Hjælp spørgsmål omkring en drengs pik

brevkassespørgsmål

Hjælp spørgsmål omkring en drengs pik

brevkassespørgsmål af
Valdemar
17 år
Oprettet 2 år 3 uger siden

Hej hedder Valdemar og er 17 år. Det fordi jeg har onanere i et år eller 2 tror jeg. Og synes lige pluslige gemmen tiden min pik er blevet tyndere men er ikke helt sikker så vil bare høre om det normalt? Og prøver også lidt på at stoppe fordi det ikke rigtig ret længere men føler mig afhængig.

Svar: 

Hej Valdemar,

Det er meget usandsynligt, at din pik skulle være blevet tyndere. Det er mere sandsynligt, at det er resten af dig, der er blevet større, så den måske føles mindre/tyndere i din hånd, og måske også ser sådan ud, end den har gjort før i tiden.

Uanset om din pik skulle være blevet tyndere eller ej er det i hvert fald stensikkert ikke på grund af onani. Det kan nemlig ikke lade sig gøre at onanere pikken tynd. Og der er ikke noget galt med at onanere. Uanset om man gør det nogle få gange om året eller flere gange om dagen. Så længe det er dejligt kan man roligt give den gas.

Men det er jo så her, at vi kommer til dit problem. For du skriver, at det ikke rigtigt er rart længere, og at du derfor gerne vil stoppe. Og det kan jeg sådan set godt forstå. For onani skal være rart og onani skal være dejligt. Ellers mister det sit formål og sin værdi.

Når du skriver, at det ikke er rart længere er min første tanke, at det måske handler om måden du onanerer på. At du måske trænger til at prøve noget nyt. Der er nemlig mange ting du kan ændre på - tempo, hvor fast du holder, om du bruger hjælpemidler, hvad du ser/tænker på imens, hvilken hånd du bruger, om du forsøger at komme hurtigst muligt eller du holder lidt igen, osv, osv.

Man kan godt få følelsen af at være afhængig af at onanere, som du også skriver. Jeg kan af gode grunde ikke vurdere, hvordan det er at være dig. Men når du har følelsen af at være afhængig, og som jeg læser det, er det en følelse du ikke bryder dig om, så kan det give god mening at du prøver at stoppe med at onanere. Eller måske bare tager en pause. Jeg håber bare på, at det er et ønske, der kommer fra dig selv, og ikke fordi du føler, at der er noget galt med, at du onanerer. For det er der ikke. Så længe du er i kontrol med hvor, hvornår og hvor meget du onanerer, og du ikke begynder at gøre det på upassende steder, så er det helt ok at onanere. Og også at onanere meget. For onani er som oftest forbundet med lyst, selvkærlighed, tilfredsstillelse og lykkefølelse - lige som det skal være. Og så er det en rigtig god måde at lære sig selv og sin seksualitet godt at kende på.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program