Hvad er jeg til?

brevkassespørgsmål

Hvad er jeg til?

brevkassespørgsmål af
Mig
13 år
Oprettet 2 år 9 måneder siden

Hej Cyberhuset, har et spøgsmål. Så jeg havde en kæreste som var virkelige sød, vi slog op og det var her bagefter at jeg fandt ud af man kunne også være til drenge, jeg kan lige så godt sige det, jeg har flest pige venner, og der er mange som tror at jeg er Gay, og siger det til mig, og det hat sættes sig i mig og nu sidder jeg med det spørgsmål? Hvad er jeg til ? Hvordan finder man ud af det, jeg har altid troede det skulle være en pige og en dreng sammen men nu kan det være mænd og mænd og pige og pige sammen, det syntes jeg er sejt, jeg ved ikke hvad jeg er til så derfor må jeg spøger jer om hvad er det best råd i kan give mig til at finde ud af det Med venlige Hilsen Mig

Svar: 

Kære dig

Det er helt naturligt at være i tvivl om hvad man er mest tiltrukket af, og som du skriver, så kan man være sammen både med nogen af sit eget køn (homoseksualitet), modsatte køn (heteroseksualitet), til begge dele (biseksualitet) og man kan også være tiltrukket af personlighed frem for køn (demiseksualitet). Så der er altså ikke nogen rigtig eller forkert måde at have det på, men det er kun dig selv, der kan mærke hvad der føles rigtigt. Prøv at spørge dig selv om hvad du føler dig tiltrukket af? Det er ikke sikkert at du kan mærke det allerede nu, for du er stadig ret ung - så måske skal du være tålmodig, og så bare være åben overfor dine følelser. På et tidspunkt vil du møde en person som gør dig glad, og i sidste ende, betyder det ikke noget hvilket køn den person er. Så længe du er glad for personen og personen er glad for dig. 

I forhold til hvad andre siger, og at du har flest pigevenner, så betyder det ikke nødvendigvis at du er gay (homoseksuel), og du skal ikke føle dig presset af andres meninger. Du skal gøre det som føles godt for dig. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. Jeg er sikker på at du nok skal finde ud af det på et tidspunkt, og der er ingen grund til at have travlt.

Venlige hilsner,

Camilla

 

SigneHs billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program