Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Holdetråd muligvis knækket på midten

brevkassespørgsmål

Holdetråd muligvis knækket på midten

brevkassespørgsmål af
Emil
23 år
Oprettet 2 år 9 måneder siden

Hej min holdetråd sidder løst og føles knækket på midten eller i højre side det var der ikke i går kan sådan noget bare ske natten over er måske ik den som husker at børste tænder hver aften men børster alligevel rimelig godt og den måde min bøjletandlæge for år tilbage viste mig

Svar: 

Hej Emil, 

Når man har fået rettet tænder med bøjle så påsættes på bagsiden af fortænderne i undermunden, og nogle gange også i overmunden, en retentionstråd, som fastholder tænderne i den position de er rettet til.

Hvis tråden føles løs, knækket eller anderledes er det utrolig vigtigt, at man kontakter en privat tandlæge hurtigst muligt, således at tråden enten bliver repareret eller der kan bliver lavet en ny. 

Man kan opleve, at tråden går løs/knækker flere gange også er der desværre nogle, som vælger at få taget tråden helt af, da de synes det er for dyrt at få den repareret hver gang. Men det vil medføre en risiko for, at tænderne rykker sig ud af den position de er blevet rykket til. 

Hvorfor din tråd er gået løs eller knækket vides ikke altid, måske har du tygget noget hårdt ned på plasten, der holder tråden fast, og det er måske så faldet helt af i løbet af natten. 

Men få kontaktet en privat tandlæge som det første når du ser mit svar ;) 

Med venlig hilsen 

Mia, Tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program