min fars kone..

brevkassespørgsmål

min fars kone..

brevkassespørgsmål af
Julle
12 år
Oprettet 7 måneder 3 uger siden

Hejsa. Mine forældre er skilt og min far blev for nogle år siden gift med en kvinde.. lad os kalde hende T/S. T/S og jeg har aldrig været særligt tætte og jeg føler hun ødelægger rigtigt meget af mig og min fars liv. Hun var fx. oversagen til, at min far stoppede med at snakke med hans egen familie, fordi hun ikke kunne lide dem. Hun er også oversagen til, at jeg virkeligt ikke gider der hjem. Da vi bor i to forskellige ender af Jylland ser jeg dem ikke så tit, hvilket jeg selv synes er dejligt. Nåh, men tilbage til T/S. Sidste gang jeg var hjemme hos min far var hun på arbejde da jeg kom, så da jeg kom hjem var det første hun sagde: "ej, hvorfor er hun her?" I sådan en irriteret stemme. Jeg følte bogstaveligt talt at jeg havde fået den største lussing NOGENSINDE. Men situationen med T/S er efterhånden blevet så slem, at jeg lyver mig fra at komme der hjem (vil helst ikke lyve, men sådan er det), jeg græder på vejen der hjem, og jeg mister mig selv 1-2 uger før jeg skal der hjem. Jeg har snakket med min far og hans kone om dte, der bliver bare ikke gjort noget. Har også snakket med min mor om det, og hun siger, at hun er villig til at give mig et nummer til nogen der har magt nok til at give mig frihed fra min far og heksen (undskyld sproget, det irriterer mig bare SÅ MEGET). hvad synes i, at jeg skal gøre?

Svar: 

Hej Julie

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen. Det lyder som en meget frustrerende situation, du står i, og jeg kan godt forstå, at du bliver både irriteret og meget ramt af, at det skal være sådan mellem din far, hans nye kone og dig. Hvor er det bare ærgerligt.

Det kan være rigtig svært at være i en skilsmissefamilie, og når den ene eller begge forældre så finder en ny kæreste/ægtefælle kan det gøre tingene endnu mere svært, sådan som du også oplever det. Det er super vigtigt for mig at understrege, at det aldrig er børnenes ansvar at løse de voksnes problemer, og det er ikke børnenes skyld.

Din situation lyder ikke særlig holdbar. Jeg er ked af at høre, at du har det så svært, både når du er hjemme hos din far og hans kone, men også inden du skal afsted. Jeg synes, det er rigtig godt at du har taget fat om problemet og haft en snak med dem om, hvordan du har det, men det nytter ikke så meget, når de ikke gør noget ved det. Så det forstår jeg godt, at du bliver irriteret over. Din fars nye kones adfærd er ikke okay, og du bør kunne føle dig velkommen i dit andet hjem hos dem. Derfor tænker jeg også, at det er rigtig fint, at din mor og dig har undersøgt andre muligheder. Det er helt normalt, at større børn (også i familier, hvor der ikke er konflikter) begynder selv at vælge hvornår, hvor og hvor ofte der skal være samvær med den forældre, de ikke bor fast hos.

Det jeg kan læse, at reglerne siger er, at man først selv bestemmer 100%, når man er 18 år, og indtil da skal ens forældre blive enige om en ordning, som er det bedste for barnet. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan Familieretshuset hjælpe med at lave en ordning, hvor de også vil høre dig om, hvad du synes, og hvordan du har det. Det hedder en børnesamtale. Som jeg skrev før, så er det ikke dit ansvar at finde en løsning, som fungerer. Det er dine forældre, der er nødt til at snakke sammen om, hvordan de kan gøre det bedste for dig. For at de kan gøre det, som er bedst for dig, kan det være en god idé, at du tager en snak med din mor og fortæller hende om, hvordan du har det, så hun kan få det kommunikeret til din far. Det kan også være rigtig godt at få talt med andre, som ikke har noget med det at gøre, om hvordan du går og har det. Det kan f.eks. være en god ven eller veninde. 

Jeg håber, at dine forældre sammen får fundet en løsning, så du ikke skal gå og have det så svært.

Kram

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program