hmm..

brevkassespørgsmål

hmm..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej Lise! Jeg er en pige som der faktisk er rigtig god til at tegne, synge og være kreativ. Jeg synes at det kunne være ekstremt fedt, hvis man kunne, få et job hvor man kunne beskæftige sig med ovenstående. Jeg ved det er lidt tideligt at begynde på at vælge job, men det er bare sådan jeg kan se om der var nogle gode muligheder. Det må gerne være et "rigtigt" job..altså ikke sanger eller sådan. Desuden må der gerne indgå noget socialt. Min mor er f.eks. pædagog og arbejder med udviklingshæmmede. Hun har både kunst og musik med dem. Men det er jo kun éen mulighed...Har du andre forslag? Hilsen X

Svar: 

Kære X

Jeg synes, det er dejligt, du tænker på din fremtid. Du kan få glæde af dine kreative evner på indenfor mange forskellige jobs: Design, kunsthåndværk, arkitekt, pædagog, lærer, fotograf, skrædder, tegnefilm, multimediedesigner, alt indenfor tøj  ........ Der bliver flere og flere arbejdspladser, hvor de har brug for unge, der kan se verden fra en kreativ vinkel.
Det bedste, du kan gøre nu, er at øve dig. Du skal udvikle og bruge dit talent. Det er godt at prøve mange forskellige ting af. Der er meget konkurrence, så det gælder om at være super god. Find nogle steder hvor du møder andre kreative unge, så du bliver udfordret på dine evner. Du kan altid blive bedre. Nu ved jeg ikke hvor du bor ? Men i de fleste større byer er der muligheder. Hvis du bor i en mindre by, så prøv om du kan lave noget sammen med dine venner. Giv hinanden opgaver. Det er godt at arbejde i mange forskellige materialer. Der er meget håndværk, du kan lære ved at være sammen med nogen, der kan mere end dig. Det er faktisk det aller vigtigste - at finde udfordringer  

Det er svært at sige, lige hvad retning du skal med din kunst, men det kommer helt sikkert. Det er fortidligt at vælge en bestemt retning. Stol på dig selv og vær lidt stædig.
Jeg håber, du kan bruge mit "luftige" svar ellers skrive du bare igen. Held og lykke jeg er sikker på, det lykkes for dig.

Vi har en lille sommerkonkurence i Kunstværkstedet. "Lav dine egne sommerhilsner med sjove kort". Du kan jo komme med dit bud.

Mange hilsner fra Lise vejleder i Kunstværkstedet

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program