link, jeg har sat ind ovenfor. Hvis du selv tager kontakt til en psykolog kan du finde en liste over psykologer i Danmark her.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Mange kærlige hilsner,
Siv